For et par menneskealdre siden fandtes der i Dagbjærg et tosset menneske, der gik under navn af SølleJens, og som troede at være et bjærgmandsbarn, der var blevet forbyttet. Når man spurgte ham om, hvem hans fader var, svarede han altid med sin langtrukne stemme: <De vé a et, men mi farbro bowe i æ Dojs (Dagbjærg Dås)." Men det, der vakte forundring,...
I de såkaldt Qrimme-bákker, Sevel sogn, boede en bjærgmand, med hvem en kone i Søgård levede i utilladeligt forhold. En aften, da hun tilligemed sin karl kom kjorende fra Skive, stod hun af ved disse bakker, uden at karlen mærkede det, først da han kom hjem, opdagede han, at hun ikke var med, og til den ende besluttede han da at passe på, når hun kom. Da...
Det Barn, der blev forbyt, var fra Hundborg, og det var Anders Dybdal, Lars Dybdals Barn. Mads Møller, Hundborg.
da.etk.DSnr_01_0_00676
Min gamle Moder sagde, at så snart et Barn var født, skulde der brænde Lys ved det om Natten, indtil det blev døbt, ellers kunde det blive forbyt. Kristian Simonsen, Helnæs.
At et Barn er forbyttet, kj endes på den blegere, blålige Ansigtsfarve, og på, at det er mindre af Vægst og ofte puklet. J. Madsen.
Dværgene forbyttede et barn i Alstrup. Konen kunde jo godt forstå, det var ikke hendes eget. Bjærgkonen kom jo med deres igjen, da de var så slemme ved hendes, men det blev alligevel ikke ret til menneske mere, det var forhandlet (forhutlet), det, de fik tilbage igjen. Kristen Jensen, Fovlum.
Der var en mand i Haven, som havde én, der var forbyttet, og sad på ét sted. Der var et sted her nord, hvor der var én lige sådan. De sad og sugede på deres fingre, det var det eneste. Gjøl. Nik. Christensen.
De skulde lægge en Sags eller en Synål på Brystet af Børnene for ikke at få dem forbyt. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
En Kone, der er inden Kirke, må ikke gå ud af Lodden, for at Troldene ikke skal forbytte hendes Barn. Chr. Rasmussen.
Når et Barn er født, skal man lægge en Salmebog under dets Hoved, til det er døbt, da Bjærgmanden ellers let kunde komme og forbytte det med et af sine. Af samme Grund har man brugt at lade Lys brænde over Barnet, til det var kristnet. M. Møller. C. M. Larsen.
I Voldtofte var et Barn, der var blevet forbyttet, det var i Anders Klavsens Gård, og min Moder fortalte det, og har set hende så tit. Det var et lille Kvindfolk, men med et Hoved dobbelt så stort som et af vi andres. Hun kunde da sige noget og var før i Talen. Hun sad altid omme bag ved en Dør og vilde aldrig lade sig se af nogen. Maren Sofie Hansen,...
I Høve oppe ad imod Asnæs var en Dreng, som de sagde, var en Forbytning. Konen havde nylig barslet, og så mente de, Trolden havde taget Barnet og givet dem et andet i Stedet. Jeg kan huske at have set Drengen, han havde et grumme stort Hoved og var en 13, 14 År, da han døde. Faderen hed Jens Hansen. Bobjærg var ikke så langt derfra, og måske Trolden i...
353.....at Tjenestepiger, når de ellers daglig ælter Dej, gjør de -f- over Dejen, at ikke underjords Folk, som de stadig tror at være til, skal forbytte den om Natten. (David Monrath.)
Da kong Christian d. 8de og dronning Karoline Amalie i fyrrerne drog omkring i landet, kom de også til Dagbjærg. Her samledes en stor menneskemasse om dem. og det var selvfølgelig mest bønder. Iblandt andet henvendte dronningen sig til mængden med det spørgsmål: Hvad lever I af, her ude på landet? En gammel bonde ved navn Palle Søvsig tog nu ordet og...
Bittemarked, der afholdes i Skive i juli måned er særlig besøgt af forældre, der tager deres horn med. Ballemarked i september, novembersmarked, Gravers dags marked og pintsemarked er for unge mennesker, rugmarked for hornene. Jeppe Jensen, Åkjær.
At gjækkes af kukmanden har til følge, at man ikke får godt held med sig. Jeppe Jensen.
da.etk.JAT_01_0_01441
Den gamle mand fra Ballegården i Kolind kunde huske ulvene. Et sygt får skulde de aldrig tage, derimod bed de det i balsen og lod det gå straks. Sæ havde folk den tro, at fåret kom sig. per Rytter, Testrup.
Beboerne her på oen måtte næsten spise det tørre brod, da kvæget dode. og var da især glade ved at få et stykke gås til det. Erik Bertelsen.
Regner det 1ste maj. vil det ikke regne mere i den måned. Jeppe .Tensen.
En gladder løverdag giver en skrummele søndag.
da.etk.JAT_01_0_00545
