Manden i Kaidal, Per Kaidal, han gik og plovede, og så kom der et bitte korn dværg-kvindemenneske til og bad ham, om han ikke vilde lægge de furer tilbage igjen, han nu sidst havde pløjet, for hun kunde ikke komme til Osterbæk efter vand til hendes børn. Det sagde han ja til og gjorde det også. Om natten gik deres ildklemme i kjokkenet i Kaidal lige så...
da.etk.DS_01_0_00436
Der er en Høj lige tæt vesten for Ørumgård, som hører til Nørre-Ørum, og den var der Bjærgfolk i. Så var de ved at bage i Højen, og deres Rage gik i Stykker. Da lagde de den ud tværs over en Fure, hvor Manden i Gården kjørte at pløje, og han gjorde den så i Stand og lagde den på den samme Plads. Om Eftermiddagen, da han kom igjen, lå der et Stykke nybagt...
Gamle Iver i Kjær gik ud og vilde give hans øg en aften. Så hørte han én, der råbte og sagde: "Fem furer tilbage!" Han svarede: "Ja, i morgen". Anden dagen gjorde han dog ikke noget ved det. Den aften måtte han værsgod og ud ad marken, som var norderst / Rødding ved Hesthave mark, og kjøre ploven. Da han havde plovet fem furer tilbage, så var han fri....
Der fortælles her en hel del fra udskiftningens tid, og om den uretfærdighed, der da blev begået. De, der har gjort uret, løber over markerne i skikkelse af ildhjul, men de mægter ikke at flytte skjellet tilbage. Et sted i Husby ved en gård, som kaldes Trimager, fortælles der, at der løber en mand ude på marken og råber: "Gjør ret og skjel, læg femten...
En troldkone i Skåne var gal på Højelse kirkeklokker, fordi de brummede så fælt. Hun tog da en stor sten, bandt sin lange hårflætning om den og slyngede den over mod klokkerne, men den faldt på Skennese mark. På stenen ses endnu furen af hårflætningen. chr. n.
Ude i Skjcelby er der en mand, og han er bleven jordskudt. Det var en dag, han var ude at ploje, så lige '-.r <, $p 24 A. Eliefolk. med ét kom der lige som et puf op af jorden, og så trillede der liere som et sort nogle hen ad furen foran ham. Han faldt naturligvis og blev helt syg og tosset i hovedet; kom sig gjorde han jo, men der er da dem, der...
Dværgene kan ikke gå over furerne, men må trimle sig over dem, fordi korsets tegn fremkommer ved gangen over dem. De råbte til en gammel kone: Ikke ore bore, men ere bore,* hvilket vilde sige, at hun skulde gå langs furerne eller renderne. Nik. Christensen.
På en mands mark i Skyum var der en høj, i hvilken der boede bjærgfolk. Manden var meget gjerrig på jord; han gav sig en dag til at pløje nogle furer ned fra siden af højen; men knap nok havde han pløjet tre furer, før den ene hest styrtede. Som han og hans kone meget bekymrede sad om aftenen og talte med hinanden derom, horer de en stemme uden for...
Der boede to mænd hver på sin side af en høj på Agdrnp mark, Vester-Brønderslev. Deres marker stødte sammen, og de kom i trætte om skjellet. Da kom der en aften en dværg ud til dem og sagde, at de skulde lade et plovjærn vende over højen, så skulde de nok få det rette skjel at se. De gjorde da således, og der blev en dyb fure, denne fure gjør skjellet...
En hellig mand, som bor i Sjørslev, havde en gang glemt, at det var søndag. Han var ude at pløje, og da kom en gammel ven forbi. Han siger så: Men hvad er det dog, du bestiller, broer? A, jeg er så mænd ude at pløje, her skulde vi have kartofler til næste år. Men, broer, det er jo søndag i dag. Sjørslevmanden slår kors for sig og siger: Men...
I Hjælpensbjærg boer en Bjærgmand, som bytter Børn og bjærgtager Kvindfolk. Således tog han en Gang Konen i Knudsgård i Kobberø og beholdt hende længe hos sig. Manden gik og sørgede meget, indtil en klog Kone gav ham det Råd, at han skulde pløje en uafbrudt Fure fra den ene Side af hans Bodør hen uden om Hjælpensbjærg og tilbage igjen hen til den anden...
Heksene kunde trække kornet af marken, sådan te der kunde ikke avles. Den gamle Anders Savmandsgård kunde kjende råd for det. De skulde tage eu håndfuld byg og en håndfuld havre og lægge under en fure i deu mands mark, som de troede var deres skademand. Sådan skulde der lægges flere steder i marken en håndfuld hist og her, så kunde heksene ikke tage...
En mand gik udenfor hans hus en aften, og så hører han en røst i luften, der siger: "Pløj femten furer tilbage ved det vestre skjel." Manden svarer helt letsindig, for han var lidt svirende: "Ja, i morgen." Dagen efter var det et stort rendefog, og det var ikke godt vejr at pløje i, men han måtte lige godt ud at pløje i sneen, og det var kjendt om...
Der var en mand i Bjerge herred, der skulde have flyt skjel, og så gik han og pløjede om natten efter hans død. Han havde tre sønner, og de hørte ham da for resten gå og pløje hver nat, de kunde jo høre, hvordan pudetojet knarkede, sådan noget brugte de jo i gamle dage. De siger så til hverandre: "Lad os gå hen og spørge ham, hvad han der går og pløjer...
På Korsgård mark her sønderpå har der gået én og kjørt plov om natten. Der kom en kone der forbi, og det flyede hende tommerne ved den nordre ende af marken, og så måtte hun kjøre en vending, indtil hun kom tilbage til det samme sted igjen, så kunde hun slippe. Det skal være en mand, der har boet i gården, og så har han pløjet sig nogle furer til af hans...
I den sydostlige gård i Egitslevmagle har der før været slemt med spøgeri, og det skal være en mand, som ejede gården ved den tid, da jorderne blev udskiftede, som ikke kan finde ro i graven, fordi han, mens de endnu havde agrene til fælles, aldrig kunde få sine agre store nok og derfor om natten pløjede furer fra naboernes agre ind til sine. Så måtte...
I Tornby sogn nordvest for Hjørring er et højdedrag, som kaldes Tornby bjærg. På dets højeste punkt findes en stor sammenført høj, som af bønderne kaldes Hjannbøw. På højen er en stor sten, kaldet Hjannsten. I højen ligger kong Hjann begravet med syv tønder guld, som han vil komme til hjælp med, når gamle Danmark er stedt i den højeste nød, og hver tønde...
Ugilt præstegårds hede var dyrket i gammel tid, for der er furer rundt omkring, og i Asholm mark er mange gamle diger og indelukker. Nogle af dem er lige så store som tyve tønder land. Der har deres hoveder gået. Det var altsammen tydelig kjendt, da marken lå i hede, men nu er det næsten altsammen pløjet hen og ukjendeligt. kristen pedersen, ugilt.
En mand pløjede ved en høj. Da kom en lille mand med en rød hue ud af den og bad ham meget venlig om at vælte den sidste fure tilbage igjen, da der ellers faldt jord ned i hans middagsgryde. Mandeu føjede ham straks, og fra den dag lykkedes alt for ham, hans heste blev fede, der kom nyt jærn i ploven af sig selv, og han blev fra en fattig til en rig...
En mand pløjede i nærheden af Hønshobn i Jetsmark over en høj med forslidte jærn og magre heste. En nisse kom op og bad ham om at vælte den sidste fure tilbage, der faldt så meget jord i hans middagsgryde. Manden gjorde det. Om eftermiddagen havde han ny jærn i ploven, og hestene trak udmærket. Der gik nu lang tid, så gik der bræk på ploven igjen. Manden...
