En hyrdepige sad en gang ved en høj og syede på en særk; men da hun så skulde til at sy ærmerne i, kunde hun ikke finde ud af, hvorledes hun skulde bære sig ad, for at den rette side kunde komme til at vende ud af dem. Som hun nu forgjæves brød sit hoved, hørte hun bjærgkonen inde i højen sige: " Ærmet ret, og bullen vrang, så får særken sin rette gang."...
Der er bleven fremsat mange formodninger om, hvorledes der ser ud ved verdens ende, og i mange æventyr, fortælles herom. Jeg kan give fuld besked om, både hvor verdens ende er, og hvorledes der ser ud. Et stykke nordost for Linde by skyder Kristen Andersens mark sig med en spids ind i Peder Larsens mark og hede, og på denne spids står en gammel, stor,...
Sigsgard i Jetsmark er nu kun én gård, men fordum var der tre sammenbyggede gårde. På Sigsgårds mark findes en stor sten, og der brænder ofte lys om natten, man har tit forgjæves gravet efter det. nik. chr.
I Slagelse-egnen, Boeslunde sogn, søgte de syge til Hellig-kors kilde og aldrig forgjæves, således som endnu ordsproget lyder: Hjælpe nu Gud og Hellig-kors kirke. Resen 1, 5859,
Der er blevet vist Vand hos Finnemann, mens han boede i Tårning. Han havde kostet mange Penge på at få Vand, men alt var forgjæves. Så kom der en Mand, som viste ham Vand, og Manden var Gartner. De siger også, at Landråden Uszlar i Åbenrå kan vise Vand og mange Gange har gjort det. Bukshave. Tyrstrup S., Haderslev Øster A.
Under glamhullerne på Ovtrup kirketårns vestreside er der et lille hul, som aldrig kan tilmures, ti hver gang det er sket, sprængtes der straks et stort stykke ud af muren. Efter flere forgjæves forsøg på at dække det har man ophørt dermed. a. h. schade.
På Østergård boede en mand, der bed Galt, ban var for bård ved bønderne. Han gav dem lov til at skyde på sig så meget de vilde, og de prøvede det forgjæves. Men så fik de fat på en sølvknap, og så bed den på. Joh. Krist. Eskesen, Glibstrup.
I Tarup, Lumby sogn, er for få år siden set et hvidt dyr, som lignede en hund, men var ingen hund. Det var i en have og gik ned til gaden, og mange karle så det; det havde en uheldig indvirkning på nogle piger i byen, idet nogle er døde, og nogle blev sindssvage. En af disse kommer sig, når hun er borte fra byen eller blot er et andet sted en tid. Ved de...
På Stejlbjærg i Asdal Sogn kunde de ikke få Smør. De brugte mange Råd, men forgjæves. Til sidst kom min Bedstefader, Kristen Nørgård, til en Mand i Hjørring, der gav ham det Råd, at han skulde trække deres store Præmiehingst op ud for Kjøkkendøren, og der skulde han lade den snuse i Kjærnen. Det hjalp, og det blev de så ved med hver Gang; men så snart de...
da.etk.DSnr_06_0_00581
I ugen, som den 15de maj er i. må der ikke såes enten hor- eller hampefro, da det menes at være forgjæves. J. R.
De skyldte heksemesteren i Stjær for, at han malkede køerne i byen. Et sted tjente der en pige, som drømte, at hun skulde til at kjærne, og da kom denher heks, og så var det hele arbejde forgjæves. Hun siger så til konen om morgenen : »Skal vi til at kjærne i dag?« Konen siger ja. »Da har a drømt sådan og sådan«, og htm fortalte nu det hele. Men det brød...
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
