Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
Der var en præst i Søndersø, der hed Krag, og han havde mange børn, men også mange processer med forskjellige omkring i egnen. Oberst Holsten til Dallund havde en gang sagt, at han nok skulde rydde den kragerede, og så kom han en dag kjørende ad vejen til Vejerslev, da der kom en karl gående og keg ind i vognen til ham. Holsten var meget for at snakke og...
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Når man nytårsaften kl. 12 tager et æg og slår det midt over, lader så æggehviden blive i den ene skal og sætter den i varm aske, som man har ragt sammen i en bunke, så kan man af de forskjellige figurer, der dannes, se, hvad der vil ske i det nye år. Marie Fink, Bøflelkobbel.
da.etk.JAT_04_0_00275
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
Der er en Høj på Barnehøjgårdens Mark i Djernisse, som kaldes liarnehøj, fordi et lille Barn en Gang er blevet gravet levende ned der. Man kan høre det græde der inde endnu. Når man rører ved den Høj, så brænder Gården, og det er sket to Gange. Frøkenerne Berg og andre, der er kommet kjørende hjem til Gården om Aftenen, har set Lys brænde i de...
I Købelev Skov fandtes i Begyndelsen af forrige Århundrede en Plads, hvor der hvert År blev henlagt et Læs Hegning, og det blev lagt skiftevis af Ejerne af de forskjellige Skovparter. Det skulde bevirke, at en Forbryder, som en Præst fra Købelev havde nedmanet, ikke skulde gå igjen. Lærer Mortensen. Brandstnip. Købelev S., Lollands Nørre H.
da.etk.DSnr_05_0_00522
Forhen har der været Indsejling her til Byen, da der gik Vand helt ind til Geststranden, men der blev så lavet Dæmninger for Havet, og de forskjellige Koge er blevne til. Syd for Byen lige neden for den gamle Strand ligger Villegården, og der har de fundet Rester af et Bolværk eller en Skibsbro. Her vest for Byen og lige ned for Stjærnen har været en...
Klapbjærg ligger i Nærheden af Kragelund By. Dets Navn stammer rimeligvis fra Klapjagt, da Egnen forhen har været rig Danske Sagn. III. 4 på Skov og Vildt. Øst for Byen er et højt Punkt, som kaldes Kongehus Bakke, og her skal have stået et kongeligt Jagtslot. Kragelund S., Hids H. J. Jensen, Refshale. E. Forskjelligt.
da.etk.DSnr_03_0_00185
På Hampen Hede i Nørre-Snede lå indtil for nogle År siden en stor Sten, som kaldtes Kjæmpestenen. Den var omtrent 6 Fod på de forskjellige Led, og Folk fortæller, at en Kjæmpe, der stod på Isenbjærg, kastede Stenen efter Nørre-Snede Kirke, som han vilde knuse med den. Afstanden er en halvanden Mil, men Stenen nåede kun halvvejs. Ovenpå den var aftrykt...
Kristen Fjord har i flere År i Træk set et Lys om Aftenen skinne i ikke lang Afstand fra hans Hus i Sydvest. Det var i Nærheden af Møllen. Mølleren vilde sætte en Vindmølle på det Sted, men da Kristen nu fortalte, hvad han havde set, vilde Moderen have den et kort Stykke derfra. Men forskjellige Forhold tvang ham til at sætte den på det Sted, hvor Lyset...
I Stenstrup ved Svendborg hørte i 1869 to på forskjellige Steder i Byen boende Mennesker Kirkeklokken at ringe en Aften, da de vidste, at Tårnet var lukket. Nogen Tid efter kom en Kone der fra Byen for Retten, mistænkt for tidligere at have taget Livet af sin Mand og nu af sine Børn. Hun tilstod da blandt andet, at efter at have slået Børnene fordærvet...
I Vejlby Sogn nærved Landsbyen Vejlby findes nogle Høje, i hvilke der for nogle År siden til forskjellige Tider hørtes en Larm, som når Kister eller Kasser lukkedes hårdt i. Resen vi, 589.
Når en byld skal sættes af, skal man tage på den tre gange på tre forskjellige steder med tre fingre, og hver gang skal man spytte tre gange og sige: »Jeg troede, der var noget, men der er intet.« Derpå skal man viske fingrene af på en stolpe eller en væg, og der bliver så bylden sat af. Visker man fingreue af på gjenstande, som et menneske let kommer i...
Heksene kunde få magt over folk ved at lægge noget for dem, som vedkommende enten skulde tage op eller gå over. Dette noget kunde være forskjellige ting, som en heks således kunde lægge, hovedsagen var, at de rette vedkommende kom over det. Vilde man undgå heksenes besog og deres magt, måtte man også lægge noget for dem, og det var enten stål eller en ny...
En pige går st. Hans aften, når solen er gået ned og duggen falder, ind i en have og plukker ni forskjellige slags blomster. Dem skal hun lægge under sin hovedpude og sove på om natten, da drømmer hun bestemt om sin tilkommende fæstemand. Nik. Chr.
I st. Jørgensgaden i Odense, der hvor pottemager Sørensen nu boer, har st. Jørgens kirken ligget. I nævnte mands have, der hørte til st. Jørgens kirkegård, findes endnu forskjellige menneskeknokler. På den tid, da st. Jørgens kirken stod, bestod den nuværende st. Jørgens gade af bøndergårde, men disse er nu flyttede ud på marken og kaldes st....
Moder var i Vordingborg, da hun var elleve år, og skulde lære forskjellig slags syning hos hendes moster og tre dotre, som boede der. De havde en stor, dejlig have, som var godt aflukket, og i den viste sig en stor so udenfor vinduerne; den var større end almindelig, og de sagde, at det var nok varsel for dotrenes død; for en norsk kvinde havde spået...
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
Kanel c : næppe; o mi trennd sii : {om lejet i sengen) på min side; siitares: tørres langsomt; go i siibælld: i langdrag; å buddi: danne lerkar til med en flad sten, inden det brændes; å flægger sæ end mæ jæn: indsmigre sig, gjøre sig lækker; stowwlenger å tremlenger: forskjellige slags potter; spændsk: storagtig. Fjends herred.
