31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: hane Place of Narration: København
Jægermester Hane, der ligger begravet i domkirken, gjemte en gang sakramentet og kom det i sit gevær. Så påkaldte han Fanden og skød det gjennem kirkemuren (Karise), så at der kom et hul, som man kan se endnu. Sideu den tid traf han alt vildt. V. Boye.
Ved Limfjorden og så vidt vides også anden steds i Jylland er det en almindelig tro, at når en person er omkommen på vandet, og man skal søge hans lig, så skal man tage en hane med i båden, og når man da kommer over det sted, hvor liget er, vil hanen gale. Meddeleren har selv set to både, hver med en hane i, blive roede frem og tilbage på fjorden for på...
da.etk.JAT_03_0_01485
I ældre tid var fudemidlerne ikkun ringe. Således har jeg hørt gamle folk sige, at rugen den gang skal have været bondorne så sparsomt tilmålt, at, når en gårdmand havde ydet sit skattekorn, blev der ham ofte ikkun en skp. til overs. .Man lavede da brod af byg, ærter og vikker, og måtte stundum af mangel på andet sul dyppe dette brod i en suppe af...
da.etk.JAT_03_0_00208
Haner helt rysk: ravgal, tåbelig gal: haner hawwfuld : havefuld, grådig. Vandborg.
da.etk.JAT_06_0_00967
Galer hanen på framgulvet eller udenfor vinduerne, indbyder ban fremmede.
da.etk.JAT_03_0_01858
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01629
Når banen galer i eller udenfor forstuedøren, kommer der fremmede. Galer den for bagdøren, kommer der fremmede til pigen. Kr. Frederiksen, Vidstrup v. Hjørring.
da.etk.JAT_03_0_01178
Hanen galer forste gang. kl. to om morgenen.
da.etk.JAT_01_0_01158
Når hanen galer om aftenen, er der spøgeri i huset. th. j.
da.etk.DS_05_0_01628
På Stenstrup gade gik der til visse tider om aftenen en hane på ét ben og et lam på tre ben. Efter Dorthea Orup, Ryslinge, ved Lars Frederiksen.
da.etk.DS_02_H_00216
Ved udgravningen af Kjcempegraven i Alstrup så de første gang en karet kjøre nede på vejen med fire heste for. Så gik de ned og så efter det, men da var der ingen ting. Anden gang kom der så mange haner, at de ikke kunde være der for dem. Tredje gang så de, at Ullits by brændte, og så løb de efter det. Strandby.
da.etk.DS_01_0_01223
I herskabets jagt var der sat et ben af en svane. Når der vilde blive uvejr, kom svanen og satte sig på pumpen og slog med vingerne. Ligeledes sattes der et ben af en fugl i en båd, når den blev bygget. Siden nøjedes man med at sætte stål og et stjålet søm i, som skulde være meget godt for sejlads. Anholt.
da.etk.JAT_03_0_01327
Vi får fremmede, kokken galer ind ad døren. Mort. E.
da.etk.JAT_03_0_01180
Når en høne råber, giver det spektakel i huset. Marie Johansen.
da.etk.JAT_03_0_01133
Forhen havde konfirmanterne for skik at give præsten en hane til foræring, når de skulde konfirmeres, og den blev kaldet “præstekokken”.
Skjærtorsdag aften siger hanen: Skjærtorsdag, langfredag, skiden-løverdag, pàskeaften. H. Bering.
For lang tid siden var der en præst i Torning, som hængte sig i et træ i sin have. Man fortalte nu, at han siden den tid sad under træet og lavede hægter. En aften, da de unge gik på gaden, var der en karl, der sagde: "Mon præsten har fået mange hægter lavet?" Pludselig mærkede hanen kold hundesnude inden i sin ene hånd; straks blev han dårlig tilpas,...
da.etk.DS_05_0_00657
De Kolby bønder grov efter en skat i Visborg bakke, og da de kom så langt ned, at de nåede til skatten, kom der en karet kjørende med syv hovedløse haner. En af dem sagde nu : "Det var da Fanden til karet, her kommer kjørende." Så sank skatten, og de fik ikke mere at se. mette printz, nordby.
da.etk.DS_03_0_02304
IFrørup skov, Frørup sogn ved Christiansfeld, skal der en gang have stået et slot, hvorfra mange løngange har ført ind under skoven. Ved midnatstid kan man endnu høre en hane gale i disse gange, men hvem der hører dette, går vild i skoven. anders h. poulsen.
da.etk.DS_03_0_01017
Når hanen bliver syv år gammel, lægger den et æg. Bliver dette ruget ud, kommer der af det en djævel, der vil tage honsene. Dette haneæg er ikke til at skjelne fra almindelige honseæg. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
da.etk.DS_02_E_00210