Tæt ved Gabet har de fundet stenpikninger og kobåse, så de mener, der har været en by. maren kierkemann, hemmet mølle.
Der er et Dødmandsbjærg mellem Gabet og Bjærggård. Min mand har været med til at kjøre ben væk derfra af mennesker. De fandt endogså hårfletninger der. Dem så han og taler meget om endnu. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
I en Gård i Yding var der et Gab på Laden, og det kunde aldrig holdes lukket; hver Gang de lukkede det, fløj det op igjen. Manden der skulde have slået en ihjel, og så mente de, det var af den Grund, Gabet ikke kunde være lukket. Yding S., Vor H. Jakob Knudsen, Ry Højskole.
Kroen ved Gabet er flyt to gange, for der skylles stadig væk af sandet. De siger, den skal snart flyttes den tredje gang. ebbe smed, torstrup.
Forhen var der megen sejlads ind ad Nymindegab. Der var en 10, 11 fartøjer hjemmehørende der, og de gjorde en 5, 6 rejser om året til Hamborg efter kaffe, sukker, til England efter tvist, stentøj, til Riga efter hor, dun, til Norge efter træ. Alle skulde have noget af ladningen udlosset for at komme over den grund, der kaldes Pampus, og der lå da pramme...
1854 lille-juleaftens dag skar vandet ved Nymindegab sådan ind, at kontrollørhuset blev undergravet og faldt. Kontrolloren havde en ko, og kostalden faldt først. De var ved at bage til jul og havde deres småkager og kringler lavet, men måtte bringe det i ubagt stand over til kroen. Den vestre ende faldt strags efter, og beboerne måtte indrette sig i et...
Fiskerne havde i halvtredserne fået sig indbyrdes indrettet en helligdagsanordning, så det var blevet vedtaget, at ingen fisker måtte gå ud om søn- og helligdagen inden kl. 4 om eftermiddagen. Når lodsen da hejsede flaget, var tegnet givet, og folkene strømmede ned til skibene, ti det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst ud. Den første havde...
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
Min stiffader boede i Gammel-Honning. Gården var formelig gravet ned i jorden. En gang gav det et stærkt snefog, så sneen lå op til fjerde rude, og da det nu gav hastigt tobrud, løb vandet ind ved syldstenene og stod langt op pa lergulvet i stuen; det stod langt op på boskaberne og odelagde dem. Vi måtte til at bære vand ud i spande, og jeg kan huske, at...
I Vrenderup, Fåborg sogn, var jeg som barn og så en stor åben skorsten. Der var så røget og tilsodet overalt i stuen, og der spiste man og opholdt sig og sov og vuggede børnene. Konen gik om aftenen (eller morgenen) og så ved lysepinde, men de havde også en tranlampe med sivvæge. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Der er en gård i Hemmet, som kaldes Hemmet slot eller slottet, den har indtil den sidste ejers død været fæste til Lønborggård, og der har i mands minde været spor af grave om den. Der siges, at den i sin tid var forvisningssted for en jomfru fra Lønborggård, der havde giftet sig under sin stand. maren kjerkemann, hemmet.
Historien om bygningen af Lydum kirke er den sædvanlige. Den ligger tæt ved sognegrændsen. mår. kierkemann, hemmet mølle.
Ude, hvor de nu graver gabet, har ligget en fire, fem gårde, de kaldte Lønne Bjærggårde. Man kan se, agrene har ligget i oster og vester, og kjende ryggene og furerne lige ind for gabet. De gamle snakkede meget om, at det var den bedste by, der var til Lønne. kristen vad, n.-n"bel.
En gang var nogle folk komne ud på en isflage i Ringkjøbing fjord, og den drev til havs med dem. De kom ud gjennem gabet ved aftenstid, og folk hørte dem synge salmen: Hvo véd, hvor nær mig er min ende. Det var vist nagle ålestikkere fra Stavning. Hans Nielsen, Adum.
Baronen i Sæbygård kom ned at se på, hvordan folkene agede hø ind. Han var nu så ligefrem, og da det kneb noget med dem, sagde han: Nu kan jeg gå op og hjælpe! Så kom han altså op og skulde hjælpe at tage fra. Dem, der var nedenfor, de hviskede til dem på vognen: Nu er baronen kommen på raneu, skynd jer nu. Så polede de ind ad gabet i en ulykkelig...
Som lille bitte Barn var jeg med min Fader ude ved en Mand, der hed Knud Jensen, det var jo for at få lidt godt at spise, for vi var fattige Folk. Så om Aftningen, da vi skulde hjem, så gik min Fader foran, og jeg gik bag efter, og så gjøede Lænkehunden i Porten ad os, og ved han så gjøer, så farer der ligesom gloende Ild ud af Gabet på den, og det var...
En Husmand fra Menstrup, der lever endnu, har mødt Kong Valdemars vilde Jagt på Menstrup Marker tæt ved Byskjellet en Aften, han gik hjem fra Arbejde. Han hørte Kong Valdemar råbe: »Suu!« og så kom Hundene farende med Ild ud af Gabet, og derefter kom det øvrige Jagtfølge; men et Øjeblik efter var det hele forsvundet. Anna Larsen, Menstrup.
En fra Vejlby på Harboøre druknede selve stafensaften. Han var ude at tage noget af det vrag fra de engelske skibe for meget kræver jo mere. Det vrag var drevet ind gjennem Torsminde, og han druknede inde i Nissum fjord, kom så ud af gabet og ind igjen ad Aggerkanal og blev til sidt skyllet op her nede ved Tyland i Limfjorden. Han var den sidste af...
Her på egnen blev forhen næsten altid i haverne dyrket en urt, der kaldtes mesterrod. Det var en meget brugt lægedomsurt, og når et kreatur var hugormebidt, tog man tjære og gned såret, smurte dyrets mund og næse med tjære, gav det bladene af mesterrod det var nemlig bladene, man brugte, ikke roden og lod én pisse i en træsko, hvilket vand da til...
I Voldum præstegårds kjælder er en pæl, hvorunder en præst er nedmanet. Pigerne sagde al tid til dem, der kom ned i kjælderen: "Løb ikke på den pæl, gjenfærdet kunde have held til at komme op." Den kaldtes Mester Nielses pæl, for præsten hed Mester Niels, og han kunde mane. Han havde al tid en enligskilling ved sig, og når han var ved at mane, smed han...
