Mellem Jetsmark og Hune har der forhen været et stort morads. En gang kjørte en frue til Hune kirke, men gik fast i bløden, og man måtte skjære hestenes seletøj over. Karmen sank, men fruen og hestene blev frelste. Den gang var Hune kirke så anselig, at der imellem kunde holde r6 firspændte karme udenfor den. nik chr.
Flere bønder i Vendsyssel kan stille blod. Således havde pastor Kanneworff i Aby en hest, som var skåren så frygtelig, at de troede, den vilde forblode sig. Præstekonen, som vidste, at der var en mand i Nørhalne, der kunde stille blod, lod øjeblikkelig en karl ride op til ham med en ledig hest ved siden. Da karlen kom op til ham, sagde han: »Nå, du har...
Når Hestenes Manker er sammenfiltrede, siger man, at de bliver mareridte. Rasmus Jørgensen, Flintinge.
I Vrå boede eu mand, som hed Niels. Han plejede at sætte et gravtræ til kirkemuren og steg så op herpå, krøb gjennem et vindue og stjal penge af blokken. Nu vidste man nok, at pengene blev tagne, meu man vidste ikke, hvem tyven var. Deu gang var Lund præst i Vrejlev, Høj Blich, der var svær til at vise igjen, var præst i Serridslev og boede i Nørhave, og...
Får man et milemod, betyder det lykke. Man møder en ridende eller kjørende, det er hestens mile, der gjør udslaget.
Når Folk om Natten kjørte forbi Vanddamshøj, kunde de se nogle røde Garnnøgler, der trillede imellem Hestenes Ben. (3840) Niels Rasmussen Murer, Bøskovdal.
For hede i hestes øjne. Læg menneskekod der ved fastendes. Kotfa o: skarn. Borge Pedersen.
At signe for vred. Herre Jesus op ad bjærget red, siu foles hestes fod han vred, så tog han over den med to hænder og ti fingre i navn G. F.. .. Lærer Lauritsen, Sulsted.
I hestens grime mellem ørerne indflettes stål og et stykke af en st. Hans rod mod troldskab. H. F. F.
Når hestens manke bliver i wattet (når de watrer) eller i lænkeboww og i knuder, kaldes de mareknuder, og så er deu marereden. Det er stor skade på den. Vinke).
De havde først ager om ager hor, men senere fik de lagt to og to agre sammen. Så havde de den ret, at når de satte tøjrhælen midt i ageren, måtte de gjøre tøjrerne sa lange, de vilde, om også de nåede ind på naboéns. Min fader var nu tøjrbæls hos Anders Nielsen i Jerup. Der havde de tøjrerne så lange, at han ikke kunde rinke dem. men lagde dem i ringe,...
Om en hest ikke kan stalde. Tag salva gratia en lus og stik den udi hestens gemeeht, at hun kan krybe der, så stolder hun Straks. Hans Povelsøn Næstved.
Når hårene på en hestes hale var blevne bundne op og så blev løste igjen, spyttede man tre gange ind i hårene: Pøj, P*']' PØJ Anders Kristensen, Tørring.
Sjællandske ord : Dørre: stole på; kure: vogte eller ruge; kløps', klods, bunden til hestens ben: smæilig: nøje. Murermester L. Hansen, Præstø.
For halvandet Hundrede År siden brændte der en Gård i Dreslette, og en Tid efter blev den nedbrudt. Lige idet den brændte, kom der en fremmed Mand ridende på en hvid Hest, og han red tre Gange omkring Ilden. Så dæmpedes den, så Ladebygningerne reddedes. Han red så derfra efter Skårup og sagde ikke et Ord. De kunde da se, hvordan Gnisterne stod ud fra...
Valdemar Lykke vilde indhegne den Mark, i den Tid Præsten var i Lyby Kirke. Han bandt en Spade i Hestens Hale. Præsten måtte til at holde op i Prækenen. Den Grob er der mange, der har snakket om. Lykke ligger begravet i Kloster Kirke. De siger, te han er kommen kj ørende med fire for ind på Gården. Jon Kristensen, Hestbæk. Grinderslev S., Salling Nørre H.
Lidt syd for Gården V ester-Høj gård eller Moselund i Voel ligger en Bakke, som kaldes Lysbakket, og syd derfor er Lysmose. Marken syd for den kaldes Tinkolde, og her findes en Dal, hvor der går Spøgeri. En Datter af Gårdens Ejer, Svend Jensen, skal en Aften, hun gik igjennem Dalen, have set et stort Spøgelse rulle ned ad Bakken. Andre har set en hvid...
A tjente oppe ved Gravers Jespersen her i Byen, og han fortalte mig, at en Aften han var ude at give hans Øg, da kom der først to Kvindfolk rendende så rask forbi, og de var hule i Ryggen. Lidt efter kom der én ridende, og han spurgte, om der var ingen kommen forbi. Gravers svarte jo, han havde set to Fruentimmer. Så blev den anden ved at ride vester på,...
En Mand kom kj ørende forbi en Høj imellem Vrensted. og Løkken. Da han kunde høre, de smedede inde i Højen, råbte han: »Mester Kannis har tabt en Sko.« Så kom der strags en lille Dværg ud af Højen og kastede en rød Sko bag i Vognen. Mester Kannis var Hestens Navn. J. M. Jensen, Stenum.
