207 datasets found
Danish Keywords: forskrække Place of Narration: Fovlum Himmerland
En gang var der kun nogle fiskerhuse i Ærtbolle. Da lå byen| i Ildrup lige en fjerdingvej øst for, hvor den nu ligger. Der tæt osten for Ildrup sige har været berygtet for et kjedsomt sted at komme forbi om natten. En pige og en dreng slog lyng der, og så så de på en bitte trind høj, der kaldes Srnedehøj, en bitte dreng som et barn med et bart rødt...
Oppe i Kompedals plantage var der en skovfoged, der hed Klok, og han var altid sådan til at snakke om, at Fanden kom efter ham, når der var noget særegent på færde. Han skulde jo af og til ud at se folkene efter, om de bestilte noget, og så gik han i et par lange støvler med en indkrig neden under knæet, og så en kort trøje. For nu at forskrække ham...
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
da.etk.JAT_06_0_00147
Det var forhen skik, at ham der blev æbag med sin høst, han kunde vente at få et par høstfolk sendt fra naboerne til hjælp. De blev sat hen på en agerende, manden med en gammel bole og konen med en rive. og de skulde forestille at høste det sidste op. Manden i Vaædegård var bleven æbag et år med at få sin havre høstet, og sæ var folkene i Hyldgård netop...
da.etk.JAT_01_0_00272
I Rosdal i Engbjærg ved Lemvig havde de en gang en korndynge liggende på loftet i den tæt ved gården værende kirke, og karlen skulde somme tider om vinteraftenen der op for at hente en sækfuld af kornet. Det var nu noget, han var vant til og heller ikke brød sig om. En aften kom han som sædvanlig om på Engbjærggård for at få kirkenøglen. Folkene sad lige...
I den tid, da man endnu havde de gamle udgangsog, som langt hen på efteråret måtte søge foden ude bade dag og nat, indtraf der en gang en begivenhed, hvoraf man bag efter tog den lære, at man ikke af kådhed skal give sig af med med at kyse uskyldige folk om aftenen. I en gård havde de et sådant gammelt og, som gjærne vendte hjem til gården om aftenen, og...
Der føg en gang syv kjæltringer inde i Torup, for det var sådan et grusseligt fog, og de var der vist i fem dage. De lå om natten på halmbrønger, der var bredt på gulvet i stuen, men om morgenen var de tidlig oppe for at binde balmen sammen og feje. Der var en af konerne, der var noget doven, og hun fik også bank hver morgen. De var ellers meget...
da.etk.JAH_05_0_00571
I en Gård i Halling oppe mellem Horsens og Vejle, der dode Manden, og Konen bestyrede så selv Gården i flere År. Den Mand, han gik igjen, og han kom af og til og stilte sig da for Resten de fleste Aftener an ved en Kakkelovn, hvor han tit havde stået i levende Live og varmet sig både Dag og Aften, og han stod i selvsamme Stilling. Konen og Pigen havde...
da.etk.DSnr_05_0_00565
Der boede en Pastor Høeg i Ugilt, det er ham, der har døbt mig, og han havde en Datter Kristine, der var forlovet med en Karl, som tjente i Præstegården, de kaldte ham Kræn Rådsig. Hun blev frugtsommelig ved ham, men så en Aften, der var Dands, det var om Julen, da dandsede hun så forfærdelig med min Fader, at hun gjorde Barsel anden Dagen, og Barnet...
Der lå en gammel Kro, der kaldtes Bilidt, i Hammer Bakker ved gamle Hjørring—Ålborg Landevej. En Gang kom en Mand ridende ad Vejen, og da kommer der et Par Fyre springende op og griber i Tøjlen. De beder ham stå af Hesten og udlevere hans Penge. Så tager han en stor lybsk Pølse op af Lommen og peger med den ad dem, idet han siger: »Hvis I tager ikke...
da.etk.DSnr_04_0_00916
Snedker Grønholt er vel død for mange år siden, men hans egen svigerdatter, som nu er en gammel, gammel kone, har selv fortalt det. Grønholt havde haft sig en kjæreste, som han havde forladt for at gifte sig med en anden. Herover blev den første kjærestes familie så vred, at de talede med Trompeter-Mette om at straffe ham. Da han nu en dag netop stod ved...
Da en gartner på Sydhave en aften var kommen i hans seng, hørte han støj og spektakel ude på gulvet. Han troede, at det var nogle andre af folkene, der vilde forskrække ham, og da han havde nogle stokke stående ved sengen, som han havde skovet ude i haven, smed han den ene efter den anden efter det og sagde: »Vil I mig noget, så kom I kuns.« Men nu var...
Der var en kapellan i Serridslev, han hed Jermiin og boede i annexgården. Så var der kommen ild i den store Vildmose, og sådan mosebrand har der aldrig været i Vendsyssel. Det brændte både vinter og sommer og havde brændt i 9, l0 år. Jermiin sagde så, at han kunde nemt standse ilden, han kunde gå hjemme ved præstegården og standse den, men det vilde han...
Vesten for vejen mellem Horsens og Vejle er der en eng, som kaldes Ølsted-bredmade og hører til Ølsted, det er en stor flad eng. I gamle dage var det skik, at en karl fra Ølsted og så Fanden skulde slå engen hvert år. Det gik på omgang med at sende en karl der ned, og alle var forskrækkede for at komme til det, for hvis karlen ikke kunde blive færdig med...
I Biersted sad de og spillede kort allesteen og bandte og holdt styr. Så kommer der én og pikker på døren. Manden går hen og vil se efter, hvad det er. Det var en fin herre, der stod ved døn, og han bad ham komme ind. Så skulde han jo til at spille kort med de andre, og de tabte allesteen. Så faldt der et kortbrev fra én af dem, og pigen tændte et lys og...
I en gård i Ørby sad en nat fire piger og brød hør, ved hvilken lejlighed de blev en del foruroligede af spøgeri. Først hørte de tre slag på væggen, og kort efter hørte de et forskrækkeligt rabalder, der lød, som om en mængde lænker og andre jærnvarer kom raslende ned ad loftstrappen, og alle fire piger blev så forskrækkede, at de løb hen og satte sig i...
I et af de tre krigsår i midten af århundredet skulde ungkarl Peder Jørgensen af Dellerup i Måbjærg kjøre fra Favsing hjem til Dellerup en aften silde, så det blev langt ud på natten, inden han kom hjem, og da var både han og hestene skidt farne. Disse var hvide af skum og stod og skabte sig gale med øjnene, alt imedens de* rystede på hvert led, som...
På en gård på øen Als levede for en del år siden en frue, der hed Karen Gordus. Mens hun levede, førte hun et afskyeligt liv. Da hun var død, fik hun derfor heller ikke ro i sin grav, men blev ved at tumle værre end før. Manden, der ejede gården, var naturligvis kjed af dette spektakkel og sørgede for at få hende manet ned. Det skete også, hun blev...
I en gård i Ørby sad en nat fire piger og brød hør, ved hvilken lejlighed de blev en del foruroligede af spøgeri. Først hørte de tre slag på væggen, og kort efter hørte de et forskrækkeligt rabalder, det lød, som om en mængde lænker og andre jærnvarer kom raslende ned ad loftstrappen, og alle fire piger blev så forskrækkede, at de løb hen og satte sig i...
En kone i Kragelund gik en aften hjem til sine forældre. Da så hun tydelig en mand komme hende i møde. Hun tænkte ved sig selv, at det var hendes broder, men hun kunde dog ikke andet end undre sig over, at han vilde gjemme sig ved en busk for at forskrække hende; ti bag busken så hun tydelig, at skikkelsen forsvandt. "Ja, nu gjør det ikke noget, da jeg...