En Aften sad a i Mørke inde i Stuen og tvandt Garn, og en lille Søn stod ved Siden af mig. Da blev han med ét lige så klar og skinnende, men ellers var det så mørkt, a kunde ikke se ham. Vi var ene to i Stuen. Da min Mand kom ind, sagde a: »Du kan tro, vi beholder ikke lille Niels Kristian.« Han var endda ikke syg den Gang. »Hvorfor ikke det?« siger han....
da.etk.DSnr_02_J_00095
Vil nogen gjøre ret fiskeredskab, så skal derpå begyndes om søndagen, når messe holdes, og i søndenvind, derefter kan ved garnet ventes lykke. J. B.
Man helbreder for engelsk syge ved at putte barnet gjennem et fed garn. Garnet skal gjemmes på et sted, hvor barnet aldrig kommer. Egtved.
Her omme døde et par gamle folk, Per Balle osr Hanne Balles. Hun gjemte pengene i skorstenen, hvor der valen sten. hun kunde tage ud, og når manden så vilde have nogle penge, så havde hun ingen, sagde hun. Men hun gjemte penge rundt omkring. Hun døde først, og så var der auktion efter hende. Kn kjøbte en stol og nede ved simerne i den var der penge. En...
En ung uforlovet pige må ikke tage hul på smørret i en smørkande, så bliver hun ikke forlovet. Age Asmussen.
Når én syer på kulørte hoser med hvidt garn, bliver en lokket (eller aldrig gift). Mors.
Der drev en kjæltring om her i egnen, der kaldtes Kjæltring-Johannes. Så var der en dreng i Vorning, der råbte efter ham: Kjæltring-Johannes, KjæltringJobannes! Så sagde han: Der kan en hore, den dreng véd rede opå mit navn. Han lå meget til Kristen Bækkes her i byen, møn stjal aldrig, hvor han lå. Derimod gik han over til Nedre-Bjerregrav og stjal...
De havde en Hegs ude i Lindeballe Skov, der hed Dorte, og hende havde de megen Respekt for. Når hun kom et Sted og vilde tigge Mælk, så havde de en Stoppenål, der aldrig havde været Garn i, og den blev lagt på Dørtræet. Når hun så gik derover, så havde hun ingen Magt til at forhegse dem, der var i Huset. Lindeballe S., Torrild H. Ane Marie Nielsen,...
1 Bakken ved Skovshoved nu Søbakken boede Bakkemanden. Hver Gang det var mod Storm, kom han ned til nærmeste Fiskerhus og bankede på Ruden, idet han sagde: »I må ikke drage Garn, tag Bådene op, for nu kommer Storm.« (Efter Fiskerenke Hanne Petersen, Skovshoved.) Louise Ottesen.
Har lammene krampe, binder man en krimpeknude og binder om lammets forbov. Der slåes en knude midt på to stykker garn, så der kommer fire ender til at hænge ud. P. K. M.
Der var blevet så meget tov og garn og sager stjålet fra Gamle-Niels på Holmgårds mølle, og så rejste han over til Vindblæs-konen. Huu gav ham et stykke papir med nogle bogstaver på; når han læste den første række, vilde der komme en lille grå dreng. Nej, så vilde han ikke have med det at gjøre, og han rejste hjem igjen uden at få videre ud af det....
En sti, der går udvendig langs diget, som skilier Garnmelskov fra Agerup mark, skal ikke være god at befærde om natten, da adskillige der er bleven ledsaget af en stor hund, som imidlertid er forsvunden igjen uden at tilføje dem overlast, a. ped.
Fru Ingeborg har også en gang ejet Høgholi og Ellinggård, hvor imellem hun kjørte med 4 sorte heste i sin karm, og der sad hun da inde og spandt hør. 1 kirken sad hun al tid og vandt, garn, ti hun havde gjort den akkord med Fanden, aldrig at være ledig. L. C. P.
Der var en, der vilde fiske i Gæselunerne, og så fiskede han først med et almindeligt garn, men det kunde ikke holde at trække til land, for fiskene rykkede det i stykker. Så mente han, at han skulde nok finde på råd, og så kostede han sig et jærnvåd, det skulde nok holde, mente han. Men så kunde de ikke trække det op, det blev siddende der nede i...
En fattig kone fra Smidstrup kom forbi Langebakken på vejen til Rungsted, og da kom et kvindemenneske og spurgte, om huu vilde spinde for hende. Hun sagde ja og fik siden år ud og år ind lige så meget spiud, som hun ønskede, fra bakken, hvorpå hun lagde garnet igjen, når det var færdigt. Hun fik fodevarer til gjengjæld. C. Brockdorff.
En fattig kone kom til at spinde for en troldkone, men måtte ikke væde garnet med spyt, hun skulde have en krukke med vand stående hos sig. I flere år lod hun det være, men blev så kjed af at spinde for troldkonen og vædede garnet med spyt. "Dette sidste garn kan du selv beholde, nu mærker jeg nok, at du er bleven for rig og vil ikke mere spinde for...
Æ store Svin var inde ved min moder i Holdt i Rind. Han havde en stor høj hat på, der var kantet op og hul midt på. Der sad en stikkekniv ved bjælken, og så stod han og skavede den ned med hatten, så kniven kom til at ligge på den, og han gik med den på hovedet ud af døren. Kniven beholdt han, for min moder turde ingen ting sige til ham om det. En anden...
Før havet brød ind i fjorden, var der megen ebbe og flod, men nu er der ikke. Når nu fiskerne fiskede med drivgarn, lå de og ventede på flod for at komme ud med garnet. Når den så kom, kunde de drive med den til Logstør med deres garn. Der kunde jo være en 20, 30 i følge. Det var Løgstørfiskernes skik at begynde at drive ved Aggersund. Det gik i skifte,...
Det var kostbart at udruste et bundgarn. En kog førte 12 bundgarn og 3 mand, og dem, der ikke kunde evne selv at udruste en kog, de slog sig sammen med flere om det. Min moder spandt hver vinter 20 lispund hamp til garn, og dertil brugte vi hvert år 6 tønder tjære. C. Brøgger, Ravnkilde.
Børnene lå på dynevår (uden fyld) nede i sengefødderne. Vårene var med blargarn til trendegarn og trævlegarn til islæt. Små børn lå på gamle stykker skjørt, der var bredt over høet i vuggen. Nogle brugte hakkelse og havreavner i dynerne. I Kvong avlede vi selv hør. Ane Jensdatter. Lyne.
