I en vise om generalen på Lerkenfeldt stod der: Gud véd, hvor din arme sjæl blev af, til Himlen kom den ikke. Da han blev begravet, var der ikke andet end sten i hans kiste. Der var nogle, som vilde have set efter det, men de nåede ikke åt få det inderste kistelag lettet. Anders Kristian Smed, Vesterbølle.
Generalen på Lerkenfeldt skal have haft et fruentimmer her i Vesterbølle, som han red ind efter, og da han så var død, blev han ved at gå herop. Da var det, præsten Byrge Krog mødte ham i det nordre led her ved byen og vilde sætte ham væk. Generalen havde nær gået ham på, men han blev dog sat ned norden til byen, hvor de mødtes. Pastor Bille,...
Der var tre fra Lynderup gårds gods, der rommede, og forvalteren og én til satte efter dem og nåede dem ved Bjoergnæse. Men de tre havde magten og klaskede dem så forsvarlig, at de blev uskadelige i øjeblikket, og så stak de af igjen og kom godt fra det. I Per Povlsens gård i Fandrup tog generalen én af sengen om natten, han var allerede kommen af...
Min bedstemoder fik en gang af hundepisken, fordi hun ikke vilde tage en karl fra Østrup. Hun var her fra byen og sådan en dygtig pige. Men nu var det jo herrens skik, at hvor der var en stærk karl og rigtig slider, der skulde han se at have en dygtig pige, og så skulde de have en øde gård. Der bliver altså sendt bud efter hende, hun skal komme ned på...
Rakker-Morten kom til Vår for at feje skorstene, og så havde han al tid nogle krebs med sig, som han vilde forære generalen. Somme tider havde han også andre fisk, for den slags folk løb jo omkring med en medegaj. Så vilde han tigge en ret kartofler til familien, og generalen sagde da til mig, te a skulde give ham et fjerdingkar kartofler, men det blev...
Der var en herremand på Bonderup (Lerkenfeldt), der var en slem bondeplager. Så havde kongen faet nys om, at det var for galt med hans plagerier, og han forlangte, at sagen skulde undersøges. Bonderne fik ret, og han blev dømt til at skulle kysse den blå jomfru. Men så blev han syg og kunde ikke komme derover. Da de kom og skulde hente ham, erklærede...
Der var blevet en gammel forfalden gård ledig i Vonsild sogn, og general Ltittichan havde da fået i sinde, at Esben, Kræn Esbensens fader, skulde tvinges til at overtage den, for han havde ingen gård. Men det vilde han ikke. Generalen fik nu at vide, at han skulde have sagt nej, men han havde rigtig nok ikke sagt nej til ham, og så bliver han da kaldt...
Niels Østrup skulde tække på den store lade pa Lerkenfeldt, men så kunde han ikke gjøre det ordentlig. som generalen vilde have det. og han vilde da op på huset og i lag med ham. Men Niels Østrup springer op i ovret og sætter sig skrævs over mønningen, og der sidder han og synger det vers: >Skuld' jeg mig al tid råde, da nægted' jeg, at Gud var til,...
Per og Mikkel Kjeldsen kom 1789 her til Vesterbølle og kjøbte stude. De var fra Gundestrup i Glenstrup sogn, og deres fader Kjeld var kun en simpel bondemand, der ikke havde noget fil bedste. Så kom de også til Lerkenfeldt og vilde kjøbe stude af generalen. Som de nu sidder og drikker med ham, så bliver han fuld, og så siger han: "I kan kjøbe hele gården...
Der går det Sagn mellem Folk, at Villestrup skal synke en Juleaften. Niels Juel rejste til hver Juleaften bort fra Gården, for det han vilde ikke være der på Grund af Sagnet, og så rejste han til hans Fader i Århus, som ved Afskeden fra Tjenesten var bleven General. Men han var dog på Gården den sidste Juleaften, han levede. Kristian Bærteisen, Møltrup....
Om general Theodosius Lewetzau til Okaholm, Dybvad. Bygholm ni. m. fortælles, at han en gang spurgte en omvandrende person: Hvad siger folk om mig?. De siger dævlen partere mig, at I løb som en 'kjælling ved Gadebusk. >A, du kan bede dem likke min mås. Ja, det ska a nok, nådige herre, men I skal min sjæl se, de gjør det ikke. tf. Br.
Pelperdejs ligger oster og nør fra Sudergård i Dronninglund. Her skal have stået et slag i nærheden, og i højen være begravet en svensk general. A har en moster, der boede i nærheden, og hun sagde, at de tit havde hørt kommandoord og trampen ligesom af krigsfolk. Jens Mosen, Ø. - Brønderslev.
En general Lichtenberg, der boede i Horsens, kunde kjøre på hans eget lige ned til Varde. Han skal have bygget Norup kirke, og hans kone Bræsten, og de måtte ikke se hinandens tegning eller arbejde, inden det var færdigt. Kirkerne ligner dog hinanden meget. hans jørgensen, bræsten.
Den gale greve på Korsøgård var en gang inde i Simested kirke med provst Rohde, hvor han ønskede at få noget istandsat, og han foreholdt ham, at her skulde han jo lægge hans hen, så det var jo en ære for ham, at det blev pænt i kirken. Her agter jeg F. gale mig ikke at lægge mine ben, svarede han, og han blev også begravet osten for kirken på...
På Hessel er alt så gammeldags. Jeg var der ude i sommer til eu begravelse. Så gik jeg hen til en af svigersønnerne og fik at vide, hvor lokummet var. Nå, så udforte jeg min forretning, men da horer jeg sådant spektakel neden under mig, og så ser jeg, at hullet er åbent ud til svinebovlen, og svinene stod og sloges om det, lige så varmt, som det var...
Der er en lang dal på vejen mellem Svingelbjærg og Ullits, der kaldes Svinedal. Der sagde de, at der gik en hovedløs hest, og når de kom i følge med den, kunde de ikke gå fra den. Så var der nogle unge mennesker, der vilde følge hinanden fra den ene by til den anden, den ene af dem siger: Der går den, og nu turde de ingensteds gå længere. Jo mere de så...
Pludder-Mads gik omkring med en medekrog med en orm på og vilde mede hønsene om middagen, når folkene sov. Han lod, som han gik og fiskede i rendestenen, og når han nu smed ormen ud mellem en flok høns, så snappede en af dem ormen, og så trak han til og i posen med hønen. Han sagde: Bider hun ikke her, så bider hun andre steder. Anders Kristian,...
Bondskonen var forst i Knudstrup og siden i Østerbolle, og hun havde en 8, 9 børn, inden hun blev gift. Hendes mand var blikkenslåer og hed Niels Bondsholm. Han var sognepligtig her. Sicotkonen gik om og tiggede. Hun var knusende god til det. Hun tiggede også fårelårender. Så gik hun også og kurerede på børn for hegseri og tjente sig meget ved det. En...
Gywr (o: Gjord) boede lige ved Vesterbolle kirkegård. Bagsiden af huset var kirkegårdsdige, og forved var et stort hul. Han levede på polsk med Gyurkjoesten. En dag de skulde til alters, siger hun: Gywr! no renger et Fanden glow mæ anden gang, no skal do korara, Han gik omkring i Slet herred og årelod alle mennesker, og fik 8 skilling for hver, så han...
Sådan en galant pige som Ryy-Kræstens datter var, blev gift med en gårdmandssøn fra Randers-egnen. Byrial fra Hule kjørte ud ad Hvalpsund-kanten med ål, og når hun så kom til ham i Randers, inden hun blev gift, bad hun ham så mindelig, at han endelig ikke måtte fortælle der på egnen, hvad familie hun var af, for det vilde gjøre hende ulykkelig, så vilde...
