For en 10, 12, år siden kjøbte en mand et hus på Svanninge mark ved Fåborg. Hau fik det meget billigt, skjøndt det var nyt, og flyttede dertil om efteråret eller vinteren. Da der ikke var spor af have, ikke en husk eller et træ ved huset, besluttede han til en begyudelse at plante en del ribs- og stikkelsbærbuske. Meu da han hen på foråret var færdig med...
Der var en Pige på Sandholt, hun gik ud en Aften og vilde møde sin Kjæreste. Den Gang, hun så kommer gjennem et Led, der var ved Hovmarken på Vejen efter Vester-Hæsinge, da ser hun én foran sig, der går ved det andet Led i Hovmarken, for der var tre Led ialt. Det var en Mandsperson, og han står ved den anden Side af Leddet. Hun troede nu, det var hendes...
En Vinternat 1878 Klokken, mellem 1 og 2 passerede jeg som Politibetjent i Odense Anlægget langs med Kirkegården, og skulde på min Tur forbi Vandværket, men vilde da først passere forbi et Hus, der kaldtes Kragereden. Vi måtte ikke røge; på vor Post, men jeg vilde godt have mig en lille Pibe Tobak, og når jeg slog den store Krave op og havde Piben inde...
Omtrent midt imellem Asnæs og Høve lå der i min Barndom en lille Kæmpehøj til højre for Landevejen, og på den lå der tre Vogterdrenge og legede. De to Drenge løb så ned for at passe på, at Køerne ikke skulde gå hen over et Stykke nysået Rug, men da de kom tilbage, var deres Kammerat forsvunden, og de kunde ingen Steder finde ham. De løb så hen til en...
Bære julen ud og altså også dens glæder menes den at kunne, der forsmår, hvad der bydes, og intet nyder under sin nærværelse i disse glædens og nydelsens dage. h. Br.
Nu fastelavn velkommen byder, derfor vi nu så pyntet er, den hele ungdom sig nu fryder, og glæden flammer bos enhver.
Mandøfolktne tror, at når én er død, får de ham at se kort tid efter. Er de afdøde sorte, så sorger de, men er de hvide, da fortæller de det, at de har set dem hvide og i hvide klæder, og de glæder sig da over, at de er faret vel. Jeg har således hørt fortælle, at én fra Mando, som var druknet i Spanien, dog såes i hvide klæder hjemme på Mandø, og hans...
Majfesten blev forhen højtideligholdt med ringridning omkring majbogen. Så blev der sunget følgende: Goddag, goddag, du ærlig mand, Maj er velkommen. og giv et par skilling eller to. Glæder os Gud og så den søde sommer. J. H. Jensen-Malle, Astrup. Til 3. Ride sommer i by m. m.
En gammel kone i Kvong, der skulde på fattigvæsenet, måtte finde sig i, at alt hendes tøj blev registreret. Hun bad om, at en æske ikke måtte blive skrevet. Da præsten spurgte om, hvad den da indeholdt, fik han at vide. at det var hendes ligtøj. En anden gammel kone, der fik en særk foræret af præstekonen, glædede sig sådan over, at hun nu kunde komme i...
Han talte til sin son: c Min son, stat op, strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig.* Hvem der .... end de op står, forend de ud går, forend de smager verdens brød, deres sjæl skal aldrig lide nød. Himmeriges dor skal oplykkes, Helvedes ild skal udslykkes. 1 navnet o. s. v. P. K. M.
Man spurgte eu klokker: Nå, hvordan går det med forretningerne? Han svarede: Jo tak, ret godt, vi har i den sidste tid haft nogle fede lig. En klokker opsøger fødselsdage i kirkebogen og går omkring og gratulerer. Han glæder sig øjensynlig både ved de døde og de levende, når det er i hans kreds. Når han med vigtig mine ordner et brudetog og stiller...
Ritmester Halling var meget ofte i Uenighed med Grevens Forvaltere og Inspektører. Så skrev han en Gang i Avisen, at Greven var omgivet af Utøj, men ingen bed hårdere end Birkedommer Thomsen i Hammel. Derfor blev han sagsøgt og måtte give 20 Daler i Mulkt. Men det glædede ham, han havde aldrig givet Penge ud med større Fornøjelse. J. P. Åbo, Engesvang....
På Gravballegård i Svostrup boede for mange år siden en herremand, der var så slem til at pine sine bønder. Omsider døde han, og på begravelsesdagen fulgtes hans lig til jorden af en urimelig mængde mennesker, der alle var glade. Men da følget kom fra kirken, forvandlede glæden sig til skræk, for på en af stalddørene sad herremanden og galede som en...
Der brændte i mange år et lys i det ene hjørne af Jørgen Jørgensens kjøkken. Manden med nogle naboer gav sig en nat til at grave efter den formodede skat. Omsider stødte man også på en stor jærnbeslået kiste. Man blev ved at arbejde, indtil man kom så vidt, at man kunde få fat i dens tvende hanke, og da løsnede glæden den enes tunge, så han udbrød: "Nu...
Jesus gik i sin urtegård han sved' vand og blodige tår', han så ned på sine fem hellige vunder og sår. Min kjære sjæl, strid inderlig, stat mandelig, ti glæden varer evindelig. Amen. Maren Bonde.
Jesus gik udi sin urtehavegård, han svedte, han svandt af blodige tår'. Min sjæl, stat hårdelig, strid mandelig, døden er endelig, men glæden er evindelig. Hvo, den liden bon læser tre gange om aftenen, tre gange om morgenen, forend han op står, forend han frem går, hans sjæl skal aldrig fristes. Himmerigs dor skal oplukkes, Helvedes ild skal udslukkes....
I Hoptrup, en mil syd for Haderslev, har det fra gi. tid været skik, at alle gamle og unge, både mænd og kvinder, karle og piger, samledes første eller anden påskedags eftermiddag, når vejret nogenlunde tillod det, til påskeleg på en grøn mark et eller andet sted i nærheden af byen, hvor en mand vikle overlade en mark til dette brug. Her legede man da i...
Nu ønsker vi eder en pintsefest, Fryder eder, I unge folk! vor herre Jesus vær vor gjæst. Glæder eder, I gamle, og. Vi har vel været her én gang før og sjunget og kvidret for jer dør. Nu kommer vi igjen påuy, vi går omkring den ganske by. Vi har en kurv både stor og vi, der kan gå syv ol æg deri. Vi har og én til ost og smør, vi har og én til flæsk...
Vi ønsker eder en pintsefest, Fryder eder, I unge folk! den Herre Jesus vær vor gjæst. Glæder eder, I gamle, og. Vi har vel været her én gang før, at sjunge og kvidre for eders dør. Nu kommer vi igjen påny, vi går omkring den ganske by. Vi har en kurv både stor og vi, der kan gå hundred ol æg deri. Vi har ligeledes én til tyv', vi kan ernær' os med...
Om Pastor Heinsen i Brørup og Lindknud er der mange Historier i Omløb mellem Folk. En Dag vilde han gå over og besøge sin Nabopræst, som boede i Bækbølling, men kunde ikke finde ud af Vejen, og gik så ind til Peder Mogensen, en rigtig Børste, der boede norden for Føvling Kirke, og spurgte der om Vej. Peder Mogensen siger så nok så brøsig: »Hvem er du?« ...
