Der var noget skidt i Hjerk præstegård, og der er også én manet ned i det vestre gårdsled. Præsten, der gjorde det, hed Niels Arø, og han har konfirmeret min moder. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_01685
En ungkarl gik en aften over min moders ejendom, og da kom han til at følges et bitte gran op ad bakkerne med en jomfru, der havde en bitte hund med. Men så forsvandtes de. Han gjorde jo regning på, at de var oppe fra Frue kirke. Han fortalte mig det, den gang a tjente ved hans forældre. maren primdal, navtrup.
Hans Snabe, der boede i Tovstrup huse, havde forvart nogle skillinger i et kålgårdsdige, han vilde unde hans børn. Hvorfor han lagde dem dér, véd vi ikke, men han mente vel, han kunde der have dem i bevaring. Så døde han, men gik hjem efter hans penge, og kom i linnedet, han var lagt i. Der boede en mand nede vesten for, som hed Jens Iversen, han havde...
Det har været skik her i Navtrup, at de gav præsten ti ol sild af hvert sildevåd. Når han fik dem røget, lagde han dem op på kirkeloftet, og der gjemtes de, til de blev brugt. Så skulde pigen op hver morgen at hente en snes stykker til deres davre, men det var hun ikke godt fornøjet med, da hun var bange for at komme i kirken, når solen ikke var oppe. En...
Min moders søskendebarn Kræn Henriksen på Fur gik op til kirken juleaften og gik ind og satte sig ad en stol. Der kunde han så se dem, der kom og gik ad kirken, som skulde dø, inden året var omme. Da han gik igjen, glemte han hans hund der inde, og da han siden gik op efter den, da lå den og var helt split ad. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_00843
Der var en i Vium, der hængte sig selv. Hun var så meget slem til at gå igjen, og så blev hun manet ved en høj, der hedder Kapelhøj, imellem Hjerk og Vium. Præsten smed en skilling til hende, han gav en skilling for hver, han manede, og han manede mange og var en dygtig mand. maren primdal, navtrup.
2015 Der var en pige, der havde sådan en frygtelig tandpine. Så fik hun det råd, at hun skulde have kirkemuld i en klud og lægge ved dem, og det skulde hentes på kirkegården ved midnatstide. Men hun kunde ingen få til at gå derop og hente det, de var bange hveren. Endelig tråj deres tjenestekarl frem, han mente, han var den mest modige. Men den gang han...
Folk var ved at gå ud af kirken, og så fik præsten øje på, at pesten kom drivende. Så siger ban, at de skulde gå ad kirken igjen. Så blev de fri. Der var kun en eneste kone i live i Vium by, og hun begrov alle de andre døde på Hjerk kirkegård i det sydøstre hjørne. Der er en stor kule, og der skal de ligge, for folk siger, at alle dem, der døde i den...
Jens Langkniv boede i Lalstrup i Harre. En mand fra Harre var kjort vild og kommen ind i en skov. Da så han et lys og kjørte efter det. Så kom han til et hus, og der gik han ind. Men der var Jens Langkniv, og han kunde nok skjønne, det var galt. Så sagde han: »A er nok kommen ind i et fejlt hus,« »Ja, det er a også,« sagde Jens. »A vilde ret gjærne...
Stenestue ligger vester nede fra Navtrup kirke. Det har været rovere i gammel tid. Den kaldtes også Hvistelsstue, for kjæret neden for kaldes Hvistelskjær. En kel del knottere sten var sat op og dannede en stue, men de er taget for længe siden. Maren Primdal, Navtrup.
Der var én, de kaldte Gudurn kræmmer, han red omkring og handlede her nede, og var sådan en svar kræmmer. Når han var i Otting, lå han i et bitte sted, hvor de havde en søn, som fulgte noget med ham og var som interessenter med ham. Men en en gang han atter lå der, slog sønnen ham ihjel og tog krammet af hans hest. De slog ham ihjel med en vindser og var...
Der blev en kræmmer slået ihjel her nede i Åsted, det er ikke langt her fra. De havde siddet og spillet kort med ham og vundet en del penge fra ham, og så vilde de vel have det fra ham altsammen og endda være pæne folk. De fik ham op ad møllen og lagt ind i en seng, men møllerens folk vidste ikke af det. Bag efter hængte de ham inde i det samme...
Der var også én i Hjerh, der blev slået ihjel på vej og sti; han var så djævels til at stjæle og hed Anders Skov. Ingen kunde have deres sager for ham, han gik tit og ofte og stjal om middagen. Så lå han en dag og sov ved præstevejen mellem Hjerk og Bajlum med hans hoved på eu grøn knot, og da kom der en mand kjørende forbi. I bagenden af vognen sad en...
Mir moder har fortalt mig, at der for flere år tilbage var en degn i Navtrup, som hed Lars. Han var fra Søby iFjends herred, og kaldet i Navtrup blev ham skjænket, da han var i tjenesten, for det han var så godt lært. Han vilde gjærne have en stor dram, men var for resten dygtig nok til sin gjerning, og den gang gik det vel heller ikkesånøjetil....
En karl oppe af Holsten, eller hvor han var fra, han drømte, at der var så mange penge i Lodal henne mellem Roslev og Bajlum. Så spørger han sig frem efter pladsen og finder den også. Han grov ned og fandt pengene. Der sad en kok på dem. Så trækker han af hans uderfrakke og sætter kokken på deståend, lav han tog pengene. Men han tog dem ikke allesammen....
"Den, der kan nøglen til Hvirvelbakk' find', den kan hele Danmark vind'" Hviirelbakke er til nord fra den vesterste gård i Ytrup. Der gik tre karle en aften efter at ville grave i den, for de havde set et lys derover, men de blev rædde for noget, de så, og rejste tilbage. maren primdal, navtrup.
Der har ligget en by sønden for Tovstrup, der hed Gammelby, og den gik under i den sorte pest. Der er nu en stor hede, som kaldes Gammelby hede, og imellem Harre hede og Gammelby hede er en bitte rende, som kaldes Gammelby vadested-. De kan nemt se, at det er fureskåren jord der ude i heden. maren primdal, navtrup.
Der har været en kirke omme i Harre, der hed Frue kirke. Den lå på min moders ejendom. Der var tre nonner i Norup, de var af det kongelige, og de gik derover til kirke. De gamle har fortalt, at der har været et nonnekloster i Norup. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_03_0_00676
Folkene i Nykjøbing vilde have haft Sæby klokke til stormklokke, for det den var så svær. Så blev der drilet et hul i den for at tage noget af klangen. peder ladefoced, navtrup.
Den gamle Kristen Olesen sagde, at hans to Brødre var Skiftinger. De var store og stærke, men nogle sølle nogle. De åd det, de selv gjorde, og gik i Skjorter. Folkene havde dem ude i deres Fåresti, for de kunde ikke have dem inde. De var bleven forbyt af nogle Ellekoner, der var i et Lukke lige norden for Kirken på Fiskgårds Ejendom. Ole Pilgård, Siir.
