Til bojeler i Vesteregyien fik man forhen æggeost. Nymalket mælk og æg blev pisket sammen og så lagt op i et større antal skåler. Når massen var stivnet, vendtes skålerne om på et større fladt fad, og dette bødes da om til gjæsterne, når tiden kom. Lærer Olesen, N.-Bork.
I 1813, da vore kyrasserer lå i Holsten, var der en bondegård, hvor mange af karlene søgte til, fordi der vankede sådan god æggekage. Så en dag var æggene gået med. »Nu skal jeg snart skaffe nogle«, sagde konen og løb ud i en lade. De ventede noget, men konen blev ude. og der var en farlig kaglen. Så gik én ud for at se, hvad det kunde være. Det var...
Der var en mand i Hjørring, han var kjøbmand og gjæstgiver og hed Niels Løt, hans kone hun hed Karen. Så havde den gamle Skytte-Kræn i Astrup beskyldt hende for at være en heks, og Niels Løt stævner ham da, han skal bevise, hvad han havde sagt. De kom så i retten med hverandre. Så var der en stor sort hund, der fulgte med Niels Løt i retten. De spørger...
I Midtsjælland går det sagn, at folk i den sorte døds dage på forkånd skaffede sig at vide, om den frygtede gjæst vilde hjemsøge dem. Hermed bar de sig således ad: De skrællede nogle skalotter, som de hængte i en tråd over hovedgjærdet. Når løgene så blev sorte, var man vis på, at pesten havde holdt sit indtog i huset. Henrik Pedersen, Maribo.
Der var begravelse i en gård i Sønderjylland. Der var gammeldags indretning med en stor sal og gjæstekamre bag ved. Liget stod i salen, og da nu en af gjæsterne lige gik forbi liget og hen til et af kamrene, blev han pludselig bleg og gik så ud i gården, men vilde ikke fortælle, hvad der var ved det. Kort efter blev datteren i gården gift med en ung...
da.etk.DS_02_H_00292
Der var to karle, som gjorde den akkord med hverandre, at de skulde med til bryllup, den ene hos den anden, og det skulde være sikkert. Men så døde den ene, og da den anden noget efter holdt bryllup, kom den døde lige godt og bød sig til gjæst. De var nu så glade ved ham, og da han skulde af sted, vilde brudgommen følge ham på vej. Han fulgte da med så...
Niels Yang fortæller, at da han selv havde bryllup, vilde de drikke både præst og degn fulde. Der var dobbeltbryllup, og mange folk til stede. Eor hver ret rejste præst og degn sig og gik ind i en anden stue, hvor de fik dem en dram. Der stod godt nok en skjænker og skjænkede for dem, og det var halvpægleglas, de drak af. Hver gang stak præsten ud og...
Til begravelse mødte alle mændene af hele sognet for at bære, da liget aldrig blev kjørt til kirke. De store folk bar sammen, og de små bar sammen, for at en stor ikke skulde blive trykt af liget. Når gjæsterne kom hjem, fik de suppe og kjød, derefter fisk, så æggeost med mjød på. Endelig fik de hver et par bakkeiser. Æggeost var lavet af mælk og æg, og...
Om efteråret hen i november holdt de sildegilde, det var, når sildefiskeriet hørte op. Det holdtes, hvor der var bedst plads. Gjæsterne fik stegte sild og brændevin til, og bagefter så dandsede de. Spillemanden fik lidt før 1820 70 daler for at spille til sådant et gilde. En gang blev han fornærmet og vilde ikke spille mere for den betaling. Men fiskerne...
Om klædedragfen har Kurt i Darum fortalt, at mændene gik i en kamisol, en slags kort frakke med to rader sølvknapper i. Dertil havde de korte bukser med meget brede sølvspænder, hvide strømper (både til helligt og søgnt) og sko, ligeså med sølvspænder. Til daglig brugtes naturligvis simplere dragt. De røde tophuer var i gang i tyverne. Kosten var simpel....
Flere gjæster sad i et værtshus og nød nogle drikkevarer, og iblandt dem var der en spasmager, som gav værten det forslag, at når han kunde synge en vise, som værten kunde lide, så skulde han være fri for at betale. Det gik værten ind på. Så begynder han at synge den ene vise efter den anden, gi. bekjendte drikkeviser og andre viser. Men så snart han fik...
Den unge greve på Prisenborg var med nogle andre på jagt. Så kom de til et hus i Voldby, og der gik han ind og vilde have noget at drikke. Hunden gjøede stærkt ad ham, og så kom konen, tog i armen af ham og gav ham et snur: Stå til side, herut Ståbi! hvor er han fra? Ja, han var fra Frisenborg. Da er det vel ikke jer, de kalder den unge greve. Jo,...
En pige tjente i en præstegård. En aften havde præsten selskab, og han kom til at fortælle gjæsterne, at hans pige var så modig af sig, hun var ikke bange for at gå over i kirken ved midnatstid. Det vilde gjæsterne ikke tro, men så kaldte han på pigen og sagde: Hør, Maren, kan du gå over og hente mig den bog, der ligger på alteret i kirken? Jo,...
Der var to herremænd, den ene var en dag i besøg hos den anden. Så kom det på tale med en karl, han havde til at tærske sit korn for sig, og sa siger han til sin gjæst, at han måtte spørge ham om, hvad han vilde, det skulde både være ret og galt. Ja, det passede ikke for ham, sagde den anden, han mente, en kunde sagtens spørge ham sådan, at han blot...
Når de brændte brændevin, og de havde fået kobberdråberne, kom disse ind på en tallerken, og så kom alle karlfolkene ind, tærskerne og drengen med og fik en skefuld til et stykke tort brød. Piger og kvindfolkene i gården smagte vel også undertiden. Gjæster blev også budt at smage, hvor stærke kobberdraberne var. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
Anden bryllupsdag dandses der tospring i Lø nb or g, og denne dands er opfunden der. Den dandses under åben himmel, før der dækkes bord. De unge folk under hoveriet fandt på den, for at gjæsterne kunde komme ud, så der blev plads, meus bordet dækkedes. De dandsede ud af gården og ud på marken, så til en nabogård, svingede ind i gården og dandsede der...
I Edslev skulde brud og brudgom dandses i de ældres lag. Det skete, når brylluppet havde næsten ende. Når gjæsterne var samlede tredjedag til frokost, skulde det gjøres. Bruden skulde hen at sætte den røde lue på brudgommen, ellers var han ikke mand. Hende skulde derimod intet gjøres ved. Jeg véd en pige, der var høj-frugtsommelig, og han var god til at...
En mand var i ord for ej at være herre i sit hus og måtte ofte høre det. For at af bevise beskyldningen indbød han et selskab, men udbad sig forud ydmygelig af sin kone at måtte råde en eneste halv dag. Det blev tilstået. Gjæsterne kom. Manden kommanderede indtil overdrivelse, og konen lystrede i begyndelsen, til sidst blev det hende dog for galt, og hun...
Til skargilde her i Fastruplund får man grød, skargroden, men ikke risengrød. Der er en vippe af hver kornsort stukken ned i groden, bade rug-, byg-, havre- og hvede vippe samt en ærtestængel. Det. er altid de smukkeste exemplarer, man har kunnet finde. Når gjæsterne sa under tale og spog har betragtet dem lidt, tages de bort, og man nyder nu grøden,...
Jeg fik en Dag i Juletiden Vandedder ved en af mine Fingre (Pegefingeren på højre Hånd) ved Neglen, og det bredte sig meget hurtigt. Samme Aften var vi inde hos Jens Koldborg til Besøg, men jeg var i en slem Pine, og ud på Aftenen var hele Fingeren angreben. Vi talte da om at søge Råd hos Anders Uglkjær, men det vilde jo være for sent i Aften. De andre...
