263 datasets found
Danish Keywords: glemme Place of Narration: Gundestrup Års
Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: “Det var da et Fandens durtræ”. Lærer Brahms, Gundestrup.
da.etk.JAT_06_0_00613
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
da.etk.DS_07_0_01617
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_00353
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
da.etk.DS_06_0_01043
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Slår én sand under en anden, bliver den aldrig gift. Mors.
da.etk.JAT_03_0_00627
Det skete oppe i Hjelmsted i Serritslev, at manden var gået ned til Vester - Mjellerup om aftenen, og da var der en hund med ham dertil. Han sad nu og snakkede lidt, og så kom hunden også ind. Da han gik derfra cg lukkede døren, vilde hunden også ud; men han vilde ikke have den med. »Du glemmer din hund, Jens.« — »A har ingen hund med.« — »Ja, da er det...
da.etk.DS_07_0_00057
Man skal vænne hornene til forst at trække i det højre ærme, så bliver de lærenemme. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00816
Briidefolk må ikke se sig tilbage, nar de kjorer til kirkeb, for så ser de efter en anden. T. Kristensen, Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_00709
Heste får aldrig ondt af at hente jordemoder, ihvor stærkt de end må løbe, og hvis man i sin ilfærdighed glemmer at vende vognen, kan man dog være vis på, når man kommer ud igjen med hende, og hun skal sidde op. at heste og vogn vender den vej, man skal kjøre. j. L. K.
da.etk.JAT_01_0_00991
Provst Cilius havde, før han kom her. været skibspræst og rejst på Kina og flere steder. En gang, da han kom fra Haverslev kirke, sagde madammen: “Nå, hvordan gik det i kirken i dag, lille mand, jeg hører, at Niels Smed — sådan hed degnen — var syg i dag”. — “Ja, hvordan gik det, jeg brølte, og smeden brølte, og Graver-Hans brølte, og så brølte de...
da.etk.JAH_06_0_00741
En kone var kjærester med karlen. Om natten tager de persejærnet og et stort søm og hesker det ind i mandens tinding. De glemte at trække sømmet ud. Han blev begravet, men mange år efter opdagedes drabet, da en grav blev kastet på kirkegården o. s. v. Mette Marie Vig, Ølgod.
da.etk.JAH_05_0_00448
De havde en Nisse på en Gård i Kjettinge. Så glemte Pigen en Juleaften at give ham hans Sødgrød, og om Morgenen lå hun over Brønden på et Halmstrå. Der havde han altså lagt hende. Lærer Henriksen, Vandtore.
da.etk.DSnr_02_B_00199
I Enner Engkjær ved Hoisens kan man st. Hans aften sidde under en harve på en korsvej og se heksene fare til Trolds kirke på en limestang. Derfor må man ikke glemme at tage sit bagerovnstøj ind. F. Dyrlund.
da.etk.DS_07_0_00377
Når man har slebet en le eller hakkelsekniv, må man ikke glemme at stryge den, for at troldene ikke skal bruge den. Jørg. H.
da.etk.DS_06_0_00405
Når man holder op med at læse, må man ikke lade bogen ligge opslået, da man så glemmer, hvad man har læst. J. A. Jensen, Balle.
da.etk.DS_06_0_00354
Min moders søskendebarn Kræn Henriksen på Fur gik op til kirken juleaften og gik ind og satte sig ad en stol. Der kunde han så se dem, der kom og gik ad kirken, som skulde dø, inden året var omme. Da han gik igjen, glemte han hans hund der inde, og da han siden gik op efter den, da lå den og var helt split ad. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_00843
En af Søhy præster, der levede for en 150 år siden — navnet er gået mig af glemme—var forsamlede med bymændene til en rådslagning. De var ikke rigtig for at gjore, som præsten sagde; men da så én af dem gik udenfor vinduet, var han med ét langt nede i haven. »Der er vel ikke flere, der har lyst til at komme den vej,« sagde præsten så, og de andre bymænd...
da.etk.DS_04_0_01108