Der var forhen mange stærke mænd på Samso. Fn studedriver fra Besser var umådelig stærk jeg kan nu ikke huske hans navn og de lejede ham tit til at drive med stude ud gjennem Sjælland til gårdene, hvor de skulde fedes. Studeprangerne fra Sjælland plejede nemlig at komme over til Saniso for at kjøbe studene op, og de blev da sejlede fra Ballen over...
Da kvægpesten rasede her i landet i forrige århundrede, overgik den også Samso, og bortrev næsten alt kvæg. I Ørby dode således besætningen i alle gårdene så nær som i en gård, hvor de ikke mistede et hoved. Da pesten var forbi, gik konen ud i stalden og strog koerne pa ryggen med handen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. M. Sørensen.
Forhen avlede de så lidt rug heromkring, at de måtte blande det med ærter til brod. Det så godt ud, men smagte ikke godt. De brugte også at lave rugmelsgrød, grvniuelsgrod, grynmelspand'kager og boghvedepaud'kager og ærtemelspand'kager, de sidste var så fulde af sand fra stenkværnene, at sandet knaste mellem tænderne. (Adslev.) Mikkel Sørensen.
Gården Bisgård i Besser sogn skal efter folks fortælling have været bolig for en bisp i gamle dage. Da den blev nedlagt som bispegård, boede der en bisp der, som hed Kragh, han var svagelig, og nogle bildte ham da ind, at denne gårds beliggenhed ikke var god for ham, hvorfor de fik ham til at flytte til Besser. Der blev fire bøndergårdes jorder lagte...
I Edslev, Koldt sogn, holdtes gadelamsgilde. De unge mødtes på gaden på Voldborg aften, og der blev gadelammene uddelte. Navnene på de unge karle blev skrevne på et stykke papir eller træ. En af karlene blev nu valgt til at uddele gadelammene, og denne stillede sig med ryggen mod de andre, en anden karl havde seddelen med navnene, og han tilspurgte nu...
Sydost for gården Abjærg i Vedersø ligger en hoj, der kaldes Ammeshoj (Amletshoj?). Af åen må man ilvko tage jord, ti så vil gården brænde, siger man. I 1864 havde man taget lidt af den ostre side, men samme sommer brændte også gårdens ladebygninger. p. K. M.
da.etk.DS_02_J_00269
Når den sorte stork viser sig ude over markerne, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
Der lå en gård uden for Norring, som kaldtes Norringgård, den blev der gjort hovning til. Den là sa nær ved Norring, at herremanden kunde stå i hans have og skyde de Norring høns, når de kom uden for gårdene. Kristen Pedersen, Viviid.
En tjenestepige vilde en aften gå fra Vester-Brønderslev til Hjermitslevgård. Da hun kom midt på gårdens mark, kom der en sort hund til hende og fulgte med hende hjem til gården. Kort efter hængte huu sig. Huu tjente jo på gården og blev begravet på Tolstrup kirkegård. De sagde, at den sorte hund sad på hendes grav, og flere har mange gange set den....
da.etk.DS_06_0_00583
Fra Frydsbrønd dam til samme gårds have skal derfor en 40 år siden være set en kvindeskikkelse komme gående ved nattetid. a. h. schade.
da.etk.DS_05_0_01296
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
Hjapitråw: én, som hjapper og farer i alting, også om én, som forhjapper sig i talen. Skrommelhue om en klodset, kluntet person, én, som er tung i sine bevægelser. BæZe. Skjældsord til en dreng, din kjælle hæle. Adslev. Mikkel Sørensen.
Æ ivi udråb af foragt, når man rører ved noget stygt. Samsø. Mikkel Sørensen. Æ føj. Adslev.
