Vi havde en smugkro her i Gylling. Det var mens Jørgen Just var stodderkonge i byen. En dag havde han fået fingre i en drabant, som han gik og drev forved sig. Da han nu kommer til kroen, siger han til den anden: Nu stæer du her, til a kommer igjen. Dermed går han ind i kroen og får sig en styrkning, og imens står den anden nok så stivt der ude. Se, da...
Der kom en mand til Ludvig Christian Muller og vilde have en dreng konfirmeret hos ham. Som han nu stod og forrettede sit ærende, stod han med bart hoved, og han traf endda præsten ude i gården eller i haven. Muller afbryder ham : Sæt på hovedet. Men manden bliver ved: A vilde gjærne have ham konfirmeret til påske. Muller siger det anden og tredje...
De havde en degn i Gylling, der hed Søren Vester, han var en god selskabsbroder og var derfor meget afholdt. Så blev han ved et gilde smittet af tyfus og døde deraf. Beboerne havde så meget tilovers for ham, at de hentede en doktor i Horsens, der skulde være en af de grummeste. Han kom og skrev en recept, hvorpå stod: Dråber til røgning, men de læste:...
Det år slaverne brød ud, var der også rædsel for dem her. En lystig broder, Smed-Jakob, krøb op i kirketårnet for at holde udkik. Byen Lerdrup, som ligger en fjerdingvej herfra, kan ses fra tårnet, og da de nu råbte til ham: Kan du se noget, Jakob?" svarte han: Nej, a kan ikke se for Ma' Polds, hun står der ovre ved Lerdrup og breder sig'". Ma' Polds...
Den gamle Niels Snedker her fra Gylling var ovre i Lerdrup at tage mål af kisten til en gammel degnekone, der var død der. Da han gik tilbage, fulgte liglammet ham helt hen til kirkegården. Der kom han til at gnide i sit ene øje, og da var det et snefnug, der havde sat sig der. Pastor O. Møller, GyUing.
Der var en port i Odder præstegård, som ikke kunde lukkes, og det står i forbindelse med dødninghovedet, der lå inde ved remmen på loftet. Søren Kusk kom en aften kjørende fra Århus med den gamle pastor Ingerslev, og da det blev for sent for dem at komme her hjem til Gylling, så kjørte de ind i Odder præstegård og blev der om natten. De kjørte i en...
Der er nogle her (Gylling), de kalder Åtrismænd (Ærterismænd). De er lange og smalle som et læssetræ. En sådan mand lagde sig over en bæk, sådan at folk kunde gå over på ham, men når de er midt på ham, springer han op, og folkene falder i vandet. Det slår han en skvalder op af. Pastor Otto Møller, Gylling. kan være i hasselnødder, er gåede helt igjennem...
Svend Feldings træ, som han havde bundet sin hest ved, det stod nede ved Bilsbæk, men blev hugget om forrige efterår, der var mange jærnringe ind i det. Svend boede i et hus tæt ved bækken. Søren Kusk sagde, at vandet i den bæk er det letteste i verden. Pastor Møller, Gylling.
Ane Mogensdatter, der varopfødti Gylling skov, fortalte, at hendes oldemoder en gang som lille pige skulde gå et ærende til en nabogård, og da kom der en bitte kone til hende, og det var naturligvis en dværgkone. Hun vilde liste hende med sig, men pigen holdt sig fast ved et gjærde, og det kunde bjærgkonen ikke rykke hende fra. Endelig slap hun fra konen...
Det er godt, når der falder regn i brudens krone, mens hun kjorer til kirke. H. V. K.
Tilføjelse til Sagnet fra S. Vrå, fortalt af Joh. Marie Jensdatter, Jerlev, D. S. V. 1756: Der var ikke Tale om, at hun eller hendes Mand havde gjort noget uskikkeligt, så det må have stammet fra nogen forved dem. De ejede en lille Gård og Vrå og Em Kirker og var rige Folk. Vrå S., Borglum H.
To Brodre nede fra Hadsund kjørte om Morgenen tidlig ad Vejen fra deres Hjem til Mariager. Da kunde den ene se et gloende Hjul, der løb forved dem i det ene Hjulspor, men den anden kunde ikke se det. Anders Svendsen, Stejlbjærg. [Vindblæs S., Gjerlev H.]?
da.etk.DSnr_05_0_00009
Det var i min Faders unge Dage, da kom han en Aften ad Vejen over Engen og vilde til Grindsted, han kom fra en By, som hedder Sønderby. Noget før han kom til Broen, da så' han et Dyr ligesom et hvidt Får gå forved ham, og det holdt altid en bestemt Afstand; når han gik lidt raskere, så gik det også, og gik han igjen mere stille, så gik det også stille....
Der var en pige oppe fra Ejersted, Saltum, hun skulde gå til Ingstrup præst om vinteren. De andre præstebørn fortalte, at hun kunde lave hendes vante om til en hare, der kunde løbe forved dem på isen det var jo om vinteren og sådan gjøre flere kunster. Hendes moder skulde være en heks og havde lært hende det. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.
Når nogen ønsker at se sin dobbeltgænger, skal han gå hen på et afsides sted, hvor ingen kan høre ham, og kalde tre gange på sig selv, samt svare hver gang: Hvem kalder på mig ? Da vil han få sin egen skikkelse at se forved sig. At. N.
Det var en gang, da Kristen Grønborg gik forbi Mvgelhøj i Borris, at han ligesom hørte noget stønne bag ved sig. Da han så om, løb der en lille sort hund bag ved ham, men den kom straks om ved siden af ham, og da blev den meget større. Til sidst kom den om forved ham, og da blev den større end en hest, og han kunde ikke flytte en fod. Men så slog han...
Der var ild i den store Vildmose, og der kom da bud efter hr. Jermiin fra Øster-Brønderslev, som så kom ud og standsede den. De kjørte ham derud, og så gik han forved vognen. Han gik og hvistede ad ilden med hans lommeklæde, og efter som han kom frem, faldt ilden lige ned. Kristen Eriksen, Linderup.
da.etk.DS_04_0_00987
A var en gang i en mands have at stjæle æbler. Hvi a kommer op i abilden og plukker i et blårgarnsforklæde, som a havde forved mig at plukke i, så kommer manden efter mig, og a må ned af abilden. Hvi han så får at se, hvor mange a havde, sa siger han: Ja, når a gav ham nu de halve af de æbler, a havde, og så et halvt æble over, så måtte a gå med de...
Her siges moster både til moster og faster; altså: Mi Stinnemåst, mi Lawst farbror og mi Lawst mårrbror. På Mandø siges: båj, altså: mi Kræsten båj (o: både morbroder og farbr.). Man sætter her bestillingen forved navnet, f. egs. Skrærrer-Rasmus, Smæjj-Kræsten. Karl Andreassen, V.-Vedsted.
