Da den store lade på gården Kjeldkjær ved Vejle skulde bygges, gjorde enkefruen, som da ejede gården, akkord med en tømrer om en høj betaling, men på den betingelse, at han skulde hugge alle naglerne til med en sten som huggeblok, og dersom han blot en eneste gang huggede ned i stenen, skulde han slet intet have. Arbejdet gik rask fra hånden, laden var...
Min bedstefader, af hvem jeg har hørt de fleste af mine fortællinger, var i sine drengeår hos en gammel kone i Egtved. Hun var datter af en skovfoged der. I Egtved skov dræbtes den sidste ulv af denne skovfoged ved følgende tilfælde. Han havde en aften sum sædvanlig sat sine heste ud i skoven. Mellem dem var der et og med et lille fol. For at øget ikke...
En klog mand vilde en gang vide, hvor mange hekse der var i Egtved sogn. I den hensigt strøede han borfrø foran kirkedøren hver søndag og lagde så mærke til, hvem af kvinderne der måtte krybe over kirkemuren, dem vidste han var hekse. Men da han havde gjort det nogle gange, traf det sig, at han en aften kom op ad Husdcdsbakker vest for kirken. Allerbedst...
Neden for Egtved er der en lille dal, som kaldes Rumlepotten, der går det ikke ganske rigtig til. Ved aftenstid kau man ofte se en hare komme løbende ned ad vejen igjennem byen. Folk har mange gange forsøgt at slå den ihjel, men det vil aldrig lykkes, den ændser ikke, om der end bli ver slået efter den, men fortsætter rolig sit løb, indtil den kommer ned...
En gang skulde en mand [i Egtved?) hente fostermoder til sin kone; hun havde imidlertid bedt ham ikke at hente den, der boede nærmest Dorte hed h in ti hun havde ord for at være en heks. Det lovede manden, og så kjorte han. Men da han kom ud i skoven, kom der eu ulv og vilde overfalde både ham og hestene. Da han havde svært ved at forsvare sig, faldt...
I Nørre-Smcdstrup levede for mange år siden en meget klog kone. Til hende kom der en aften en mand og spurgte om råd for en god ven, som var meget syg. Konen sagde, at i aften kunde hun ingen ting sige ham, men nu kunde han blive der om natten, »så i morgen skal du få besked.« Der blev så anvist ham natteleje i et kammer i stuehuset, men han kunde ikke...
I Skibdrup mulle, Eltang sogn, levede for mange år siden en mand, som havde friskud. En gang skød han pà eu ledstolpe og satte da haglene ind i den modsatte side af den, så man skulde mene, hun havde stået på den anden side og skudt og herved vaudt han et stort væddemål. En gang, da der var flere jægeie samlede, talte dø om, at det ikke altid var så let...
I Egtved var der i forrige århundrede en præst, som kunde en hel del' mere end sit fadervor. En gang blev der stjålet en del æbler fra en æblekræmmer, der havde ligget natten over hosen der boende skovfoged. Han, der tillige var sognefoged, gik da op til præsten og bad ham hjælpe sig med at finde tyvene. Præsten bad ham om at samle alle byens unge folk,...
I Egtved skov har der i gamle dage været et tingsted, og i min bedstefaders ungdom viste man endnu stedet. På en vej der i nærheden, som kaldes Bodil Ammers vej, går der om natten tre rådsherrer, som en gang har været ansatte ved tinget. En gang mødte en mand dem. De bad ham om ild til deres piber, og det fik de. Men manden gik vild og kom først ud af...
I Egtved var deri forrige århundrede en præst, som kunde en hel del mere end sit fadervor. En gang blev der stjålet en del æbler fra en æblekræmmer, der havde ligget natten over hos en skovfoged. Denne, der tillige var sognefoged, gik da op til præsten og bad ham hjælpe sig med affinde tyvene. Præsten bad ham om at samle alle byens unge folk, »ti det er...
I Højen var der i begyndelsen af dette århundrede en præst, som kunde mere end de fleste. Da såledesen gang præsten i Egtved sendte en dreng hen til ham med en aflåset posttaske, opdagede drengen undervejs, at tasken kunde lade sig åbne, og igjen lukkes uden nogle. Han lagde sig så ved et dige og læste alle breveue, lukkede tasken og bragte så præsten...
Når man sidder ved et gildebord og to glas, der går på omgang, modes, da skal det næste gilde være hos den, ud for hvilken det sker. At. N.
Man må ikke gå med nymalket mælk over gården, uden at den er tilhyllet med forklædet. Åsted.
Når kjæltringkvinderne kom ind et sted, vendte de ryggen til bordet og satte posen på det. Når de havde fået forklædet fyldt, rejste de af igjen og gik så ud til en digeside og tømte forklædet af i deres pose. Det gjorde de aldrig inde, man skulde vel ikke se. hvad de havde i den. Mads Holdt, Påbøl.
Når en frugtsommelig kvinde holder et barn over dåben, skal hun have to forklæder på, ellers kan barnet og fosteret ikke trives. Lars Frederiksen.
I Tistrup præstegård var det slemt med spøgeri. En gammel kone mea en hvid kappe og et nøgleknippe hængende ved forklædet kom og kigede ind under sengeomhænget, hvor præsten R . . . . og hans kone lå. Siden kom der også en gammel mand derind, men præsten stod op, fulgte efter spøgeriet og dundrede i bordet for det, om han dog ikke måtte have fred i sit...
En bjærgmandskone skulde have en lille .... Så fik hun nogle høvlspåner, men smed dem. Der hængte én ved forklædet. Hun havde smurt hendes ene øje, men krukken faldt fra hende og gik i stykker, og så fik hun ikke det andet smurt. Konen træffede bjærgmanden til Varde marked og snakkede til ham. Så spørger han om, hvordan hun kunde se ham..... Så slog han...
Der boede i Nysogn et par gamle piger hos hinanden, og de havde sådan sølle ben, så de brækkede enten det ene eller det andet, så snart de faldt. De gik altid med skindforklæder for, og når de lavede æggepangekage, slog de æggene i stykker over forklædet, rørte dem ud deri og hvistede dem sa over i panden. F,-u Anna Holm, Vejen.
Min moder fortalte, at de gjorde hove fra Malling til Vilhehnsborg. For at komme tidlig nok skulde både karle og piger ride. Da skjorterne kun var tre alen vide, måtte pigerne samle dem op og sidde med de bare knæ. Fros de dem, kunde de lige svøbe forklædet om dem. Kirstine Jespersd., Hvilsted.
Der var en Hegs eller Kjæmpekvinde, der vilde gå fra Helnæs og over til den anden Side, for det var så lavt Vand, at hun kunde gå over. Hun havde Jord i sit Forklæde, men så var der Hul på Forklædet, og så løb Sandet eller Jorden ud, og derved blev Langøret dannet. Maren Kristensen, Helnæs. Helnæs S., Båg H.
