Stærk hårvækst på bele legemet lover en mand rigdom, inden han døer. J. M., P. Jensen.
Dersom nogen går vild på marken, så kan det hjælpe at dreje hovedtøjet rundt eller tage trøjen fa: frakken) krængen (O: vrangt) på. P. Jensen.
Når stovler knirker, har man glemt at betale drikkepenge, p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00294
Ved at sætte hanen fast i et olkar eller en øltoude, må man kun slå tre slag på den. I'. Jensen.
Det kåde af svinene, som mandfolkene ikke må spise, kaldes også det sode. 1', Jensen.
Når vi spiser æg, lilivrr vi kurndsige. siger mon. men det bliver forst på den tredje dag derefter. P. Jensen.
Lige så mange saltkorn vi spilder, lige så mange år af vort liv skal vi tigge vort brod.
da.etk.JAT_03_0_00178
Lige så mange saltkorn vi spilder, lige så mange tårer skal vi komme til at græde for vor kjæreste.
Hvem der spiser meget salt, siger man om, at de går i kirke om løverdag aften. Det er for eu del en spydig bemærkning til sådanne, som, efter hvad man antager, vil gå på kommers om aftenen. 17678. P. Jensen.
Balderstårer kalder man de dugdråber, der flyver ned ad vinduesruderne. p. Jensen,
da.etk.JAT_03_0_00057
Det har været skik her, at når et logulv skulde lægges om, så skulde der sættes en gryde med flintesten midt under det, for at det kunde klingre, når der sloges på det med slaglerne. Andre har brugt hestepander, som blev taget i rakkerkulen. Gode tærskere siger, at det kommer just ikke an på at få det til at klingre, men på at få kornene til at falde. P....
Går der en vandåre under skorstenen, bliver der ikke god træk i den, men det vil røge i stuen, for vandet trækker luften til sig og forstyrrer trækket. p. Jensen.
En fornem herremandsfrue havde endnu aldrig set en bonde, og så kom hun da i tanker om, at hun nok vilde se sådan én. Hun sendte derfor tjeneren ned i baggården, hvor bønderne netop var i færd med at kjore møg, for at hente én op til hende. Bønderne gik den gang i lange kofter og knæbukser af hvidt vadmel og dertil træsko, men under arbejdet blev det...
Til Trunderup by, Kværndrup, borer en torvemose, kaldet Ikjærsmosen, som var fælles for byen indtil begyndelsen af 60erne. Den bar efter de gamles fortælling været gravet over mindst 2 gange foruden der. tredje, der nu arbejdes på, men det er da ikke så sært, for bønderne forstod sig i gamle dage kun på at skjære tørven op, og da den ikke egnede sig...
Kukkeren kukker ikke lamgere, end til den har set syv høstakke. P. Jensen.
Horer karlene kukkeren om foråret første gang, nær de er fastende, sæ bliver de gjækkede. (Pigerne bliver lokkede). P. Jensen.
Kukkeren skal komme til 1ste maj, ellers har ban sin løn forbrudt. P. Jensen.
Om nogen finder en bisværm eller har bier til halvs, og de så kommer i trætte om dem, så får de aldrig held af dem. P. Jensen.
