I min barndom var der en gammel mand i Jedsted, der hed Frands Møller, han gik i madning omkring hos beboerne, altså var han på fattigvæsenet, men havde dog en gang ejet den store Jedsted mølle, Han havde en broder, der var herredsskriver i Rødding, og denne var bleven gift med sin broders, Frands Møllers datter. Frands rejste af og til ned at besøge...
Der hørte en eng til Vorgård, og fru Ingeborgs mand havde tilstedet bønderne, at de skulde have den efter hans død, meu det vilde hun ikke gå ind på. De blev ved at forlange den, men hun sagde nej. Ja, så kom hun til Helvede. Hun svarede og sagde, at uår hun kom, hvor hendes mand var, så var det nok. Men kunde de skaffe at vide, hvordan han havde det,...
I Vorhøj på Ørby mark boede nisser, der untiden gjorde udflugter op til Ørby, og uavnlig havde de deres gang igjennem Peder Vadstrups gård. Man hørte dem undertiden synge: "Vi rejser fra Vor til Tuer og til Uder at skyde steu, det er alle vore." Nissernes udflugter lod til at være fourageringsrejser. Kom de ind i en gård, hvor der blev brygget øl, sprang...
Der er nogle høje på Viuf mark, der kaldes Femhøje. En karl, der kjørte til Dons mølle, kom der forbi, og da dandsede de nede i højen. Så slog han en sten derned. Da kom bjærgmanden op og sagde: "Hils Fiymdké, te Lill er død." Anders Udesen, Abildgård.
da.etk.DS_01_0_00369
Bjærgmanden sad i Ølkarret, da Manden kom hjem og fortalte, at han skulde hilse Witti, te Watti var død. Se også Kapitel 22. Hans Mand, Pilemark.
En mand kjørte fra Stenum til Lokken. Forbi Mårhøj. "Hils den lille Sættenæt, at Bavfæt er død." De havde en gammel kat, som lå under kakkelovnen. "Er Davfæt død, da må jeg af sted." Siden så de den ikke. Nik. Christensen.
Nordmanden, der ejede Engelsholm, var så forfærdelig hård ved bønderne. Han havde en gang fået Kristen Jakobsen fra Stor e-Lime ind i et afsides rum og vilde der prygle ham. Så hørte de sådan jamren der inde, og da de nu kom og lukkede døren op, da lå herremanden oven på ham. Så lukkede de jo igjen, men da vælt Kristen Jakobsen ham om og kom ovenpå, for...
Noget syd for Hjanhøw ligger en stor, bred Kampesten på en Mark. Den vilde Manden, som ejede Marken, have bort og sendte derfor fire Karle hen med store Stålstænger, at de skulde brække den op og få den bort. De fik da Stængerne under Stenen og var ved at lette den; men da så' de til deres store Skræk, at Stenen lå på andre store Stene og dækkede over en...
En gammel 88årig mand, født og opvokset i Højslev sogn, Fjends herred, fortalte følgende: I min barndom var endnu troen på de underjordiske almindelig imellem folk. Jeg hørte ofte min moder fortælle derom, og noget har jeg selv oplevet, som i min erindring står i en vis forbindelse dermed. En dag, da jeg som 7, 8års dreng stod i vort kjøkken hos min...
Præsten i Søndeihoved på Fanø var i Kjøbenhavn, og der mødte han en af sine ungdomsvennor, som hilste ham med: Hvad, Fanden, er du her! Han svarode: Tys, tys, tag ikke Herren din Guds navn forfængeligen. Sigurd Muller, Kolding.
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
To Himmelboere, Jens Kristian og Jens, var ovre på Fur. Jens hilste på dem, de kom i mode med, og de svarede stadig: Godaw ijæn. Han misforstod dette og udtalte sin forundring over, at alle her kjendte hans navn. Jo, svarede Jens Kristian, de Furboere kjender jo alle folk. Fovlum.
da.etk.JAH_06_0_00475
En herremand var i besøgelse hos paster Assens i Årslev. Så havde præsten en tærsker, og de kommer til at vædde om, at herremanden måtte give den tærsker 7 spørgsmål og aldrig skulde han få venteligt svar o. s. v. (Se næste stykke). Peder Jensen Eimmer, Hilst
En Mand kom kj ørende fra Sæby og kom forbi Posthøjen på Ørtoft Mark. Da kom der en bitte én og sagde: Han skulde hilse FattigBonde, at Kong Davfæt var død. Så kom han hjem og sagde, at han kunde ikke forstå det, for der kom . . . Så rejste Hunden under Kakkelovnen sig og strækkede sig og sagde: »Nu skal a ikke være her længere, nu må a afsted.« De...
En Mand kjørte hjem fra Randers og kom forbi en Høj lige tæt ved Gjerlev Kro. Da råbte én fra Højen: »Hils Hekke fra Håkke, te Hakke er død.« Kom hjem. Fortalte det til Konen. Det tog til at hyle i Bagerovnen: »Å, er Hakke død . . .« Mette Marie Olesdatter, Hem.
En Mand fra Albæk kjørte hjem fra Randers____ »Hils Bet, te Bjaet er død.« »Åå, æ Bjaet no dø fræ ålld hende bitte Bøen.« Niels Møller, Vester-Tørslev.
Den gamle Kone i Kræn Skyttes Gård blev noget sær, inden hun døde, hun gik ude i Haven ved nogle Hylder og snakkede altid om de Ellefolk. En Aften blev der sådan Græden inde i Stuen, og de hørte det allesammen. Det kom af, at én havde sagt, en skulde hilse Bet, te Bjat var død. Mads Pedersen, Gassum.
En Mand fra Skjørbæk havde været kjørende til Nibe og kom hjem. Som han nu sad og fik noget at spise, sagde Konen: »Hvordan gik så Rejsen?« »Jo, den gik godt nok. Men der traf mig sådan noget underlig noget, da a kom til Anders Mands Bakke.« »Hvad da, væltede du?« »Nej, der var én, der råbte til mig, men a kunde ikke se, hvem det var: Hils Atus, te...
En Mand fra Fastrup var kj ørende til Egeris Mølle med Korn at få malet. Da han kjørte hjem, kom der én ud af en Høj og råbte til ham: »Vil du hilse Biltser, te Baltser er død.« Da han kom hjem og sad ved Bordet, fortalte han hans Folk, hvad han havde hørt. Så var der én, der sagde: »Å, er Baltser død!« og så rendte den ud af Stuen med et Par fladbundede...
