Om herremanden Jørgen Lykke på Bunderup (det nuværende Lerkenfeldt) vides meget at fortælle. Han kunde således ikke enes med Bjørn Andersen, som på samme tid boede på Bjørnsholtn. Da Jørgen Lykke en gang skulde bygge en ny lade, lod han den sætte tværs over den vej, som Bjørn plejede at færdes ad, når han drog sønder på. Kort efter døde Bjørn, men da han...
Man ser lys brænde som tegn på, at der findes en eller anden skat begravet. Mange har forsøgt at grave efter lyset, men har altid arbejdet forgjæves, idet de er blevne skræmmede af troldtøj. Mads Vestergård i Atte kjender imidlertid et råd, hvorved man kan forebygge al hindring af troldtøj. Man skal nemlig rundt om den plet, hvor man vil grave, strø...
Blcgholm, en herregård i Tullebølle på Langeland, skal fordum være sunken i en lille sø tæt norden for, hvor der er bundløst. Man har villet måle søens dybde, men forgjæves. Der skal i den sunkne gård være drevet meget af liderlig snak og ufornuftige gjerninger. Folkene lagde en gang, da herren og fruen var ude at kjøre, en so i sengen o. s. v.
Udenfor landsbyen Oppe-Sundby tæt ved strandbredden er en kilde, som fordum kaldtes st. Olai kilde, og som i året 1663 begyndte at blive meget berømt, da en vis Morten Nielsen, som bestandig var syg og forgjæves havde søgt lægehjælp, blev helt og ganske befriet fra sin kroniske sygdom ved at vaske sig i denne kilde. Fra den tid blev den omgivet af...
Da Starup kirke skulde bygges, samlede man materialier og kjørte dem til en plads midt i sognet; men dagen efter var de sporløst forsvundne. Længe søgte man forgjæves at udfinde, hvor de var blevne af, men fik omsider at vide af nogle fiskere, at det lå nede ved Haderslev fjord, der hvor Starup kirke nu ligger. Man kjørte det da op igjen på pladsen, men...
En kone i Svendstrup var en morgen for dag oppe at brygge juleol og havde ladet de to dore på bryggerset stå åbne. De var lige for hinanden på hver side af huset. Da kom der tre hunde løbende ind, og de gav dem til at labe ol af et kar. Hun tænkte nu nok, at det var Uns hunde, men var bange for dem og mente, at det var bedst at have alt til vens med dem....
Den nys bortdøde Frann-skrædder, der troede om sig selv, at han kunde mane rotter bort ved læsning, havde en krøbbels, forstandssvag dreng. Det er velbekjendt, at skrædderen nødte ham til at anråbe troldfolket i Maglehøj, der ligger lige over for Tudse skole, om penge. Det skete med de tre gange gjentagne ord, der fremsagdes i skrædderens overværelse:...
Imellem Varde, Hylleslev og Orteu på Varde mark ligger en høj hakke, der hedder Isbjcerg. Oppe på toppen skal der til bestemte tider sejle en gås i et guldfad. En mand var gået over Isbjærg i den rette tid og tænkte på at tage fadet med sig, men ser i det samme Varde i lys lue. Han bliver så befippet, at han straks render der ud ad, men så var der slet...
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: Det er...
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
Sætter passionshlomsten frugt, varsler det dødsfald i familien. H. V. K.
Ligger et brød på ryggen, varsler det død i huset. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01620
Falder et billede ned fra væggen, doer den snart, som det forestiller. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01592
