82 datasets found
Danish Keywords: gale Place of Narration: Anholt
I herskabets jagt var der sat et ben af en svane. Når der vilde blive uvejr, kom svanen og satte sig på pumpen og slog med vingerne. Ligeledes sattes der et ben af en fugl i en båd, når den blev bygget. Siden nøjedes man med at sætte stål og et stjålet søm i, som skulde være meget godt for sejlads. Anholt.
da.etk.JAT_03_0_01327
Galer hanen på framgulvet eller udenfor vinduerne, indbyder ban fremmede.
da.etk.JAT_03_0_01858
Når spurvene flagrer for vinduerne, mælder de fremmede. M. Moller.
da.etk.JAT_03_0_01181
Når banen galer i eller udenfor forstuedøren, kommer der fremmede. Galer den for bagdøren, kommer der fremmede til pigen. Kr. Frederiksen, Vidstrup v. Hjørring.
da.etk.JAT_03_0_01178
Hanen galer forste gang. kl. to om morgenen.
da.etk.JAT_01_0_01158
Når hanen galer om aftenen, er der spøgeri i huset. th. j.
da.etk.DS_05_0_01628
Galer en høne, betyder det, at den snart vil blive taget til send til bryllup. Maren Bonde.
da.etk.JAT_03_0_01627
At en høne galer, er et meget ondt varsel. Det hedder derom: Når høne hvejrcr på råne, gjenner det enten mand af stov1 eller ko af klov'. Således traf det her i Elbæk i dette forår; både hos Thomas Yding og Jørgen Jensens havde de en galende høne. Thomas Yding og Jørgen Jensens ko døde. I hvilken gård var der nu mest sorg? H. Br.
da.etk.JAT_03_0_01625
Når bundene tuder slemt lige i luften, da siger man, at der snart bliver ildebrand (eller dødsfald). Marie P.
da.etk.JAT_03_0_01233
Galer banen i utide, varsler det ildløs. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01232
Vi får fremmede, kokken galer ind ad døren. Mort. E.
da.etk.JAT_03_0_01180
Når hanen galer i forstuen, vil der den dag komme fremmede, og ligeså mange høns han har med sig derind, ligeså mange fremmede vil man få. Jeppe J., Knud Andersen, Nørbeg.
da.etk.JAT_03_0_01179
Nar hanen galer i gangen eller for duren, kommer der fremmede. N. Kr. Pedersen, Gr., P. K. M., M. Rosenkjær.
da.etk.JAT_03_0_01177
Når en høne galer, skal man hugge hovedet af den. ti da er den godt fed. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_01154
Når hønen .galer, eller katten kradser på træ, eller når bunden æder græs, får vi blæst. C. L. Rasmusen.
da.etk.JAT_01_0_00434
Der var spøgeri i Skjellerup. Det var så galt, at den Onde ligefrem galede som en kok. Så kom der bud efter præsten i Spentrup, hr. Bruun, og han drev ham ud gjennem et hul i vinduesblyet. Mads Pedersen, Gassum.
da.etk.DS_06_0_00450
Dersom kokken råber ud om aftenen, sii får vi uvejr næste dag. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01325
Når katten vasker sig bag oret, da kommer der fremmede Jfra den'kant, den trækker poten. Mane Poulsen.
da.etk.JAT_03_0_01167
Råbarre viud : god vind: falde til fjennd: fedme; stummer: larme; stui over en bog: hænge over en bog; trippel og regent: travlhed; hakkekylling: mistebarn; det faldt hen i godt vejr: hk en god ende; gui: barn: hædeles: helvede; landbrænnd ; strandbredden; elske vallend : sejle tæt ved land ; stuuf: snuble; skurre: kjøre rask; troldmorki.de gamle sagde...
da.etk.JAT_06_0_01069
Deres sygdomme, bryst- og lungesyge samt kolden, pådrog de dem ved at gå barfodede. Brændevin med peber eller peberrod var godt mod forkuldrelse. En historie herom. Sorren havde ligget syg længe. Hans kone og andre kvinder havde givet ham ind, alt hvad de vidste, men han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han matte vendes i et lagen. Så kom...
da.etk.JAT_05_0_00149