En gammel kone i Åbenrå havde fået den figse idé, at hun ufejlbarlig vilde vorde fordømt. Flere gjorde, hvad de kunde, for at få hende fra det, men det blev værre og værre. Endelig hørte en student om hendes tilstand og sagde: Jeg skal nok helbrede hende for den grille. Hor, mo'er, I er nok meget gammel. Ja, Gud bedre det, min tid er omme og så, ak...
I gammel tid skal der have boet en ugudelig frue på Hajstrupgård. Hendes mand havde med uret tilegnet sig en eng, hvorved en hel familie kom i armod. Efter sin død kom han i sort dragt og satte sig for konens seng: »Giv Stolum igjen, giv Stolum igjen! ellers står din stol ved min.« »Hellere en sjæl fordømt, end en familie i armod,« gjensvarede hun og...
I Bylderup kirke ikke langt fra Tønder hænger et meget stort maleri, der forestiller de fordomtes pinsler i Helvede. Anledningen til dette fæle billede er mig fortalt at være denne: Dersteds boede i gamle dage en øvrighedsperson ved navn Funk. Han søgte på uretfærdig måde at frarane en familie sammesteds sin lovlige ejendom, jeg tror, en lille bondegård....
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
Sæ tit der falder en stjan-ne, farer en skrædder til Helvede. Chr. Weiss, A. H. P.
Råbarre viud : god vind: falde til fjennd: fedme; stummer: larme; stui over en bog: hænge over en bog; trippel og regent: travlhed; hakkekylling: mistebarn; det faldt hen i godt vejr: hk en god ende; gui: barn: hædeles: helvede; landbrænnd ; strandbredden; elske vallend : sejle tæt ved land ; stuuf: snuble; skurre: kjøre rask; troldmorki.de gamle sagde...
da.etk.JAT_06_0_01069
Få mæ sinnd afmalede de helvede så gruelig og så gloende. Peder Kr. Jeppesen. Lem. Salling.
Pastor Fjelstmp i Avlum sagde en gang: Dersom man slog en sten ind i helvede, så var man sikker på, den ramte en præst. Lærer Jensen, Øse.
Når det sneer i solskin, farer der en skrædder til himmel og en smed til Helvede. A. H. Povlsen.
Det regner, og solen skinner, der farer en skrædder til himmels heller og to stævningsmænd til Helvede. Jens Kristian Nielsen, Grindsted.
Man behøver ikke at være bange for noget om natten, hvis det er hvidt. Kun de gjenstande, der er røde eller sorte, kommer fra helvede af og er farlige at komme nær. j. m.
En præst i Haderup, hr. Kragelund, befattede sig meget med deu sorte kuust. Eu mand i Hostrup drømte tre nætter efter hinanden, at han skulde gå til præsten og sige ham, at hvis han ikke forbedrede sig, kom han til Helvede. Han går også, men præsten bliver gal og gjenner ham ud. Manden kom dog igjen, og så siger præsten : »Dersom jeg døer først, skal jeg...
Pastor Gjerløv i Årestrup spurgte: Nå, børn, hvad er højst vigtig for os mennesker i 1. kapitel? I det samme kom et stort læs kjørende ude på vejen, og da han nu keg ud, udbrod han: I hvad Satan og Helvede er det? Åle.
Når del regner i solskin, farer der en skrædder til Himmerig og en smed til Helvede J. Jensen, Refshale.
En mand i Ramsing døde og blev begravet. Det var sådan en skompi, og folk frygtede for, at han vilde gå igjen. Så gik den unge mand, Søren Espersen, til præsten og spurgte ham, hvad han troede om det, og hvad han skulde gjøre, hvis manden vilde gå igjen. Præsten svarede og sagde nej, det skulde han ikke være ræd fore. Var han i Helvede, så kunde han ikke...
da.etk.JAH_06_0_00244
Når præsten læser i hatten, kan han i denne se, om den afdøde er kommen i himmerig eller helvede, c. n. rasmussen.
Der var en gang en præst, som var så klog, at når én var død, kunde han se, om han gik til Helvede eller til Himmerige. For at prøve, om han talte sandt, fik man en karl til at lægge sig i en kiste, som blev sænket ned i en grav og løselig tildækket med jord. Da nu præsten korn ind på prædikestolen og skulde sige, hvilken vej han var gået, stod han lidt...
da.etk.DS_05_0_00829
1 Slagelse-egnen levede der en stodder, som gik omkring og tiggede. Han hed Hayis, men havde på grund af sin vrantenhed fået øgenavnet Yranten-Hans. Når noget ikke var ham tilpas, plejede han al tid at udbryde: Så til Helvede! og dette udtryk fulgte ham så troligt, at det efter hans død gav anledning til følgende ordspil: Så til Helvede, sagde...
Er det mig forberet af gamle Dannemænd her udi Beder Sogn, at det hænde sig, at en ung Karl ved Navn Søfren Mortensen kom uforvarendes fra en By, som kaldes Fløjstrup, til en By, hvilken han i boede, ved Navn Lilfullen; da ved samme By mødte hannem en Trold, hvilken der trængte sig ind på hannem at ville gjøre hannem ondt. Da uddrog forne Søfren...
En mand tilligemed sin søn tilranede sig gården Kusbøl i Ballum. Da sønnen nu en aften gik ud i stalden, så han sin moder sidde på en af bæsningerne, og hun sagde til ham, at de handlede rigtigst i at give gården tilbage til den rette ejermand, men sønnen svarede, at han før vilde lade sig gjøre en jærnklædning og sætte sig i Helvede ved siden af hende....
