Nogle folk havde spøgelse i deres stald, som karlen var bange for, det var et stort hvidt spøgelse. Så kom der en karl at tjene, og han mente, at han turde nok være der. Om aftenen svøbte han sig i et hvidt lagen og stillede sig an inde i stalden. Han gjemte en fireskilling i krybben, og så stod han og ragede der. Da ser han skikkelsen komme og gå hen...
Kjærgård er nu nedbrækket, men forhen var det den største Gård her på Egnen, lav den var i sin fulde Kraft. Det er ikke så forfærdelig længe siden, den blev splittet ad. Hunderup S., Gjørding H. Morten Jensen, Darum.
Der var en lille pige, som havde læst i hende3 bedstemoders Cyprianus, men det vidste ingen, før en dag hun havde været ude på markeu med nogle andre børn. Dem siger hun til: »Vil I tro, at jeg kan malke jeres røde ko, som står hjemme i stalden, mens jeg er her ude?« Det vilde de ikke tro. Så stak hun en kniv i ledpælen, og så sprøjtede mælken der ud af....
Imellem Darum og Vilslev går en mand med et gloende hoved og en landmålerkjæde. astrid feilberg.
da.etk.DS_05_0_01419
Der går en hvid jomfru med sit nøgleknippe i Lunderdal i Brørup på præsiegårdens mark og rasler med det. astrid feilberg.
I Vester-Vedsted var der en gård, hvor en pige havde hængt sig i laden, for det hun var bleven lokket. Siden den tid var der altid en kalv for meget i stalden, og der hørtes en stemme, som råbte om hævn. astrid feilberg.
Imellem Holsted og Brørup er en lavning med en stenkiste, og der rider en mand med sit hoved under armen på en trebenet hest. frk. astrid keilberc.
Der var nogle folk, der fik et barn. Lidt efter, at det var fodt, slog klokken 12. S
da.etk.DS_02_G_00180
I en af de vestre sidedale til Fosdalen ligger der en stor sten, og under den har de sagt, at der skulde være en gryde fuld af penge. Der var nogle, som prøvede på at grave efter den, og de kom også til den. Der sad en lille hund på pengene, men den brød de sig ikke om, og de halede godt op. Da de nu havde allerbedst ved, råbte den ene mand: "Nu skal du...
da.etk.DS_03_0_02329
Ta æ perr, den stoer i æ når sii å æ gryy, siges, når en gryde koger over. Sejling.
Når en gryde mælk koger over, er det skik at tage en håndfuld salt og kaste i ilden, for at køerne ikke skal lide nogen skade. Anders H. Poulsen.
Lige syd for Gårdhøje i Måbjærg er en stor dam, og i denne skal der stå en gryde fuld af penge, som efter nogles udsagn skal være sat derned, da fjenderne var i landet. m. møller, sir.
Med håndten må ej spindes mellem nogens ben. ti ellers skal han straks brænde roksnellen, om han ikke vil være udygtig til ægteskab.
I ældre Tid slog Folk jo meget Lyng. Gamle Hans Læks Piger turde ikke v;ere silde ude på Lyngheden, for der var en lille rund Plet imellem Ilinnuni og Dal, de kaldte Aldemors Gryde, og der stod et Lys om Aftenen og brændte. Kilen Marie Iversdatter, Grindsted.
En Pige, der var Høvre i Nørre-Øgse, hun satte sig på en Høj og lå i Lune, for det det var så stærk en Blæst. Da hørte hun, det sagde nede i Højen: »Rør i Gryden og lad Madstikken falde ned.« Så løb hun det, hun kunde, og kom ikke på den Høj mere. Ole Andersen, Hammer Bakker.
Forovrigt var Troldene meget tjenstagtige, ti når nogen ved Solbjærg hensatte en beskadiget Kjedel eller Gryde på Højen mellem Kindstrup og Højby, så kunde man om Morgenen finde det hensatte repareret og istandgjort. M. G. Krags Manuskript.
da.etk.DSnr_01_0_00189
Det har været tro, åt gjengangere alene kunde komme op i et ildsted, og derfor brugte de, når de tog gryden af ilden, at stryge asken ud over stedet, så kunde de ikke komme op. kristian bystrup, morum.
da.etk.DS_05_0_00934
Sorteplov ligger begravet her ovre i Sortelwj i Plovstrup. Han slog kongen ihjel ude i Spandet, og så kom kongens broder til ham og vilde slå ham ihjel. »Det skal du ikke gjøre«, sagde Sorteplov, »for i dag er der faldet et godt stykke flæsk i din gryde«. Så lod han ham gå. Hans Andreas Wulff, Hjortluud.
En aften, da pigen i Hedegård, Jetsmark, havde lavet groden i stand og vilde have den ind, så hun, at der sad nogle puslinger ved gryden og hjavsede i grøden. Hun fortalte det, da hun kom ind. Fra den tid blev der al tid hensat grød til dem, og det blev ikke fortrudt. Nik. Chr.
