Et andet rad. Man kan stjæle et stykke helst røget ilæsk med sværet på og grave det ned eller lægge det op på en loftsbjælke, hvor ingen kommer. Ingen må vide noget af det. Når lasket er rådnet væk, skal vorterne være forsvundne. Holmsø v. Næstved. Jelling.
For ringorm. Man tager en knappenål og med dens hoved beskriver nogle kredse udeu om ringormen, idet man siger: Ringorm, ringorm (rundt omkring, stiaks du fra hånden springer). Så forsvinder den. Holmsø v. Næstved.
Det er mig fortak, at degnen i Lunde en nat i sommeren 1892 så fire sorte gjenfærd følge ham fra en bro på landevejen til kirkegården. Han så ikke videre efter dem, og de er lormodentlig forsvundne der inde. jakob rasmussen, stensby.
Dallund vindmølle ligger, hvor der forhen har været en lille skov, som kaldtes Kapelhaven. Mens skoven var til, var her en slem Kapelhave-kjælling, som plagede folk, og der har også været hørt klagemål. Men det er nu alt forsvundet. jakob rasmussen.
Jens Kristian i Kragstrup så en hvid jomfru på det søndre havedige på Ørndrup; men hun var altid forsvunden, når han kom derhen. Hun skulde have druknet sig i en dam der i haven. chr. sloth, havbro.
Når man har vorter, da siger man til en hvid hest tre gange: »Hold bi, hvide hest, tag mine vorter med.« Så skal man aldrig mere få vorter, og dem, man har, de skal forsvinde. Jeppe Jensen.
På Nørre-Onsild hede har der ligget en by, og således har der flere steder der i egnen ligget byer, som nu er forsvundne, og de skal have hørt til kirkerne i Handest og Karlby. h. a. bering.
I Veflinge sogn på det sted, hvor Padesø nu ligger, har der en gang stået en herregård, som sank o. s. v. Avnsøgard i Vigerslev sogn skal på lignende måde være sunken i jorden. To jomfruer, som tjente på gården, havde, imens den sank, været i Bogense. De gik ikke fri derfor, men skal være forsvundne ved det sted, som siden den tid kaldes Møkilde. p. k. m.
Vesten for æ Roverstuer i Borris ligger en stor sø, som kaldes Kjelds sø. Der har en gang ligget en stor gård, og manden, som ejede den, var en stor røver og hed Kjeld. En gang han havde været ude på røverier og vilde gå hjem med sine røverkoster, så han, at hans gård var forsvunden, og hvor den havde ligget, var en stor sø, som så fik navn efter ham....
Ved stenkisten på Tjørnehoved mark har folk ofte, når de kom noget fra den, set mange stykker hvidt linned udbredt, ligesom det lå for at tørres, men når man går nær hen til stenkisten, forsvinder linnedet, og der er intet andet at se end de to sten, som har stået der i umindelige tider. Fr. C.
Fruen på Brøndumgård ved Løgstør og Lærerinden Frøken Jagd sad om Aftenen i et Værelse og hørte Støj i en Sal ved Siden af. Da de nu gik derind, så de en hvid Dame, der gik rundt i Salen, og til sidst gik hun ind i et Sideværelse. De fulgte bag efter og så hende skride hen til en Servante og der forsvinde. Salling S., Slet H. P. A. Dissing, Maribo.
Ved et Vad her i Øsler-Løgum har det forekommet flere Gange, at når nogen er kommen for at skulle over, og de så har klaget sig for, hvordan det skulde gå til, de da har fået Øje på en hovedløs Hest, som stod i Engen. De er da klavrede op på den, og den er da bleven længere og længere, indtil de alle er komne op at sidde der. Den er da gået ud med dem,...
Ovre i Emborg var der i gammel Tid mange Ellefolk. Så var det en Aften det var Måneskinsvejr, da så Beboerne i Emborg en hel Flok af deher Ellefolk, der dandsede ude ved et Kjær i Vestermarken. Nogle af dem løb så derned med Kjæppe og hvad de kunde få fat i, for at drive dem til Side. Men da de kom tæt til dem, så var de med et forsvundne. 1910. Chr....
da.etk.DSnr_02_A_00059
I nærheden af Fakse boede for en halv snes år siden en anden klog kone, der næsten havde nået samme ry som hende i Tjørnehoved, rnen lægerne var så svært efter hende, og da det lod til, at hun skulde sættes fast, var hun en skjønne dag, før nogen ret vidste af det, forsvunden fra egnen. Huset stod ode, da rettens folk kom for at tage hende hun var...
Min moder har fortalt om en kone, der havde en søn, som ikke var hjemme. En dag ser hun ham stå ved sin dragkiste med en skuffe udtrukken. Hun taler da til ham om nogle kraver, der ligger i den, men idet samme er han forsvunden. Nogle aftener eiter kommer han virkelig hjem og vil hente kraverne. Han døde nogen tid efter, og moderen kunde kjende ham efter...
Øst for Hodde præstegård er en dal, som kaldes Karensdal. Op ad den kommer hver aften, før solen går ned, en hvid kvindeskikkelse, Hvide-Karen kaldes hun, og går omkring på heden og bukker sig ned, ligesom hun samlede noget op. Når hun har gået der et kvarter, går hun ned i dalen igjen og forsvinder. jelling.
da.etk.DS_05_0_01347
En kolsteusk kræmmer forsvandt pludselig i Allelev, uden at nogen vidste, hvor han var bleven af. Mange år efterkom de til at grave ler i lergraven ude på deres mark, hvor han var forsvunden, og fandt et menneskeskelet, og så troede de, det var ham. Meningen var, at en gammel kone havde gjort det. Søren Høg, Homå.
da.etk.DS_04_0_01374
Oppe norden for Horn ligger en lillebitte høj, som kaldes Ulvhøj. Man sagde, at deri lå gjemt en skat, og mændene i byen blev da enige om at grave den op. En nat begyndte de på arbejdet og kom også til en kobberkjedel. Idet samme kom en af dem til at se efter byen og sagde da et ord. Men dermed var kjedelen forsvunden. hans nørgård, høm.
da.etk.DS_03_0_02312
I Alstrup i Navr ligger en stor høj, som der tit har brændt lys på, og den var der en skat i. Nogle vovehalse vilde knibe den . . . Navrtorp stod og klinkbrændte . . rejste af og lod skat være skat, men da de kom nogle trin hen, var det hele forsvundet, og kjedelen var også væk. ole pilgård, sir.
