Neglene skal man skjære om fredagen, ellers får man kjærestesorg. .1. M.
Kristian Klampemager i Viborg var meget drikfældig. Når fruentimmeret, der var hos ham, havde fået ham i seng, kunde han springe ud af den igjen og løbe ud på gaden i det blotte linned. En dag mødte han amtmanden, idet denne gik ind ad en port. Goddag, deres høj-vejbårenhed! Amtmanden lod, som han hørte det ikke. A, gå så ad Helvede til, din...
I Ajstrup, Yindblæs sogn (Gjerlev herred) har der vel været mange hegse, men endnu flere har der været i Norup i samme sogn. Ajstrup tyv å Nårrup hegser hed det. Ajstrupperne var slemme til at stjæle og ellers i det hele nogle hårde karle: Ka a go igjemmel Ajstrup uskjænd, så ka a go igjemmei Helvede ubrænd, sagde de. Ajstrup ligger nordostlig i det...
Også en tidstavle: 1807 kom Engelskmanden den forbandede tyv. 1808 var flåden borte. 1809 kom de Franske hid eller: florerede kaperi. 1810 var dét forbi med vort finantseri. 1811 gik kursen til helvede, 1812 gik sølvtøjet Fanden i vold. 1813 kom de udenlandske sager for retten. 1814 klædte de Frederik af til skjorten. H. V. Rasmussen.
Der var en kok på Lerkenfeldt, som var dod i tre dage. Da han vagnede op igjen, vilde generalen have at vide, hvor han havde været henne. Ja, han havde været bade i Himmerig og i Helvede. Hvad de bestilte i Helvede? De var ved at lave en stol til generalen, og de tre ben var færdige. Generalen skal ikke have duet meget, siden han fik det svar. Kristen...
Tise degn, Hanghøj, gik tit ned til den kloge kone i Vindblæs og gik og kjærestedes med hendes datter, men han vilde jo ikke have hende alligevel, det var blot for at få hendes videnskaber at vide. Men det vidste den gamle godt nok, og så en dag spyttede hun på ham og sagde, at det skulde trænge ind til marv og ben. Han blev også til sidst så rådden...
... Hvorledes Djævelen om natten kommer ud af helvede, går i de dødes grave, afblæser den dødes hud, hvilken de sig igjen påtager, går så i den dødes lignelse om i den dødes hus og på de steder i huset, som den døde mest plejede at gå, gjør sådan larm, som al huset skulde falde, og dog findes al ting om morgenen i sit rette sted urørt og uskad. david m.
Toftegård er kun én gård, men i gammel tid var der to, som lå nærmere ved Ry å end den nuværende. Pa en af dem boede Lars Møller, en broder til Assessor Moller på Birkelse, men Lars kom først til Toftegård, efter at hans broder havde forladt Birke Ise. En morgen da han vågnede, sagde han til sin kone, at nu vidste han, hans broder var død. Hun spurgte...
Når vi kommer fra Fen/p by og går ud mod Norvang, kommer vi over en bæk, som lober ned til Nebel å. Her ved bækken til hojre for vejen inde på engen kan ældre folk endnu huske, at der groede en del ellebuske, og under en kroget el, som stod her, har man for set en ellepige stå og banke bog (vask) op. Ellebuskene er nu fjærnede, og bækken rettet. Engen...
Maren Nielsdatter er født i Tise by St. Hans aften 1820 og blev døbt den 24. juni. Hun har haft de naturlige kopper. Da hendes forældre gjorde hove til Hammelmosegård, kunde de ikke undvære hende, og derfor har hun kun været ude at tjene et halvt år som høvre. Hun har dog også selv gået til hove. Hun blev først gift, da hun var 34 år, og de levede så...
Pastor Neergård i Ugilt og Tårs var forskrækkelig til at bande. En konfirmant kom en dag for at mælde et dodsfald, og præsten var så fornøjet over, at der nu var noget at tjene, og han spørger jo ud og får alting skrevet ind i bogen. Da han er færdig, siger konfirmanten: Så skulde a helsen og sige, hun skulde begraves på Jerslev kirkegård. Da smider...
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
En fynsk æblchandler var kommen til Borupgård, og der vilde karlene kjøbe æbler af ham, men havde ingen penge. Så kjørte han jo sin vej og kom til Borup og vilde overnatte. Men da de skulde i seng, var der blevet en halv tønde af de bedste æbler henne. Manden var svært kjed af det. Lad os få bud efter Præst-Jens, sagde værten. Han kom og fik snak med...
Der var en, der ejede Palstrup, som hed Sal\ette. Da han kom der, da var han så rig, at ban havde lige så meget guld og solv, som fire gode heste kunde trække. Men tilsidst blev han så fattig, at han kom til at gå omkring på sognet, lian borte til Lemwing sogn og gik omkring her. En aften silde kom han til en gård her oppe ved kirken. Konen sad og...
Pastor H. Chr. Rørdam i Låstrup var noget vantro. En husmand, der tjente ham, havde taget et træ af størrelse som et læssetræ. Præsten savner det og spørger forst husmanden om det. Men han siger nej, han havde ikke taget det. Så giver han sig i lag med kusken, og han fragår det også. Jo, du har taget det, Jørgen. Nej, Fanden få mæ om a hår. Du...
Hr. Soe i Solbjærg der var bondefødt, prækede om, at der var hverken Djævel eller Himmerig eller Helvede til. Han vilde dog ikke nægte, at der var en samlingsplads, hvor de gode var Jidt skilt fra de onde og havde det lidt bedre. Han sagde også, at det var et ligefremt menneske, der fristede Jesus, og en ligefrem slange, der var i Edens have. Dernæst...
En præst i Nørholm sagde: Dersom Gjol bjærg var i sode grød, og Ulldyb var i sur mælk, og Øland skov var i skeer, så vilde de arme Gjølboer søge dertil. Folk der er så forhærdede, de vil ikke spise silden, uden de får ikke dyppelse. Så dypper de dybt i dyppelsen, helt ned til knokkerne, de gudsbespottere. I en anden præken sagde han: Gåsen hun går på...
En matros kom gående op ad Gammelstrand, nærmende sig en madam, der bøjede sig ned mod sin balje og vendte agterkastellet imod ham. Da han kom hende på siden, kjendte han hende og råbte: Død og Helvede, moer, er det hende! hvor hun er bleven tyk og fed, hun har jo en røv så bred som hele Fyen". Hun svarede: Siger han det, min faer, da skal jeg sku bede...
En gammel kone i Åbenrå havde fået den figse idé, at hun ufejlbarlig vilde vorde fordømt. Flere gjorde, hvad de kunde, for at få hende fra det, men det blev værre og værre. Endelig hørte en student om hendes tilstand og sagde: Jeg skal nok helbrede hende for den grille. Hor, mo'er, I er nok meget gammel. Ja, Gud bedre det, min tid er omme og så, ak...
Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...