Chr. Fischer på Allinggård skrev til kongen, at hvis han trængte til penge, så vilde han sende ham nogle. Derover blev kongen så fornærmet, at han dømte ham til at kysse den blå jomfru. Han flygtede så bort ved nattetid, og der kom en stud i hans kiste. En gammel mand, der boede i et hus tæt ved gården, vidste nok noget om det. De sagde også, at flere...
Om Karen Stigsen her i Tarup fortælles, at der blev stjålet en del penge fra hende. En varm sommerdag, da hun havde sine sengklæder ude i haven for at vejres, bar hun også sine penge derud på en stor melselde. Det var om middagen, da alle folkene sov, men da hun den formiddag havde nydt vel meget brændevin, og det var meget varmt, blev hun tung i hovedet...
Gjellerup sogns sidste rest af skov har været over Birk by. Deres kålgårdsdiger og enggårdsdiger var omlagt med egerodder ved 1820, der var rodede op nede på marken norden om byen, og på Birk by er der endnu en tønde hartkorn skovskyld. Efter de kort, a har set, var den skovjords begyndelse ved det sydvestre hjørne af Hummelgård. Den lå da på skovjorden,...
Nær Skovsbo ved vejen står et krucifix, hvilket gjør et underligt indtryk på folk, der ikke har været i de katholske lande og set noget lignende. På Skovsbo boede en frøken Rønnovv, gift med Erik Hardenberg (?), altså ved lag 157080. Hun var tungsindig næsten indtil sindsforvirring. En dag gik hun ud at spasere ad vejen til kirken, blev træt og satte...
Vi havde en begavet mand til sognefoged i Hostrup, han fik en svaghed i hans store tå, som bredte sig over hans halve legeme og gik helt op i hans hoved. Det var for krigen i 48, og han boede i den eue Kokspanggård. En aften går en gårdmand ned og vil besøge ham, og da han nu går hjem ad i dejligt måneskinsvejr og går ad vejen mellem begge gårdes marker,...
Det traf sig en gang på en gård i Vendsyssel, at man havde en skrædder, han sad en aften på bordet og syede ligesom andre skræddere, mens en af gårdens karle lå på bænken ved siden af og snakkede med ham. Under samtalen faldt karlen i sovn, og noget efter bemærkede skrædderen, at der var noget, der floj ud af munden på ham, og samtidig holdt karlen op...
I Øsløs sogn er der en jævn stor bondegård, som kaldes Bisgård eller Bispegård, for der er sagn om, at her har været et bispesæde. På den gårds mark var der eu meget stor hoj, som næsten al tid stod gron. En meget varm sommerdag, fortælles der, kom en uhyre stor fugl, som kunde skygge over hele hojen, når den bredte sine vinger ud. Beboerne, som så det...
I Dalum, en halv mil fra Odense, findes i Odense å en gammel bro, kaldet Xissebovedbro. Den kommer kun til syne, når åvandet udtommes eller på anden måde synker lavt. Navnet Nissebøved skyldes to nisser, der boede i to gårde, som lå på hver sin side åen. De bestjal hinanden gjensidig. Karlen i den ene gård hørte en dag, da han opholdt sig i loen, én af...
Der var et skrækkeligt spektakel ved de to høje i Bække, der ikke må slettes ud. Der var et par svin, som slæbte med en stor kjæde, men folk kunde aldrig få dem at se, for når de kom i nærheden, var spøgeriet væk. Børn turde aldrig komme der i nærheden. Der stod også to lys og hvippede op og ned imod hverandre, te gnisterne kunde flyve fra dem, og vi...
I Haldrup, Veer sogn ved Horsens, ligger to gårde sammen yderst i vest. Tæt ved disse gårde gravede man i ældre tider sand i en banke, hvor indgangen til en nissefamilies bolig var. I reglen var nisserne venlig sindede og kom til sine tider endog op i gården for at låne brod og lignende. En gang var det dog galt fat i den ene gårds stald. I en vis bås...
Sønden for Sønderstrupgård i Han herred har der været en høj, som blev sløjfet for en 40, 50 år siden, og der blev bygget en vejrmølle på pladsen. I højen var en stenstue, hvori der siges at have været enkelte småting, som ikke blev bevarede. Stenene af stuen brugtes til underbygningen under møllen. Et gammelt sagn fortæller, at der i højen boede en...
I gården Kudal (Kodal) i Ørslevkloster sogn, havde fra umindelige tider boet underjordiske, hvilke al tid levede i venskab med gårdens folk. Somme tider hændte det sig, at de lånte hos husmoderen brod, øl eller husgeråd, og de bragte al tid lånet tilbage. De havde deres lejlighed underneden gårdens bryggers, og undertiden frembragte de underjordiske mænd...
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
Rybjærg er i gamle dage bleven kaldet Rydebjærg eller Rydeborg, Af et skjøde, dateret Rybjærg den 26. maj 1728 af Hans Eås, erfares samme som en søn af hr. amtmand Kås, der har været kommandør, bar haft Rybjærg i besiddelse, hvilket skjode udviser, hr. kommandør Kås haver solgt til Peder Madsen Lillelund med dets tilliggende ejendomme samme ommældte år....
Nede i Tved på Mols levede for 60 år siden en præst og en degn, som begge var meget mærkværdige. Præsten hed Marcussen, og degnen Kolling. Præsten var over måde gjerrig og brugte sædvanlig, når han var hjemme, at gå i en gammel præstekjole med sivbånd om livet, og når der et sted gik hul på den, skar de stadig af det nederste af kjolen og lappede den...
Et sidestykke til Storm i Feldballe var Ravn i Alsø, som også var en forulykket student, men der var dog den forskjel, at Storm var meget enfoldig, men Ravn meget vittig, og han blev meget søgt på de omliggende herregårde for hans lunefulde indfald. Det traf sig, at Kristian den 8de som kronprins var ude på den egn, og så vilde han til Alsø for at se...
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
