Der rider en mand uden hoved i Markdal i skjellet mellem Nørbeg og Rejstrup. Han rider der formoden*'ig fra markudskiftningens tid. knud andersen, nørbeg.
da.etk.DS_05_0_00197
En af pastor Sadolins formænd havde været i Randers og kjørte hjem. Da de kom her i byen, befalede han kusken at kjøre ned i præstegården, men stod selv af og gik ind gjennem haven. Så kom en hel del unge styrtende ud imod ham af en baglåge, og da han kom ind i bryggerset, stod der en pige bunden ved en øltonde, som hun havde været ved at tappe af til de...
Der er en stor jordvold ude i Nørbegs hede sydvest for byen og lige efter Hvidding, og på den jordvold, som nu kaldes Dosset, skal have boet en konge, der hed kong Have. Han skulde have haft hans tryggeste havn under Kragebjærg i Lejsten, hvor der nu er helt tort land. Der er al sandsynlighed for, at her har været sejlads, for en gammel mand, der gik og...
Det hele her skal have været begroet med skov, og stolperne til hovgårdens store lade skal være skovet på Lide bakke nordvest for byen, hvor der nu ikke er mindste spor af, at der har været skov. Der skal også ligge en bjælke her i kirken, som skal være skovet i Hviding krat, og der er endda også et vist sted betegnet, hvor den er groet. Det er på en...
Der er en holm, der kaldes Hvidæingholm. Det er en stor holm, der var helt omgiven af kjærmorads og tuer og udørk, og det er slet ikke hegnet. Alle de kreaturer, der blev gjent der ud om efteråret, de gik aldrig derfra, når de havde fået ligget der den første nat, så søgte de altid derud og lå der hver nat siden. Det var som et helt fristed der ude, og...
Der skal have været en hellig kilde ved Vorning bro, og der er en jomfru bleven myrdet. Der var også en hellig kilde henne i Venning bakker. Den var så berømt, at folk langvejs fra har søgt efter den De kom st. Hans aften med deres børn, og vi kunde høre, de græd der nede, når de toede dem. Det er et godt stykke sønden og osten for byen. Der var lige...
Når én spændte fra og så smed puden sådan, at den kom til at vende avet (o: med svedsiden op ad), så skulde han spytte igjennem den, for han vendte den om, for hvis det ikke blev gjort, og én så krøb igjennem den pude, den blev til en varulv. Det kunde jo godt tænkes, at en dreng kunde få i sinde at gjore det. I forrige tider brugte de jo al tid pudetoj....
En aften a var i marken at flytte øgene, da horte a noget hvisle i luften. Så troede a, det var Woens jægere, og løb hjem, som om der var ild i mig. Knud Jorgensen, Norbeg.
Der er en høj på Skovagre lige ved Hriding krat, de kalder den Jaivwhøj, og der hørte Niels Andersen, mens han var barn, at de slog kister i låse, og børnene i gården lige oven for bakkerne var sikre på, at der var bjærgfolk der. Niels Andersen bandte på, at han havde set dem. Knud Jørgensen, Nørbeg.
Sydost for gården Abjærg i Vedersø ligger en hoj, der kaldes Ammeshoj (Amletshoj?). Af åen må man ilvko tage jord, ti så vil gården brænde, siger man. I 1864 havde man taget lidt af den ostre side, men samme sommer brændte også gårdens ladebygninger. p. K. M.
da.etk.DS_02_J_00269
Når den sorte stork viser sig ude over markerne, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
Der lå en gård uden for Norring, som kaldtes Norringgård, den blev der gjort hovning til. Den là sa nær ved Norring, at herremanden kunde stå i hans have og skyde de Norring høns, når de kom uden for gårdene. Kristen Pedersen, Viviid.
En tjenestepige vilde en aften gå fra Vester-Brønderslev til Hjermitslevgård. Da hun kom midt på gårdens mark, kom der en sort hund til hende og fulgte med hende hjem til gården. Kort efter hængte huu sig. Huu tjente jo på gården og blev begravet på Tolstrup kirkegård. De sagde, at den sorte hund sad på hendes grav, og flere har mange gange set den....
da.etk.DS_06_0_00583
Fra Frydsbrønd dam til samme gårds have skal derfor en 40 år siden være set en kvindeskikkelse komme gående ved nattetid. a. h. schade.
da.etk.DS_05_0_01296
Min bedstefader Hans Sørensen. der boede pa Adsnsbol mark fortalte en aften, da jeg var dreng, at der i hans faders tid havde vseret ulve på egnen, og de havde en nat revet et fol ihjel på gårdens mark. .lep Nissen Nielsen, Lindknud.
De har hørt nogle, der gik og skringlede med en landmålerkjæde på en gårds mark i Jedsted. Den gård havde også det bedste mark, og den havde vist også fået for meget af det. peder frøsig, hillerup.
Ved en gård i Vantinge er der et sted, som kaldes Eliehaven, hvor det ikke skal være rigtig fat, ti gårdens folk tør aldrig komme der om natten, og man har ofte set lys brænde der om natten. Når der er kartegilde i gården, tør karlene heller ikke komme og skyde for sovekammervinduerne, der vender ud til Ellehaven, og de har aldrig fået bøssen til at gå...
Den gamle Knud Nielsen i Trunderap, der ejede Stærbogården, har fortalt, at på gårdens oplod vesten for byen var der en mark med "skovrene," som de kaldte "Skoven", og her har en pige en gang set et sært syn. Hun så nemlig en vædder hænge fast i en tornebusk, og så helt udenom brændte lys. p. jensen.
På Ferritslevgård har der været slemt med spøgeri. En aften i et klart, månelyst vejr gik der et par karle ude på gårdens mark, og bedst som de gik, syntes de, at mulæslet, som brugtes til at bære gårdens mælk hjem, stod lige ved siden af dem. Den ene karl sagde da: "Jeg tror, jeg vil op at ride" ; men da han vilde sætte sig op, var der intet mulæsel,...
Der er nu kun to gårde i Stavlund, men forhen var der tre. I den ene gårds vognport fandtes en morgen to døde karle i en vogn. De blev kast ned i Stangdal, et tag fra gården ude i heden, den ene på den ene side af vejen og den anden på den anden, og der blev ingen opdagelse gjort over det. Erik Jensen, Haderis.
