31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: forgjæve
Sigsgard i Jetsmark er nu kun én gård, men fordum var der tre sammenbyggede gårde. På Sigsgårds mark findes en stor sten, og der brænder ofte lys om natten, man har tit forgjæves gravet efter det. nik. chr.
da.etk.DS_03_0_02173
I Slagelse-egnen, Boeslunde sogn, søgte de syge til Hellig-kors kilde og aldrig forgjæves, således som endnu ordsproget lyder: Hjælpe nu Gud og Hellig-kors kirke. Resen 1, 58—59,
da.etk.DS_03_0_01106
Der er blevet vist Vand hos Finnemann, mens han boede i Tårning. Han havde kostet mange Penge på at få Vand, men alt var forgjæves. Så kom der en Mand, som viste ham Vand, og Manden var Gartner. De siger også, at Landråden Uszlar i Åbenrå kan vise Vand og mange Gange har gjort det. Bukshave. Tyrstrup S., Haderslev Øster A.
da.etk.DSnr_06_0_00389
Under glamhullerne på Ovtrup kirketårns vestreside er der et lille hul, som aldrig kan tilmures, ti hver gang det er sket, sprængtes der straks et stort stykke ud af muren. Efter flere forgjæves forsøg på at dække det har man ophørt dermed. a. h. schade.
da.etk.DS_05_0_00255
På Østergård boede en mand, der bed Galt, ban var for bård ved bønderne. Han gav dem lov til at skyde på sig så meget de vilde, og de prøvede det forgjæves. Men så fik de fat på en sølvknap, og så bed den på. Joh. Krist. Eskesen, Glibstrup.
da.etk.DS_04_0_00491
I Tarup, Lumby sogn, er for få år siden set et hvidt dyr, som lignede en hund, men var ingen hund. Det var i en have og gik ned til gaden, og mange karle så det; det havde en uheldig indvirkning på nogle piger i byen, idet nogle er døde, og nogle blev sindssvage. En af disse kommer sig, når hun er borte fra byen eller blot er et andet sted en tid. Ved de...
da.etk.DS_02_H_00214
På Stejlbjærg i Asdal Sogn kunde de ikke få Smør. De brugte mange Råd, men forgjæves. Til sidst kom min Bedstefader, Kristen Nørgård, til en Mand i Hjørring, der gav ham det Råd, at han skulde trække deres store Præmiehingst op ud for Kjøkkendøren, og der skulde han lade den snuse i Kjærnen. Det hjalp, og det blev de så ved med hver Gang; men så snart de...
En hyrdepige sad en gang ved en høj og syede på en særk; men da hun så skulde til at sy ærmerne i, kunde hun ikke finde ud af, hvorledes hun skulde bære sig ad, for at den rette side kunde komme til at vende ud af dem. Som hun nu forgjæves brød sit hoved, hørte hun bjærgkonen inde i højen sige: " Ærmet ret, og bullen vrang, så får særken sin rette gang."...
I ugen, som den 15de maj er i. må der ikke såes enten hor- eller hampefro, da det menes at være forgjæves. J. R.
da.etk.JAT_01_0_00743
De skyldte heksemesteren i Stjær for, at han malkede køerne i byen. Et sted tjente der en pige, som drømte, at hun skulde til at kjærne, og da kom denher heks, og så var det hele arbejde forgjæves. Hun siger så til konen om morgenen : »Skal vi til at kjærne i dag?« Konen siger ja. »Da har a drømt sådan og sådan«, og htm fortalte nu det hele. Men det brød...
Der er fire Gårde her nordvest for Vester-Vedsted Kirke, der hedder Okholm. De skal forhen have været i én Gård, der da var en Røverborg, og Formanden for de Røvere, som boede der, hed Åge, og hans Hustru hed Ingeborg. Han rejste ud syd på i Ledingsfærd, men en Gang kom han ikke tilbage. Hans Kone gik og ventede efter ham, at han skulde komme tilbage,...
Folk har fortalt, at der er sat en Kiste fuld af Penge ned i Stilling Sø omme ved Gram-Siden. Den skal være sat ned i Ufredstid, og den samme Gang blev der gravet et Sølvtaffel ned i Marselisborg Skov. Som et Mærke var der oven over bleven lagt en Sten, hvorpå der var indhugget en Hestesko. Mange har forsøgt at finde Stedet og Stenen, men hidtil har det...
Den Gang de vilde til at bygge Dover Kirke, faldt det ned om Natten, hvad de byggede op om Dagen. Så vidste de ikke, hvad de skulde gjøre. Men en Mand gav dem da det Råd, at de skulde få to Stude bundne sammen og lade dem gå, hvor de så havde lagt dem, skulde Kirken bygges. Det Råd blev fulgt, og de havde så lagt dem i et Morads. Det blev fyldt op, og så...
da.etk.DSnr_03_0_00481
På Fanø lever endnu eu mand, hvis barn blev forgjort, så de forgjæves alle steder søgte lægehjælp til det. Da tog faderen sig for at rejse til den bekjendte kloge kone ved Logstor, og bun gav ham lægemidler, der hjalp, samt lod ham med det samme se, hvem der havde voldt barnets fortræd, i en spand vand. Det var da hans egen soster, og just på den tid,...
I Otting løb altid en have, og de så, den løb ind ad rendehullet. Manden gik på jagt og så da en hare, der løb. Han havde skudt på den mange gange forgjæves, men endelig vil han da se, om han kan knibe den. Så lægger han arvesølv for, og skød nu det ene lår i stykker. Hau løb nok efter den, men kunde ikke tage den, og den løb ind ad rendehullet. Så løb...
En mand i Selsinggårde havde tre svin, som han holdt særdeles meget af. Så døde han, og da dagen kom, at han skulde begraves, og folk var i begreb med at bære liget ud, kom svinene styrtende ind i stuen, og det var ikke muligt at få dem ud igjen. Da liget blev kjørt til kirken, fulgte de også med. Der blev vel prøvet på at jage dem tilbage, men...
Om herremanden Jørgen Lykke på Bunderup (det nuværende Lerkenfeldt) vides meget at fortælle. Han kunde således ikke enes med Bjørn Andersen, som på samme tid boede på Bjørnsholtn. Da Jørgen Lykke en gang skulde bygge en ny lade, lod han den sætte tværs over den vej, som Bjørn plejede at færdes ad, når han drog sønder på. Kort efter døde Bjørn, men da han...
Man ser lys brænde som tegn på, at der findes en eller anden skat begravet. Mange har forsøgt at grave efter lyset, men har altid arbejdet forgjæves, „idet de er blevne skræmmede af troldtøj. Mads Vestergård i Atte kjender imidlertid et råd, hvorved man kan forebygge al hindring af troldtøj. Man skal nemlig rundt om den plet, hvor man vil grave, strø...
Blcgholm, en herregård i Tullebølle på Langeland, skal fordum være sunken i en lille sø tæt norden for, hvor der er bundløst. Man har villet måle søens dybde, men forgjæves. Der skal i den sunkne gård være drevet meget af liderlig snak og ufornuftige gjerninger. Folkene lagde en gang, da herren og fruen var ude at kjøre, en so i sengen o. s. v.
Udenfor landsbyen Oppe-Sundby tæt ved strandbredden er en kilde, som fordum kaldtes st. Olai kilde, og som i året 1663 begyndte at blive meget berømt, da en vis Morten Nielsen, som bestandig var syg og forgjæves havde søgt lægehjælp, blev helt og ganske befriet fra sin kroniske sygdom ved at vaske sig i denne kilde. Fra den tid blev den omgivet af...