Dagbjærg Dås var det villeste slot at se til. . . . . Bjærgmandskonen, der løb efter ham, kunde ikke komme tværs over plovfurerne, men skulde rende omkring hver enkelt. Hun nåede at snappe hestens ene bagsko, men ban beholdt sølvkanden. Hun styrtede, men da bjærgmanden så, at hun lå død, tog han i en stor sten med hans fem fingre og lagde den over hende....
På en mands mark i Skyum var der en høj, i hvilken der boede bjærgfolk. Manden var meget gjerrig på jord; han gav sig en dag til at pløje nogle furer ned fra siden af højen; men knap nok havde han pløjet tre furer, før den ene hest styrtede. Som han og hans kone meget bekymrede sad om aftenen og talte med hinanden derom, horer de en stemme uden for...
Når de skulde kjore over vandløbene om vinteren, havde de altid to par vanter med at trække på hver af hestenes fødder. Under krigen 1801 kom der ingen tjære ind i landet, og så samlede kuskene alle de snegle, de kunde få, både hvide og sorte, og fyldte disse vanter med, Når de kjorte i skoven. Dem smurte de så vognene med.
En røgter på Torstedlund, Kristen Kjærgård, blev sendt til Viborg med nogle penge for herren. Da bliver han overfalden af røvere i en dal ved Simested. De griber fat i hestens tøjle, men det var et stærkt bæst, besten løber, og han bliver siddende. De beholdt tøjlen og et stykke af hans frakke. Hesten er som helt vild, men han rider til en kro og får den...
En Dragon kom ridende forbi Røverstuerne i Borris. Da kom der en Mand til ham og lagde sin Hånd på det øverste af Hestens Hale, hvorved han kunde sagtne dens Løb, så han kunde følge med den. Da drog Dragonen sin Sabel og hug Mandens Hånd af og blev nu fri for Følgeskabet. Han kom så til Lindvig og vilde være om Natten, og det kunde han også godt. Konen...
Min Fader tjente for Dreng i Vissing. En Dag de sad og spiste til Middag, så siger han: »Hvad Stads skal her være? der holder 18 Vogne her ude i Gården.« Den gamle Rasmus Nedenskov, som han tjente, svarer og siger: »Din tossede Dreng, kan du se noget?« for der var aldrig nogen af Gårdens Folk, der kunde se det, og de så' jo endda ud ad Vinduerne, alt...
Den gamle pastor Schmidth i Mesinge på Hindsholm stillede ild i en gård. To gårde var byggede sammen, og det så ud, som hele byen skulde brænde. Der var ild i salsen og det østre hus, og det blæste hårdt. Så kom gamle Schmidth ridende. Vi børn var nysgjerrige, men fader sagde, at vi skulde gå til side. Den store lade stod midt imellem begge gårdene, og...
En dag havde min fader været i Vejle og red hjem om aftenen sent med en løs hest ved siden. Denne sidste var gammel og kunde ikke rejse sig selv, når den lå ned. Da han kom i den mørke allé, der går fra vejen op til gården, vilde hestene på én gang ikke et skridt længere. Han vilde drive dem af sted, men så kom der noget og kastede både ham og hestene...
Den gamle Hellebjærgmand kom en nat op i båsen til sin vrinsker for at fodre. Da kommer der noget "forkert" efter ham, men han griber om hestens hals, og den slog ud, til den stod i det hvide skum. Nogen tid efter blev manden syg og lå. Før han døde, vilde han endelig se hesten og sagde så: "Jeg må love for dig, ellers var jeg aldrig kommen levende ind."...
I en løkke lidt vest for Drigstrup kirke ved Kjerteminde siges at gå nogle og pløje om natten. For mange år siden gik en mand en aften silde der forbi ad gangstien fra Bregnør til Drigstrup. Da han kom ind i løkken, fik han at se, at spøgeriet gik og pløjede der, og da han vilde gå der forbi, kastede pløjemanden tommerne over i hænderne på ham, og han...
Her i sognet taler de om Juens Jæger. Somme steder kaldes han Palle Jæger. Der var en herremand på Ellinggård, som hed Juen, han tog sig for at ville udskifte mosen til beboerne og skikkede hans jæger ud som jordmåler. Han satte så skjel, og det var ikke efter ynde. Hvem herremanden yndte, de fik meget, de andre lidt. Siden han blev færdig, klagede de,...
Der var en ung mand, som blev forelsket i en pige, der på ingen måde vilde have ham. Han svor da på, at hun skulde blive hans kone, og hvis ikke, vilde han ønske, at hans hoved aldrig måtte få ro i graven. Men da hun vedblev at vægre sig, bandt han hendes hovedhår fast til hans hestes hale og red hende således ihjel. På gården ligger et dødninghoved på...
For omtrent 50 år siden ejedes Fuglebæksgården i Havlykke af Hans Fuglebæk. Han havde en dag været i Nakskov. Da han kjørte hjem om aftenen, så han og datteren, som var med, en mand ride i vejgrøften i samme retning, som de kjørte. Ilden flunkede ud af hestens næsebor og føg fra dens sko, og datteren udbrød: "Se der, fa'r!" Men faderen vedblev at kjøre...
Min husbond fortalte mig en gang følgende: I min ungdomsdage var jeg en sommernat ude at spasere med en pige i skoven. Med et så jeg et stykke foran mig, at der kom en ridende mand med en hest ved hånden, og han kom hen imod mig. Jeg trådte til siden med pigen ind imellem nogle træer og blev stående der, mens han red forbi med de to heste. Skjønt det var...
Imellem Vejen Stormølle og jordemoderhuset er der en hulning i jordsmonnet, og her går en hvid hovedløs hest. Der har en gang været en skov, hvori huserede røvere, som myrdede mange mennesker, og derfra stammer hestens gjenfærd. fru LUNDBY, VEJEN st.
Den gamle Kræn Mejlhedes fader var en aften ude at flytte bæsterne. Da han kom tilbage og vilde gå tværs over vejen, hørte han ved diget en stærk puslen, og så kom der en hovedløs hest med vejen, og rytteren var også hovedløs. Det tog efter byen til, og røgen stod langt æfor ud af hestens næse. "A stræbte misæl at komme hjem, for a blev ræd," sagde han,...
Dronning Margrete sloges nede ved Jordbro mølle på noget hede, der er på Tàrupgårds ejendom. Gården hedder endnu Dronning Mærgo. Hun lod hestens sko vende baglænds, for at fjenderne ikke skulde se, hvad kant huu var rejst på. N. Sim.
Dronning Margrete boede på Trælsborg slot på Ørum ejendom mellem Ørum og Ajstrup. Der er en lille forhøjning, som har været omflødt, og der har ligget et slot. Hun havde en skaudse i Gammelstrup hede, og havde hendes heste i dronning Mærgårds dal. Der fortælles, at hun vandede sine heste ved Tastum bæk og var så sløv at vende hestenes sko, for at...
Stenderup, Toftlund, var en pige, som kunde se al ting. Hun var al tid stille og tavs. Der var aldrig så mange samlede, at hun jo skulde ud og se, når hun mærkede uro. Hun vidste al tid, når der skulde et lig fra byen, og så snart en var dod, kunde hun sige, hvor mange vogne der skulde til kirken, og hvem der kjorte og sådan gjore rede for al ting, men...
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
