En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: Det var da et Fandens durtræ. Lærer Brahms, Gundestrup.
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Min moder kan huske, at de brændte gadeild på midsommersaften omkring på højene, for at afholde heksene fra at gjøre ondt. Sønderjyll. A. L.
da.etk.DS_07_0_00407
Heksene rider til Bloksbjærg Midsommeraften. C. M. L.
da.etk.DS_07_0_00336
Kommer heksene i kirke st. Hans dag, sidder de med en skålgryde på hovedet, derpå kan man kjende dem. L. Fr.
da.etk.DS_07_0_00201
Heksene viser sig ofte i hareham, men ser meget pjuskede ud i hårlaget. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.DS_07_0_00094
Når man kommer hjem fra en kjøretur, skal man tage hamlen af vogDen, for ellers må hestene blive ved at trække den, endskjønt de står inde i stalden, og det volder heksene. L. Fr.
Dei, hvor man blussede eller brændte gadeild, der kunde heksene ikke komme forbi st. Hans aften. Karl Timmermann.
da.etk.DS_07_0_00409
Voldborg aften skal heksene brændes, derfor blusser man. Odsgård, Vinkel.
Voldborg aften skulde én have en rønnepind i lommen, for at heksene ikke skulde gjøre én fortræd. Det sagde den gamle smed i Kate, Jens Olesen, altid. j. Kornerup.
St. Hans nat skal køerne tages hjem af marken, at heksene ikke skal ride dem. L. Frederiksen.
Voldborg nat skulde kreaturerne trækkes ind, for den nat red heksene. Th. Jensen.
St. Hans nat (24. Juni) rider heksene på kosteskatte til Tromsø, Bloksbjærg eller Hekkenfeldt. M. Møller.
Kattekillinger og hundehvalpe bur begraves levende i gàrdsleddeue, ti så kan heksene ikke komme derover med deres kunster. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.DS_07_0_01791
