Min Fårælder boer en goi hal Fjærringvæj synnen får Hug, å tæt østen får dæmm borr gammel Jæs Matisen ja, no ær han da dø. De vår æjsen en gammel vunnele Mand, åller haj han travlt, en kund gjæærn tæl te fæm, inden han flot dæn jænn Fod om den ån. Han kom tit ind te vart å såd en hel Awden udden å tæj sæ stort andt får end å ryg Tobak å sæj noda te de,...
En mand havde 1 får foran 2, 1 imellem 2, og 1 bagved 2. hvor mange havde han? 3. Ahlefeldt, Langeland.
da.etk.JAT_06_0_00852
Ligstrå skulde brændes. Lysene, der stod og brændte for liget ved begravelsen, skulde gjemmes, for de var lægende for sår. J. M. Tind.
Hovedhår skulde bramdes, for at fuglene ikke skulde få det at bvgge rede af. Hvis så skete, fik man hovedpine. J. M Tind.
Drømmer man om ildebrand, kommer man til bryllup ; om snoge, bliver der spektakel; om grise, får man penge. Odense. P. Andersen.
Når der var kjøbt et nyt kreatur, og det skulde trækkes ind, så blev pengepungen lagt under dørtræet, for den skulde det gå ind over. j. m. Tind, Fårup.
Ved den nordre ende af Viborg so ligger NørreMolle. I den derværende molledam, der med en rende står i forbindelse med Viborg so. søgte i tidligere tid nogle aftener om sommeren store stimer af en lille fisk ind, som kaldes Stint. Stimerne var sa tætte, at man kunde skovle dem op. Her hentedes fra Viborg af småfolk vognlæs af denne fisk, der dog ikke...
Min Mormoder fortalte om Spøgelset på Sandholt. Kirken skulde gjøres i Stand, og så ryddede Arbejdsfolkene Gravkjælderen, brød Kisterne op og stillede Benradene op til Kirkestolene med de Ord: »Du har før været en stor og brovtende Karl, men nu kan en have Krammet på dig og kan give dig en på Kjæverne.« Dermed gav de dem så en Kindhest. Så vilde...
Jeg lå en Nat i et Boelssted i Ågerup ved Tølløse sammen med 3 andre unge Mennesker. Vi opholdt os der i Juletiden, og så lå vi i samme Værelse. Det var ovenfor en Stue, der almindelig brugtes til Dagligstue. Da vi var komne til Ro, og de to var falden i Søvn, mens jeg og en fjerde lå og passiarede, hørte vi Døren ud til den Stue gå op, og flere Personer...
1588 var Hr. Oluf Nielsen (født i Ystad) Sognepræst for Stenløse (men næppe for Fangel). Han var en god Prædikant, havde en Kone ved Navn Maren og Sønner, der optog Tilnavnet Stenløse, selv skal han være død 1596. Ved samme Tid skal Hr. Mads Jensen have været Sognepræst i Fangel, om hvem Bispen siger 1589, at han prækede vel, men for kort og råbte for...
da.etk.DSnr_04_0_00435
Herregården Øland skal efter Sagnet brænde tre Gange. Når den er brændt 3dje Gang, så kan der findes en Guldplov i en Høj, som findes i Haven og er omflydt af Vand. Harring S.. Hassing H. Assistent Bernt Nielsen, Odense Arkiv.
da.etk.DSnr_03_0_01399
En Præst ved Navn Ravn grov efter Skatte i en Høj på Haverslev Mark, men blev efter den Tid, hvor han gik og stod, om det så var på Prækestolen, forfulgt af to Kalve, og han måtte så have sin Nabopræst Lassen til at hjælpe sig af med dem. Han Herred. A. B. (Fylla Nr. 33, 1872.)
En Gang havde a og min Kone, som sidder der, været henne og sælge et Læs Korn og kjørte så hjem om Aftenen. Da kommer vi om ved Nørreskovgårds Høj. »Ser du, hvad der står?« sagde a til min Kone og stødte til hende med Albuen. »Hyss, ti stille,« sagde hun, men vi så begge to helt grangivelig, at der brændte et Lys på Højen. A. B. Svendstrup, Han Herred....
da.etk.DSnr_01_0_00800
Der boede en Bjærgmand i en af Højene på Serritslev Mark. Han tog en Pige ned i Højen til sig, og da hun en Tid efter kom i Barselnød, måtte han hente en kristen Kvinde til Hjælp. Nu traf det sig, at han kom til hendes Moder, som var Jordemoder, og hun kom altså til at hjælpe sin egen Datter og fik til Løn derfor sit Forklæde fyldt med noget, som hun...
For nogle År siden, men det er da ikke længere tilbage, end at jeg kan huske det, var der en Mand i Søndervrå, og han havde en Bås i sit Kohus, som der altid var Uheld ved. Hans eneste Barn var en lille Pige, og da hun blev så stor, at hun kunde gå ud og lege, lagde Moderen Mærke til, at der tit kom en anden lille Pige og legede med hende, og hun tog...
Fra Næsbyhoved-Broby går i Nordvest en mindre Landevej over Stauis Å efter Korup. Ved den Vej ikke langt fra Broby lå indtil for 30 År siden en meget stor Høj, der kaldtes Blankelunds Hoj. En Gang skulde en Pige fra Broby en Juleaften gå om ved Højen og ud på Marken for at se efter noget Kvæg, og når hun så kom hjem igjen, måtte hun gå til Julelav, men...
To Mænd kom en Aften kj ørende fra Børglum over og forbi Langdyssen i Serritslev, og da så de en Kobberkjedel stå på Toppen af den. Den bageste havde just en Øgse i Vognen, og den kastede han så ud i Kjedelen. Nu kunde Højfolkene ikke fore den ind igjen, og næste Dag gik Manden ud at hente den. Men han vilde ikke dele med den anden Mand, hvad der dog...
En Mand havde taget sig for at sprede Mannahøj i Tise, men han kunde siden om Natten ikke få Ro i sin Gård og måtte så rejse Højen igjen. Der er dog nu kun det halve af den tilbage. På Hjerritslev Mark blev for en 30 År siden spredt en Høj, men Manden, som havde gjort det, måtte for Husfreds Skyld rejse den igjen, og den står da endnu. Jakob Fynbo grov...
En Mand, som kaldtes Kræmmer-Hans, havde spredt en Kjæmpehøj på Holtmark. En Dag han var redet til Stavad for at handle med Korn, og stod efter Hjemkomsten og tøjrede sin Hest, kom der en lille bitte Mand hen og stillede sig bag ved ham. Kræmmer-Hans drejede sig om, og de så på hinanden, men sagde ingen Ting. Hans gik så hjemad, men Puslingen fulgte ham...
I Vester-Jølby bor flere Dværgefamilier. En Mand lå en Middagsstund i en Bakkeside og hvilte sig. Da hørte han, at flere Børn inde i Bakken græd og klagede over Sult; og at Moderen tyssede på dem og søgte at stille dem tilfreds, idet hun sagde: »Ti stille, bitte Børn, I skal nok få noget at æde, for a véd, te Konen i Krogsgård ikke har slået Kors over...
