En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
En mand, der havde gjort noget, så han måtte give møde i retten, skulde her skrive sit navn. Han undskyldte sig med, at han ikke kunde skrive. Kan De slet ikke skrive noget? spurgte dommeren. Ikke andet end beter, svarede synderen. Chr. Weiss.
En mand kjøbte skråtobak, og da han havde tygget det, tørrede ban de brugte skråer på kakkelovnen, men asken brugte konen til snus. Chr. Weiss.
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
En kones forste mand var dod for et års tid siden, og nu skulde hun giftes igjen. Da hun var ved at skulle tage fra hjemmet til kirken, hvor vielsen med den nuværende mand skulde fuldbyrdes, sagde hun til en af konerne, som gik til hånde i huset i dagens anledning: Det er dog bedst, jeg får et lommetørklæde med, jeg kunde gjærne få brug for det, når jeg...
Ved gilder bliver spillemanden tit for tidlig kjed af at spille. Lad os få en lille én endnu, spillemand, siger én. Hvad skal det være for én? spørger han så gnavent. Du kan jo give os den Grisen brak låret eller Skrædderen udi rendestenen lå!c eller den: Da Pæeses (Peders) stengjærde faldt ued! Chr. Weiss.
da.etk.JAT_04_0_00069
Der kan blive syv slags øl af én portion malt. 1. Øol. 2. Godt oøl. 3. Gildes-øøl. 4. Spindekonna-øøl. 5. Dagligt oøl. 6. Pjerri. 7. Verri. Bornholm. Chr. Weiss.
Høvlspån i lyset frembringes af tælle, der er løbet ned på siden af lyset, fordi vægen ikke har kunnet opsuge al den smæltede tælle. Efterhånden som nu det øvrige lys brænder, krummer denne udvendige stribe ud ad. Høvlspån i lyset betyder dødsfald i familien. Chr. Weiss.
Når to strå kommer til at ligge i et regelmæssigt kors, skal man snart spørge lig. Chr. Weiss, Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01608
Når et ligfølge møder en gående mand, skal det næste lig fra den egn blive en mand, og omvendt. Chr. Weiss.
Når gjøgen kukker på bar kvist, får vi et dårligt år. Chr. Weiss.
Når krager i flok om vinteren sidder sammenkrøbne inde i byerne, får vi stærkt snefog med vind fra den side, de vender halen imod. Chr. Weiss.
Når gulspurven og bogfinken om vinteren kommer til dørene tillige med gråspurvene, får vi sne. Chr. Weiss.
Når kragerne i hosttiden sidder sammenkrobne langs ad rughobene (rækkerne, råserne), er det aldeles sikkert tegn på meget ustadigt vejr, især vil vi da få megen regn. Chr. Weiss.
Når musvitten lader sin lange tone: Slittentit! hore den ene gang efter den anden, er det aldeles sikkert tegn på uroligt vejr. Chr. Weiss.
Det betyder ondt vejr, uår uglen siger: kryb bid, kryb bid! Andre siger: godt vejr. Sjælland. Chr. Weiss.
Går hønsene tidlig til ro, bliver det godt vejr dagen efter, og omvendt. D. P. Sørensen.
Når to går og river på en ager og så kommer til at støde riverne sammen, skal de holde jul sammen det år. Sydsjælland. Chr. Weiss.
