På samme måde kom Kristian den fjerde også en gang til en gård på Vestmøen, netop som manden skulde kjore med tiendekorn til herregården (må vel have været Stege ladegård). Her bad han også om lov til at age med og hjalp så manden med at måle kornet. Kongen syntes, at han målte for godt; men manden sagde, at han var nødt til at give godt mål, han kunde...
Kristian den fjerde rejste tit omkring i landet, forklædt på en eller anden måde, for selv at se, hvordan folk havde det, og hvordan bønderne blev behandlede af herremændene. Således gik han en gang omkring som pranger hos bønderne på Ostrnøen, og henad aften kom han til en gård, hvor han bad om nattely. Jo, det kunde han da nok få, når han vilde tage...
For godt en menneskealder siden var brandstiftelse med tilhørende assurancesvig bleven så almindelig på Bornholm, at det til sidst foretoges næsten helt åbenlyst. En indvandret Svensker, som var bleven bosat et sted på Lyngen, fik også i sinde at brænde sin gamle hytte af for at få sig et nyt hus i stedet; men da han ikke havde assureret, vilde han dog...
En Bornholmer, som var i tugthuset, havde en gang gjemt noget kjød, som var blevet tilovers fra middagsmaden; men da han siden kom og lukkede skabet op for at tage sit kjød ud og spise det, så var der ikke noget; en af de andre fanger havde naturligvis stjålet det fra ham. Forundret og harmfuld herover udbrod han: Nå, hær e måssen skarn hær åw! (Nå,...
Smugleriet dreves over Gredstedbro og Foldingbro. De første 2 mil bares varerne af sjoverne, og der var altid en formand for dem. For hver tur fik en sjover en gi. daler. De havde hver to pakker at ga med pá en snes punds vægt hver. Når sjoverne afleverede varerne, blev de kjørte videre frem. Mit strog var Tirstrup, Ølgod østre sogn. Barslund, Fruergård,...
Fastelavnsvers. Fastelavn det har vi nu, bollerne at smage, og en potf at slå itu, som vi har tilbage. Pigen sætter potter frem, se, hvor drengen slår til dem, skillingen at tage, bollerne at smage. Kristen Skomagers kone i Borre ved N. E. Hansen.
En præstedatter i Borre skulde have været hemmelig forlovet med kusken og bleven med barn ved ham. Da præsten opdagede dette forhold, tvang han kusken til at kjøre hende til Kjøbenhavn. De kom da så afsted, blev sat over med færgen fra Koster og kom et godt stykke ind på Sjælland. Så blev pigen imidlertid syg og skulde føde, og kusken vilde derfor kjøre...
En soldat, som tit stod på vagt udenfor Kristian den fjerdes skatkammer, og som ofte måtte døje både sult og kulde, fordi lønnen næppe nok var tilstrækkelig til det nødvendigste, var kommen i tanker om, at det måtte kunne lade sig gjore at knibe sig nogle af kongens fireskilliuger, som han en gang havde set ligge opstablet i store bunker der inde langs...
Igamle tider, da landsbyen Borre var en kjøbstad og stod i forbindelse med havet ved en sejlbar kanal mod nord, boede der to søstre på hver sin side af denne indskjæring, og når de nu skulde besøge hinanden, måtte de altid den lange omvej igjennem Borre. Det kunde de jo ikke så godt lide, og hun, som boede på den østre side, fyldte derfor en gang sit...
En mand i Borre på Moen fortæller, at da hans nu afdøde fader tjente som karl på den gård, der ligger lige ved Hune so, stod han en aften silde uden for gården og hørte, at der råbtes ude fra søen:' «Mand, mand! timen er kommen, og du er ikke kommen endnu! men om morgenen fandt man en mand, der var druknet i søen, og som blev begravet på Magleby...
En des værre nu afdød æventyrfortæller fra VestMoen skal blandt andet have fortalt om hvirvelvinden, at den er en forvandlet kjærl'ig, som en gang blev beskyldt for at have forøvet et tyveri, hvilket hun beuægæde ved at sige, at hvis hun var skyldig, vilde hun ønske, at hun måtte blive til en vind og flyve bort, og straks blev hun forvandlet til en...
Da Kristendommen kom her til Norden, flygtede Odin her over til Moen og gjemte sig i Klinten, hvor man endnu påviser hans bopæl. Han blev den gang af præsterne kaldet jætten fra Upsala, men hedder nu i folkesproget Jon Upsal, og fra det navn stammer vist også det udråb, som man så tit horer på Møen : cMen jotten dog,» hvor det ellers hedder: «Men Jos...
817 Dær vår enn gann enn niann åå re frå Sttet (Stege) yw a låunvæenu a Klendenn tæ. Då ha' såå kam tæ Østre høw, såå såå ha', a høwenn sto påå fire pæle, åá a dær vå' såå månne åå dånnse dær enne. Der kåm såå åsse enn lelle mann yw te ham mæ et bæer i nævenn åå sporde ham a, åni ha'ttc velle dregge en lille tåår vin. Ha' tåw åsse bæere å lo, lessåm ha'...
Forhen var østergårde en stor herregård, nu er det jo i to gårde. Den gang var der skov helt fra Rokkjær og om til Uglev. Der var også skov ved Helligris, den gik derfra og helt nord til Egebjærg i Hvidbjærg. niels andersen, søndbjærc.
da.etk.DS_03_0_01954
Man fortæller, at der på herregården Egeskov er indmuret en jomfru, som var kjæreste med røgteren og nu spøger der. V. Bennike.
På Nørre-Halne hede i Biersted og hen ad herregården Vang findes mange spor af indkast eller forskandsninger, hvor man mener, at Svenskerne har haft lejr. Nik. Chr.
Der har været en herregård i Silkeborg. Her har en gang boet en herredsfoged. Der har også boet én i Løvlund. Tingstedet har vist været i Løvlund. kristen Mikkelsen, eikjær, grene.
da.etk.DS_03_0_01683
Den brink, der er lige syd for Odsgård stuehus, kaldes endnu Abildgårdsbakke, så der har været abildgård, mens gården var en herregård, men det er endda en tid siden. r. n.
Skavange har en gang været en herregård, som de gjorde hove til. Der var grave og al ting om den, og det er til syne den dag i dag. hans fladbirk, søheden.
Fra Jællinghøjene går der underjordiske gange omtrent en mil i nordost til en lille herregård, som kaldes Højgård, og her findes nogle gamle sammensunkne stenkjældere. Igjennem disse gange skal der løbe guldføl. nik. chr.
da.etk.DS_03_0_01031
