Min Moder har i Regdalshøj hørt et forfærdeligt Dunder, som et frygteligt Slag på en Ambolt. En Pige gik på en Hedebrink og lagde sig for at hvile lidt. Da så det ud for hende, som Bakken hævede sig og vilde falde ned i Dalen. p. chr.
da.etk.DSnr_01_0_00098
En mand, der vilde gå fra Sejerslev til Hesselbjærg, mødte to sorte skikkelser, og han sagde god-aften, men nu var det ude med ham, for man må ikke snakke til spøgelser. Han blev så frygtelig fortumlet, og måtte med dem tilbage til kirken igjen. Først efter at have været ved præsten blev han dem kvit. j. c. overgård.
Snedker Legård var en søndag aften i følge med en kone Ira Nykjøbing til Hvidbjærg. Da så de en 20 alen høj sort skikkelse på Vils bakke. Konen var bange, men Legård gik videre, og da så det pludselig mindre ud, og til sidst så det ud, som det krøb i vejgrøften. Atter hævede det sig frygteligt, og sådan blev det afvekslende ved, til de kom til Hvidbjærg...
Klør-Es Kro. Der kom stiltiende Bud efter Præsten. Han kom og borede et lille Hul i Blyvinduet, og der måtte Djævelen knibe sig ud igjennem. Der blev en så frygtelig Stank der inde, at de kunde ikke være der. Den Kro er i Hellevad Sogn. Kjøbenhoved. Hellevad S., Åbenrå A.
Min Morfader fortalte, at da han var ung, var der en Del Mennesker forsamlede i en Kro i Odense. Det blev et frygteligt Vejr med Torden og Lyn. Da var der én, som gav sig til at spotte. Men så kom et Lyn og dræbte ham på Stedet, ellers gjorde det ingen Skade. Nik. Chr.
En dreng var så frygtelig slem til at bande. Pludselig skete det, at hvor han gik om aftenen, fulgte der ham en stor sort hund med glød øjne, men der var ingen anden end han, der kunde se den, og så snart han kom i seng om aftenen, så kom hunden og lå ved ham. Han lå ved den anden karl, men han mærkede aldrig til den. Så klagede drengen sig til karlen,...
En gl. mand fortalte, at imens han var vogter i Højby og gik på gaden om natten, hørte han tit Maes Kalle skrige og råbe i Langholm. Undertiden hørte han ham fare helt op igjennem Højby skov med en frygtelig larm, som først hørte op ved daggry. n. jakobsen.
En snedker Legård fortæller, at der kom en stor hvid kat og strøg sig op til hans fødder. Han hug næsen af hans træsko i siden på den flere hundrede gange, men den blev ved at stryge sig op til ham og gå over vejen og tværs over til ham igjen hvert øjebhk. Det forsvandt ved Hvidbjærg kirke. Han bandede frygtelig på, at det var sandhed. p. chr., mors.
På Søgård, Søby sogn, skal der i gammel tid have været en herremand, der har været en frygtelig jæger. I lang tid efter hørte folk ofte, hvorledes han om natten foer af sted gjennem luften med hujen og skrigen, fulgt af et stort kobbel hunde. Sødinge skole.
Der var en gammel Kone i Ribe, de kaldte hende den gamle Hattemagerkone, og hun så livagtig ud som en Hegs. Hun boede i en lille Gyde, der hedder Rykind, og havde en Bagdør ud til den. Vi Børn var frygtelig bange for hende, men vilde også gjærne drille hende. Så dumrede vi på Bagdøren, indtil hun kom, og da skjældte hun ud. Det var jo Skolebørnene, der...
I det ene af de fire Spir eller Tårne, der findes på Engelsholm står en Seng, som skal redes hver Dag. Herskabet holdt en Pige, som ikke skulde bestille andet, og hver Morgen, når hun kom op at rede den, var der et rundt Leje i Sengen. En Dag var Pigen rejst ud og havde ikke fået Sengen redt. Da hun så kom hjem og skulde rede den, lå der en stor sort...
Oppe på Navrbjærghøjen i Jersi sad for en 60 År siden to Vogterdrenge og legede. Da fandt den ene af dem på at sige, at han vilde gjøre sit Behov i et Tøjrpælehul oppe på Toppen, så det kunde falde ned i Kj ællingens Middagsgryde. Som sagt så gjort. Strags efter kom hun ud med en Træslev i Hånden og løb efter ham, og da hun var nær ved ham, kastede hun...
Mellem Højerup og Ringe var også en stor Høj med store Sten på for omtrent 50 År siden. Under disse Sten var en Åbning, hvori en Dreng, som i Regnvejr vogtede Kvæg, faldt i Søvn, men da blev der en frygtelig Tummel i Højen og en Smækken med Kistelåge, hvorved Drengen i 3 à 4 Dage var som fortumlet i Hovedet. Maler Ringe. Højerup. Vedel-Simonsen.
En mand, som nu bor i Kragelund, fortæller, at mens han tjente i Osteregnen, så han en aften en mand komme gående gjennem byen, han lignede ikke noget almindeligt menneske, meu snarere et frygteligt uhyre. Denne skikkelse gik op i kirken, hvor den forsvandt. Oppe i tårnet ved klokken var et leje omtrent som et hundeleje, og det var en almindelig mening i...
En tidligere ejer af Liselund i Refsvindinge sogn, Nielsen, sagdes at kunne være to steder. Han havde været set ved Humlehuset i den ved siden af gården liggende skov, og dog være inde på sit værelse. Samme Nielsen skal i mange år have været skreven for død. Der sagdes, at han havde øvet nogle kjæltringstreger, hvorfor han blev skreven for død og kom ud...
Ved siden af Sødinge torvemose ligger Lammehave Lung, som hører til herregården Lammehave. Den har i gamle dage tilhørt Sødinge by, men herremanden gjorde ed på, at det var hans ejendom o. s. v. Siden har det spøgt der, og man har om natten kunnet høre en ynkelig klagestemme råbe disse ord: "Jeg frys, jeg frys!" Derpå svarede en frygtelig grov stemme:...
En af vore karle fortalte mig, at han havde en gang set et frygteligt syn, idet gårdhunden tudede. Han tog nemlig ved begge øren og så ind imellem dem over snuden, men hvad han så, vovede han ikke rigtig at fortælle, da han frygtede hævn af den, han så. Det var den Onde i egen person, troede man. Han fik så meget ved den lejlighed, at han måtte ligge til...
En nat for et par år siden var karlen i Ovre præstegård, Fyen, borte, og en mand fra byen, der hed Jakob, skulde ligge der og passe hestene. Da klokken var 12, kom der et lille dyr i seng til ham. Han mærkede det straks, og da han følte på det, kom det ham for som en rotte, men i det samme blev det til en kat. Nu kunde han ikke røre sig af stedet, og han...
Bornholms våben viser en gul drage på rød grund med udspilet gab og snoet hale, som var skjænket dem af Valdemar I i året 115 j til minde om en frygtelig krig, hvor de havde udmærket sig imod deres ikke mindre frygtelige fjender. Rtsen, III. 127.
Der var et skib, der strandede sønden for Gudhjem i så frygteligt vejr, at der næsten ikke var håb om, at folkene kunde blive bjærgede. Der var en greve om bord, og han bad så meget til Vorherre om, at de måtte komme lykkeligt i land, og lovede, at han så vilde give penge til et kapel i Gudhjem. De blev bjærgede, og kirken blev bygget. Siden kaldtes...
