Der var en herremand på Bonderup (Lerkenfeldt), der var en slem bondeplager. Så havde kongen faet nys om, at det var for galt med hans plagerier, og han forlangte, at sagen skulde undersøges. Bonderne fik ret, og han blev dømt til at skulle kysse den blå jomfru. Men så blev han syg og kunde ikke komme derover. Da de kom og skulde hente ham, erklærede...
I Generalens Tid turde Herskabet ikke være på Slottet (Engelsholm) Nytårsnat, for det der var spået, at Slottet skulde synke en Nytårsnat. Bygningen står på 4 Pæle, som er nedrammede i Søen, og forhen lå den ude i selve Søen og med store Voldgrave rundt om. Noget af dem er nu blevet fyldt op. Den Aften og Nat flyttede Herskabet ned i Mejeribygningen. Der...
Min Bedstefaders Fader var Kusk for Generalen på Merringgård, og så var der en Pige på Gården, som han blev Kjæreste med, og han blev også gift med hende. Der var de så, til min Bedstefader var 5 År, men han blev sat i Pleje i Korning, ved hans Gudmoder. Der havde han det ikke godt, og han længtes sådan efter hans Forældre. Når Manden gik ude i Marken og...
Der var en general, der hed Lytken, han skulde føre armeen i krigen med en anden konge. Den konge, han tjente, var jo kommen i krig med ham, men generalen tabte den ene tid efter den anden, hvorved han kom i unåde, og det var han jo grov kjed af. Så kommer Fanden til ham en dag og siger, at dersom han vil børe ham til om tre år mod, så vilde han hjælpe...
Min farfader, der var fra Nielslevgårds gods, sagde, at der var det slemt med hoveri, men det var værre på Dallunds gods, for der var de aldrig fri. En gang, da han kjørte til Ravnholt skov efter træ, og så vilde kjøre hjem igjen ved nattetid, var det for ham, som et lys kunde stå og brænde bag i vognen. 1808 kom han til Stensby, og når de om foråret gik...
General Då fra Lundbæk red i krigen, og hans hest var beslået med guldsko (d. v. s. de var forgyldt på kanten). Han blev slået ihjel 1712 i slaget ved Gradebusk. Fjenderne hug ham af i knæerne, men så krøb han på stumperne og slog 7 mand ihjel. En general på Rejstrup, der skulde have hjulpet ham, han for stak sig og blev inde i skoven, til slaget var...
General Då, der boede på Lundbæk, han var ualmindelig stor og stærk. Så red han i krig mod Svenskerne og var jærnklædt, som riddernes skik var. Da han red hjemme fra, sagde han, at enten vilde han sejren vind', eller de skuld' ham en død mand find'. Han på Rejstrup havde lovet at ville hjælpe ham, men han lå og lurede i en dal med hans folk og kom ikke,...
Mens Svenskerne var her, havde de deres hovedkvarter i Vorgård. Der var en dygtig skytte på godset, og ham fik de overtalt til, at han skulde skyde den svenske general. Gårdklokken var i det søndre hus, og der oven over var et trindt hul i muren. Ranen var stoppet fuld med hø, og så lå han oppe i det med bøssen, men Svenskerne vidste jo ikke af ham. I...
Her i et lille hus i Mørup boede en skrædder tillige med sin kone. Han var lille af vækst og var i med de store, var mere end almindelig klog og kunde skrive dokumenter. Konen derimod var stor og sagde ingen ting, hvorimod han var snaksom, og ham lob munden stadig på. De kaldte ham til daglig brug Pilseskrædderen, men han hed ellers Liebenberg. Hvor de...
Da jorden ved ryttergodsets salg blev tilbudt bonderne i Tovstrup, vovede kun tre gårdmænd at kjobe, nemlig Jens Lavrsen, Niels Moller og Peder Sørensen. Ikkun den forstes skjode er endnu til stede, de tvende sidstes er bortkomne. Hele Tovstrup by kunde den gang have været kjøbt for lidt over 3000 rdl. en mærkelig forandring i tidens gang og da havde...
Moderen til den gamle kammerherre på Stensballe var Griffenfeldts datter. Han var chef for kyrassererne i Horsens, og så var der en general, der skyldte ham for, at han i smug havde listet stude ud til Englænderne i krigens tid. Så fordrede kammerherren ham ud til en duel, og den stod på Als. Han havde flag på visse steder fra Als til Stensballegård...
En stodder kom ind i et værtshus. Tre muntre fyre bød ham en mark for at sidde stille et kvarter. Han sidder nu et par minuter, men kan ikke holde det ud. Å, ja, hvad skal man sige, det blev så mænd ikke sunget for min vugge, at jeg skulde gå sådan omkring, for min fader han var general, det er både vist og sandt. Jeg kan så mænd se ham endnu lige så...
Ved ungdommens fastelavnsgilde blev katten slået af tønden (men katten var da en græstorv e. 1.), og derefter red karlene omkring. Der var sa i flokken både konge, dronning, prins, hertug, general, bønder o. s. v., men den vigtigste person var næsten narren. Han var pyntet så naragtig som muligt, red på en gammel mager hest, havde fuldstændig frit sprog...
Der levede en mand i Tune, som hed Johan Madsen og hørte under Gjeddesdals gods. En dag blev ladefogden vred, fordi hans heste var for små, han skulde nemlig kjøre gjødning ud. otr sagde: "Er det nogle ralliker at møde med i din herres tjeneste?" samt gav ham nogle skrup over nakken med sin knortekjæp, som han gik og støttede sig til. Nu gav Johan...
Der var blevet en gammel forfalden gård ledig i Vonsild sogn, og general Ltittichan havde da fået i sinde, at Esben, Kræn Esbensens fader, skulde tvinges til at overtage den, for han havde ingen gård. Men det vilde han ikke. Generalen fik nu at vide, at han skulde have sagt nej, men han havde rigtig nok ikke sagt nej til ham, og så bliver han da kaldt...
Niels Østrup skulde tække på den store lade pa Lerkenfeldt, men så kunde han ikke gjøre det ordentlig. som generalen vilde have det. og han vilde da op på huset og i lag med ham. Men Niels Østrup springer op i ovret og sætter sig skrævs over mønningen, og der sidder han og synger det vers: >Skuld' jeg mig al tid råde, da nægted' jeg, at Gud var til,...
En gammel Kusk på Engelsholm, der hed Tyge, han var Kusk for Generalen. Når han kjørte ud for at røre de fire Kjøreheste, kjørte han gjærne op til Dægerhuset, der ligger mellem Gjøding og Bræsten, og hvor der den Gang holdtes lidt Smugkro, så skulde han altid have sig en Dram. Han havde selv hans Glas der, for en almindelig Dram regnede han ikke, det...
Vi stod og skod over på Skandsen 5, hvor Prøjserne havde plantet deres Flag, men forend vi vidste et Ord deraf, var vi omringede. Kun en Underkorporal slap derfra tillige med mig, alle de andre blev taget til Fange eller skudt. Vi løb ad Vejgrøften, hvad vi kunde efter Sønderborg til. Da vi nåer Åbenrå-Vejen, ser vi, at General du Plat kommer gående med...
Der kom en mand og en kone til Norup og kjøbte et lille sted. Manden var sådan en lille bitte én, en lille pilsi, og derfor kaldte de ham æ Pilsiskrædder. Konen snakkede fornemt, og folk mente jo, de var nogle flygtninger af fornem stand. Manden var den første der på egnen, som gik med de bukser, der var til at knappe forpå. Han var godt lært, og dersom...
For 150 år siden ejedes Kjær gård af den tapre men hidsige og grusomme general G.....ff, hvis valgsprog var: Hatten ned i øjneue og ligefrem. Han havde et helt regiment soldater til sin private rådighed, og kongen soldede dem. De gravede borggravene der, men han behandlede dem ilde. Endnu viser man torturkammeret under den store murede trappe til...
