217 datasets found
Danish Keywords: forgjæve Place of Narration: Selsinggårde Samsø
Når man spiser et æble langfredag, får man ingen tandpine i det kommende år. Pilemark. N. P. O.
På Samsø boede en viking ved navn Espen. En gang kom han til Jylland, og i et slag, som han leverede her, faldt han. Da hans enke fik underretning herom, lod hun sine skatte nedgrave i en høj, som ligger på Tanderup husmandslodder i nærheden af havet, og højen har derefter fået navnet Espens høj. Ovenpå højen lå ind til for et par år siden en kampesten,...
Iruinerne af Visborg skal findes nedgravet en skat. Nogle mænd gravede efter den og var allerede nåede så vidt, at de kunde se en stor kjedel, men i det samme kom "Visborgmanden" kjørende i en vogn forspændt med pommerkokke. I det han kjører forbi, giver han den ene pommerkok et slag med pisken, så fjerene ryger af den: "Da skal a love for, te den tik et...
da.etk.DS_03_0_02303
En mand gravede en gang efter en skat, som skal være begraven i Sibrandsgårdene ved Tanderup under en hyld. Han blev tilskyndet derved, at et lys, der kaldes Sibrandslyset, brændte om natten på ovennævnte sted. Da han nåede til skatten, kom en høne op og sagde: "Han skal hænges, han skal hænges!" Manden blev da forskrækket og løb sin vej, og to år efter...
I det sydvestlige hjørne af Stàlbøj på Besser mark ligger en tønde guld begravet. n. p. olsin. Mtdd. af Jern Holm.
da.etk.DS_03_0_02223
På Klavs Sørens mark i Selsinggårde findes altid en grøn plet, hvorpå der aldrig gror noget, og man påstår, at på dette sted skal der være nedgravet en skat. fortalt af margrete mortensen. n. p. olsin.
da.etk.DS_03_0_02221
Et gammelt sagn fortæller, at Visborg forst hed Samborg, fordi flere vikinger samledes der for at gjøre tog i fællesskab, og deraf fik Samsø navn. Siden blev borgen omdøbt til Visborg af datidens kjøbmænd, fordi deres skibe var temmelig sikre på at blive plyndrede, når de passerede farvandet mellem Samsø og Fyen. På Fyenshoved lå nemlig en anden...
da.etk.DS_03_0_01381
Da Tranebjerg kirke skulde bygges, var det bestemmelsen, at den skulde ligge omtrent midt imellem den nuværende arbejdsgård og Permelille; men da der begyndtes . . . ført hen til stedet, hvor kirken nu ligger. Da dette havde gjentaget "ig flere gange, besluttede man at opgive at bygge, hvor der var begyndt, og gav sig i steden for til at opføre kirken,...
Et stykke norden for Kolby kås hen mod Dalebæk og nærmest denne findes en stensætning i stranden som en bådehavn, kaldet Karens kås. Denne kås skal være anlagt for at Laboerne kunde have et sted at lægge deres både i gamle dage, da der ingen kirke var på Endelave, og beboerne måtte tage over til Kolby kirke. De gik da ind i kirken gjennem en dør i...
I nederste trappetrin af Tranebjærg kirkes tårntrappe findes et af muren dækket rum, der synes at have været et hemmeligt gjemme. Det er så stort, at en mand ikke kan nå dets grændser, når han rækker sin arm ned igjennem et hul, der fremkom ved at tage et par mursten ud af trappen. n. p. olsen.
da.etk.DS_03_0_00465
I Vejlen, et lavt jordsmon på Permelille Vestermarie hen ad mod Kolby, sees undertiden et klart lys brænde om natten og derom siddende flere mennesker, som spiller kort. Svend-Ane ved N. P. Olsen.
da.etk.DS_02_J_00092
En mand kom en aften gående fra Alstrup til Agerup og så da tre lys ovre på Hjortholm. N. P. OlseD.
da.etk.DS_02_J_00091
To piger gik en aften fra Niels Jensens i Tanderup til Onsbjærg, men da de kom til korsvejen, så de en ligskare, som de ikke kunde komme om ved. De vendte da tilbage igjen; men det forekom dem, som om de gik og trådte i jord til op over knæerne, og ligesom de trådte i skjorterne; de løftede vel op i disse, men det nyttede ikke noget. Endelig kom de...
En mand kom en aften gående på vejen fra Kolby til Pilemark, ved hvilken lejlighed han modte en ligskare. Da den kom i nærheden af ham, gik han til side og betragtede den, og kunde nu kjende én af følget. Den mand, han kjendte, døde kort efter. Jens Tunbo ved N. P. Olsen.
da.etk.DS_02_H_00475
Lige op ad kirkegårdsmuren ligger graverens hus i Koldbij. Nu traf det sig en aften, at konen meget sent gik uden for doren, og så da en ligskare drage ind på kirkegården. Hun fik lyst til at se efter, hvad den vilde foretage sig, hvorfor hun gik bag efter hen til porten, på hvilken hun lagde sine arme for i ro og mag at betragte skarens færd, men straks...
Langs diget ved Gammelskov på Bisgård mark i tsbjærg sogn går en sti, der tidligere ikke var god at færdes på om natten, da adskillige vandrende der er bleven ledsagede af en stor, sort hund, som imidlertid forsvandt igjen uden at tilfoje dem nogen overlast. N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.
I et hus på Endelave var sonnen en vinteratten gået uden for, og da han kom ind igjen, siger han til sin bedstemoder, der sad i stuen: «Det er da underligt, at vor naboes ko går uden for i aften.» — «Ja, det er vist ikke rigtig,» siger bedstemoder, «tag tællekniven dér, og stik den op over doren.» Sonnen gjorde, som bedstemoderen sagde, og kort efter...
Ved Kevninge kirke er et kirkelam, som af kirkeværgerne hver nytårsaften efter sigende får nyt hø i sit leje, der er et steds på hvælvingerne. Det skal også være kjendt i lejet, at lammet har været der. Ved somme kirker er der også en tyr, og det skal ikke være så godt som at have et lam. N. P. Olsen.
da.etk.DS_02_H_00022
Alle pebersvende bliver til horsegjoge, og pebermøerne til viber, når de doer. Når man lægger mærke dertil, vil man kunne hore, at viben siger: «Hvorfor vild du eet! hvorfor vild du eet ?» Horsegjøgen svarer da og siger: <Fordi a turd eet, fordi a turd eet.» N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.
da.etk.DS_02_G_00069
Ovre i Jylland boede en mand, som kunde uddrive rotter og mus, og da Samsingerne var meget plagede af sådanne, blev der sendt bud over til ham, om han ikke vilde komme for at øve sin kunst. Det vilde han nok, men for at sikre sig mod en lindorm, hvis en sådan skulde findes herovre, forlangte han, at de skulde tænde og vedligeholde et stort bål, samt...
da.etk.DS_02_E_00091