Kjærgård er nu nedbrækket, men forhen var det den største Gård her på Egnen, lav den var i sin fulde Kraft. Det er ikke så forfærdelig længe siden, den blev splittet ad. Hunderup S., Gjørding H. Morten Jensen, Darum.
Der var en lille pige, som havde læst i hende3 bedstemoders Cyprianus, men det vidste ingen, før en dag hun havde været ude på markeu med nogle andre børn. Dem siger hun til: »Vil I tro, at jeg kan malke jeres røde ko, som står hjemme i stalden, mens jeg er her ude?« Det vilde de ikke tro. Så stak hun en kniv i ledpælen, og så sprøjtede mælken der ud af....
Imellem Darum og Vilslev går en mand med et gloende hoved og en landmålerkjæde. astrid feilberg.
da.etk.DS_05_0_01419
Der går en hvid jomfru med sit nøgleknippe i Lunderdal i Brørup på præsiegårdens mark og rasler med det. astrid feilberg.
Nogle folk havde spøgelse i deres stald, som karlen var bange for, det var et stort hvidt spøgelse. Så kom der en karl at tjene, og han mente, at han turde nok være der. Om aftenen svøbte han sig i et hvidt lagen og stillede sig an inde i stalden. Han gjemte en fireskilling i krybben, og så stod han og ragede der. Da ser han skikkelsen komme og gå hen...
I Vester-Vedsted var der en gård, hvor en pige havde hængt sig i laden, for det hun var bleven lokket. Siden den tid var der altid en kalv for meget i stalden, og der hørtes en stemme, som råbte om hævn. astrid feilberg.
Imellem Holsted og Brørup er en lavning med en stenkiste, og der rider en mand med sit hoved under armen på en trebenet hest. frk. astrid keilberc.
Der var nogle folk, der fik et barn. Lidt efter, at det var fodt, slog klokken 12. S
da.etk.DS_02_G_00180
I Skjæve holdt bønderne endnu i 1852 en slags gravøl udenfor kirkegården efter jordspakastelsen. Der kom meldmader og brændevin frem, og de forhen halvt fulde mennesker blev så helt fulde. A. H. Nielsen.
Mikkels aften skal hestene sættes på -talden og da gives vel æde, ti er de i marken, bliver de fulde af lus og utøj.
Lige så fulde som bæerne er af rim i vinteren, sa fuld skal havren blive af røsmer. Sundby.
Grød er suudt for brystsvage, rjår de er fulde af kokhoveder (o : sammenkogte klatter i grøden). Mads Jepsen.
Et barn skal man holde ud således, at noget af den forste regn, der falder i maj måned, kan falde på dets blottede hoved, så vokser det godt i dette år. Mols. K. Døssing.
Går man vild i en skov, skal man for at blive retvendt vende sin højre handske, hvis det er om vinteren; hvis det er om sommeren, skal man vende et andet stykke tøj. Lars Frederiksen.
Går pigen ud og- malker med negledej på fingrene, bliver køernes patter fulde af vorter. Pibøl.
Når soen er bedækket, giver man den nogle håndfulde byg af sin lue, inden den kommer ind i grisehuset. Lige så mange håndfulde man giver den, lige så mange grise.
I Kristian den syvendes tid kom der et helt læs sølvkander og bægere ud af Treide by, som de skjænkede kongen. Det var sådanne sager, han lavede de frivillige ofre af til fædrelandet. Mange steder havde de det dygtigt med penge, hele stumphoser fulde, men landet i sig selv var JO forarmet. Kristen Ebbesen, Egtved.
I de grimme bakker ligger en vis kong Hjelm begravet. En gang stod her et slag mellem to næssekonger, og den ene af dem, nemlig kong Hjelm, faldt og blev nedsat i en af de store høje, som ligger spredte om på den gamle valplads, i sin fulde rustning. Efter ham har den vidtstrakte Hjelm hede fået navn. Jensen, Åkjær.
Pastor Iløjland drak med beboerne og kunde stå i gangdøren. når der kom nogen, og s}Tnge: Mit fulde glas og sangens raske toner. Han mødte til gilder i præstekjole, smed den så og sagde: Der ligger præsten, og ber er manden, idet han slog sig på armene. Kristen Jensen, Hemmet,
Vi havde en hjælpelærer, der hed Juhl. En dag kom en af naboerne derind, og han kaldte ham Julius. Ea læreren var gået ud, sagde han: Ja, a hører nok, De siger Jubl, for De vil jo komme lidt nemt over det, men a kan jo se, han er lidt fin på det, og så vil a gjore lidt stads af ham og kalde ham Julius. A kommer ikke så tit og kan nok overkomme at sige...
