I Møgelvanggårds stald, Skjoldborg, skulde der i ældre tid hver nat gå en løs stud i stalden. Ingen kunde finde dens bås, ti de var alle fulde af kvæg; den løsgående var tilovers og var borte om morgenen. n. p. jensen, hassing.
I nordsiden af Tisted plantage har ligget en gård ved navn Bisgård, der nu er forsvunden. Man har længe efter kunnet finde en brønd inde imellem træerne ved en af de mørke gange i plantagen. Der i nærheden var det efter sigende ikke rådeligt at færdes ved aftenstid, ti da færdedes en hvidklædt jomfru der. Hun havde tjent på Bisgård og havde ombragt sit...
På Gisselbækgård i Hassing skal efter sigende en kræmmer være bleven myrdet i et torvehus, der var blevet ham anvist til natteleje. Siden den tid skal det være slemt til at rumstere på nævnte sted, ja, endog den dag i dag mener man at høre tummel i pigekammeret, der netop er på den plads, hvor tørvehuset har stået. lærer n. p. jensen, hassing.
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
Ane Søes søn eller eftermand til Vesløsgård, Svinth, var en stor regnemester. Man sagde, at han havde udregnet sin dødsdag, og havde af den gejstlige øvrighed fået tilladelse til at måtte jordes i sin store have, hvor han havde udpeget en plet dertil. Det blev imidlertid ikke til, ti han ligger på Vesløs kirkegård. Skjøndt han var en regnemester, gjorde...
I Hassing, ikke langt fra St.- Tcgers kilde, findes en dal, kaldet Troldgab, og en høj, Troldhøj. Nogle mener, at det skal være Trollesgab og Trollesbøj, idet en anfører, Trolle, i en af svenskerkrigene med sin trop blev nedsablet der. Han skulde så være begraven i højen, og denne da have fået sit navn. Til bekræftelse herpå kunde for resten tjene, at i...
Ty bar vel ikke lidt mest ved fjendens indfald, dog skal der være nogle minder om dem. Således på herregården Lyngholm, Hvidbjærg v.- A, hvor der på bjælkerne i laden endnu sees sabelhug, fremkomne ved, at Svenskerne afhug havren til deres heste der. N. P. .lensen, Hassing.
Hjtlpensbjixrg, beliggende i Kobberø, Sydty, har oven på to knolde eller småhøje. Bakken skal dække et skib med gyldne skatte. Masterne dækkes af knoldene, n. p. jensen, hassinc.
I en høj ved herregården Øland, Ty, der er omsluttet af haven, er en skat. Den nuværende ejer freder smukt om den, men en af de forrige ejere, der lod grave efter skatten, begik kort efter selvmord. n. p. jensen, hassing.
Sandflugten har været hård ved Lodbjærg by og ikke levnet andet end kirken og en gård, Svegård. Kirken har endog måttet flyttes, og man påviser ude i klitterne stedet, hvor den har ligget, og kan finde spor af kirkegården. Da pladsen til en ny kirke med kirkegård skulde udpeges, var man i tvivl om, hvor det heldigste sted var, og besluttede da en aften...
Et af de ældste sogne i Ty er Hassing, som har givet herredet navn. Som en følge deraf er Hassing kirke også gammel, og sagnet fortæller, at en mester med sin svend arbejdede på murene således, at mesteren satte sydsiden, og svenden nordsiden. Da arbejdet var endt, så mesteren på sit arbejde og sagde: "Den side skal stå i tusende år", men svenden sagde:...
Jannerup kirke blev betragtet for et helligt sted, hvor de syge kunde hente lægedom, og hvor de søfarende burde knæle, inden de vovede sig fra kysten. Derfor blev der givet kirken store gaver. Der fortælles, at en mand en gang kjørte derhen med sin stakkels søn, som havde mistet sit syn. Da de var i nærheden, sagde sønnen: "Fader, hvad er det, vi ser der...
I forhold til sognet er Hassing kirkegård stor, men den nordligste side af den har også hidtil stået ubenyttet og bærer navn af Han herredernes kirkegård, idet man siger, at ligene i ældgamle tider førtes op fra det til Ty grændsende Han herred og jordedes her. Man havde nemlig selv endnu ikke hverken kirke eller kirkegård der. Der findes og spor af...
Min Moder har i Regdalshøj hørt et forfærdeligt Dunder, som et frygteligt Slag på en Ambolt. En Pige gik på en Hedebrink og lagde sig for at hvile lidt. Da så det ud for hende, som Bakken hævede sig og vilde falde ned i Dalen. p. chr.
da.etk.DSnr_01_0_00098
En mand, der vilde gå fra Sejerslev til Hesselbjærg, mødte to sorte skikkelser, og han sagde god-aften, men nu var det ude med ham, for man må ikke snakke til spøgelser. Han blev så frygtelig fortumlet, og måtte med dem tilbage til kirken igjen. Først efter at have været ved præsten blev han dem kvit. j. c. overgård.
Snedker Legård var en søndag aften i følge med en kone Ira Nykjøbing til Hvidbjærg. Da så de en 20 alen høj sort skikkelse på Vils bakke. Konen var bange, men Legård gik videre, og da så det pludselig mindre ud, og til sidst så det ud, som det krøb i vejgrøften. Atter hævede det sig frygteligt, og sådan blev det afvekslende ved, til de kom til Hvidbjærg...
Klør-Es Kro. Der kom stiltiende Bud efter Præsten. Han kom og borede et lille Hul i Blyvinduet, og der måtte Djævelen knibe sig ud igjennem. Der blev en så frygtelig Stank der inde, at de kunde ikke være der. Den Kro er i Hellevad Sogn. Kjøbenhoved. Hellevad S., Åbenrå A.
Min Morfader fortalte, at da han var ung, var der en Del Mennesker forsamlede i en Kro i Odense. Det blev et frygteligt Vejr med Torden og Lyn. Da var der én, som gav sig til at spotte. Men så kom et Lyn og dræbte ham på Stedet, ellers gjorde det ingen Skade. Nik. Chr.
En dreng var så frygtelig slem til at bande. Pludselig skete det, at hvor han gik om aftenen, fulgte der ham en stor sort hund med glød øjne, men der var ingen anden end han, der kunde se den, og så snart han kom i seng om aftenen, så kom hunden og lå ved ham. Han lå ved den anden karl, men han mærkede aldrig til den. Så klagede drengen sig til karlen,...
En gl. mand fortalte, at imens han var vogter i Højby og gik på gaden om natten, hørte han tit Maes Kalle skrige og råbe i Langholm. Undertiden hørte han ham fare helt op igjennem Højby skov med en frygtelig larm, som først hørte op ved daggry. n. jakobsen.
