I Veflinge sogn på det sted, hvor Padesø nu ligger, har der en gang stået en herregård, som sank o. s. v. Avnsøgard i Vigerslev sogn skal på lignende måde være sunken i jorden. To jomfruer, som tjente på gården, havde, imens den sank, været i Bogense. De gik ikke fri derfor, men skal være forsvundne ved det sted, som siden den tid kaldes Møkilde. p. k. m.
I Knude ligger en høj ud imod fjorden, som kaldes Knudehøj, og denne skal have givet byen navn. Om højen fortæller man, at en prinds Knud somme siger, at det er Gorms søn Knud skal ligge jordet her. Dette gav stødet til, at folk gav sig til at udgrave højen forrige efterår i håb om at finde guld, men de fandt kun to sværd. I Ejstrup by, Rødding sogn,...
Anders Kræn, som var Fodermester på Vestervig, gik for en halv Snes År siden en Morgen tidlig fra sit Hjem i Trankjær og op til Gården på sit Arbejde. Klokken var vel 4, og da han kommer op på Bakken og kan se Gården, da ser han det østre Hus stå i lys Lue. Han render alt hvad han kan, men den Gang han kommer her lidt ned ad, så forsvinder det hele, og...
Når man taler med nogen om Varsel eller viser nogen det i samme Øjeblik, man ser det, så forsvinder det. H. Bering.
Udenfor Ogsby tager det meget fra hvert år, og flere gårde er forsvundne. Man kan endnu se mursten ude i vandet. En gård er flyttet 3 gange. Hvor Ole Jessens gård har ligget, er nu flere alen vand, og det er i mands minde, det er sket. Lærer Jepsens kone, Billum.
Det er heller ikke så rele på Hejselt. A så en Aften en løs Stud og bandt den et Sted, men om Morgenen var den forsvunden. Ejeren af Gården, han hed Larsen, kom kjørende fra Sæby, og da han kom på Gårdens Mark, kunde han se, der var Lys i Salen. Men da han kom til Gården, var der ingen Ting. Han har selv fortalt mig det, da a tjente på Gården. Torslev...
I Søvertoft, Skrøbelev Sogn, har de set en sort Dame gå ad Vejen fra Gården og ned mellem Haven og Skoven. På den anden Side af Skoven forsvinder hun i et Stengjærde. Lars Jørgensen Leddet, Skjøtrup v. Løkken. Sørup Højskole. Skrøbelev S., Langelands Nørre H.
da.etk.DSnr_05_0_00757
Der var Bjærgfolk i Lindbjærg. Der blev gravet ned efter Skatte i den. Men så stod Dalsgård i lys Lue, og da de rendte efter det, var Skatten forsvunden. Anders Dal, Mammen.
Ved Skjern Kirke ligger en Høj, og ud af samme kommer Klokken 8 om Formiddagen en lille rød Hund, der løber rundt om Højen 3 Gange og forsvinder så ind i den igjen for atter næste Dag at foretage samme Tur. N. P. Olsen, Selsinggårde.
Et andet rad. Man kan stjæle et stykke helst røget ilæsk med sværet på og grave det ned eller lægge det op på en loftsbjælke, hvor ingen kommer. Ingen må vide noget af det. Når lasket er rådnet væk, skal vorterne være forsvundne. Holmsø v. Næstved. Jelling.
For ringorm. Man tager en knappenål og med dens hoved beskriver nogle kredse udeu om ringormen, idet man siger: Ringorm, ringorm (rundt omkring, stiaks du fra hånden springer). Så forsvinder den. Holmsø v. Næstved.
Det er mig fortak, at degnen i Lunde en nat i sommeren 1892 så fire sorte gjenfærd følge ham fra en bro på landevejen til kirkegården. Han så ikke videre efter dem, og de er lormodentlig forsvundne der inde. jakob rasmussen, stensby.
Dallund vindmølle ligger, hvor der forhen har været en lille skov, som kaldtes Kapelhaven. Mens skoven var til, var her en slem Kapelhave-kjælling, som plagede folk, og der har også været hørt klagemål. Men det er nu alt forsvundet. jakob rasmussen.
Jens Kristian i Kragstrup så en hvid jomfru på det søndre havedige på Ørndrup; men hun var altid forsvunden, når han kom derhen. Hun skulde have druknet sig i en dam der i haven. chr. sloth, havbro.
Når man har vorter, da siger man til en hvid hest tre gange: »Hold bi, hvide hest, tag mine vorter med.« Så skal man aldrig mere få vorter, og dem, man har, de skal forsvinde. Jeppe Jensen.
På Nørre-Onsild hede har der ligget en by, og således har der flere steder der i egnen ligget byer, som nu er forsvundne, og de skal have hørt til kirkerne i Handest og Karlby. h. a. bering.
Vesten for æ Roverstuer i Borris ligger en stor sø, som kaldes Kjelds sø. Der har en gang ligget en stor gård, og manden, som ejede den, var en stor røver og hed Kjeld. En gang han havde været ude på røverier og vilde gå hjem med sine røverkoster, så han, at hans gård var forsvunden, og hvor den havde ligget, var en stor sø, som så fik navn efter ham....
Ved stenkisten på Tjørnehoved mark har folk ofte, når de kom noget fra den, set mange stykker hvidt linned udbredt, ligesom det lå for at tørres, men når man går nær hen til stenkisten, forsvinder linnedet, og der er intet andet at se end de to sten, som har stået der i umindelige tider. Fr. C.
Du kan gå ind i min have og plukke de æbler, du vil. men du kommer til tre låger, og ved hver skal du give de halve af dem, du har, og et halvt, og må ingen skjære itu. Han beholdt kun ét tilbage. Hvor mange plukkede han? 15. P. K. Madsen.