Et bevis på, hvad ramseriet kan føre til er, at en dreng en dag læste som folger: Og se, der faldt ild ned fra himmelen og fortærede Birchs bibelhistorie. De sidste to ord stod jo på foden af siden. Bredsten.
En Mand var slemt plaget af Ligtorne, og så rejste han hen til en klog Mand, som kunde sætte Ligtorne bort, han boede i Brørup. Da han kommer nu til ham, sætter den kloge Mand sig på en Stol og tager ved Foden og siger tre Ord, som den anden skal sige bag efter ham. Det første Ord var: Ligtorn, det andet var: Bothorn, og det tredje var: Fanden tæjj både...
På Nedergård i Bostrup Sogn var et Værelse, hvor der stod en Seng, og i den var der et Leje, som om der havde ligget en Hund eller Kat. På Gården har der boet en Herre, som hed Kås og var noget sindssvag og vilde gjøre Fortræd af og til. Når han var sådan, så søgte Pigerne ind i det Kammer, for der turde han ikke komme og gjøre dem noget. Det samme...
Oppe på Knåågbjærg ved Hoptrup skal der gå et Spøgelse med Hestefødder sådan ved Midnatstid. Der er også et Sted i Gjærdet, som man aldrig kan holde gjærdet. En Aften vilde et Par unge Piger gå fra Hoptrup til Haderslev, og da så de Manden med Hestefødderne. De smed, hvad de havde, og løb tilbage ad Hoptrup. Der gik nu nogle andre op til Stedet, men så...
da.etk.DSnr_05_0_01146
En Karl fra Spandet var ude en Aftenstund at lede efter et Par Heste. Han går ned i Engen norden for Byen, og der ligger en tæt Tåge over Egnen. Han går så vild og hører en Røst, der siger: Sepkjær Eng gjor Spandet By, min' Fødder er så kold? »Det er mine også,« sagde Karlen, han gik jo med bare Fødder, da det var om Sommeren; men nu kunde han ikke...
Der går to hvide Jomfruer med nøgne Fødder om Vinteren i Sneen udenfor Gram Slot og siger hele Tiden: »Jeg fryser mine Fødder«. Pastor Brix, Jærnved. Gram S., Haderslev Vester A.
Der går to hvide Jomfruer fra Fruens Kjær her nede til Vester mellem Øster- og Vester-Lindet ved Enden af vor Mark og op til en Busk på Måjbøl Mark. Den ene siger til den anden: »Mine Fødder ere kolde«, og den anden svarer: »Mine ere ligeså«. Mette Marie Vandet, Øster-Lindet. Øster Lindet S., Haderslev Vester A.
Det var en Aften, min Kone vilde gå op til Brandstrup, og så vilde a da gå med hende. Der var noget koldt i Vejret, det bælleblæste, og der var sådan en bitte frossen Skorpe på Jorden. Så var der også noget Vandsigeri hist og her på Vejen. Som vi nu går, og det skråste under Fødderne af os, siger min Kone lige med et: »Hvys, hvad var det?« Det var sådan...
En Karl og en Pige stod i Bryggersdøren i Villestrup, det var sådan i Mørkaftningen, og de står sådan ved hver sin Stolpe. Da kommer der en Hund ovre fra Mælkestuen med en Lænke efter sig og går over deres Fødder, og så drejer den op ad Pigekammertrappen og op i Pigekammeret. Så mærkede de ikke mere til den, Og det var ingen ret Hund. Kirsten Andersen,...
da.etk.DSnr_05_0_00036
Vi havde en brun Hoppe, der tit blev forsprængt. Så trak a den ud på en Grønning og skar en Tørv rundt om Hoven på det syge Ben, så Tørven blev lige så stor som Hoven, og så tog a Foden væk og vendte Søjen om, og når den så groede til igjen, så kom Hesten sig. Den kom sig altid, når a gjorde det ved den. Men det skulde være en Torsdag Aften, siden Solen...
A var tilbøjelig til at få dårlige Øjne, når a blev våd om Fødderne. Men så brugte a Nelliker og rindende Vand til dem at bade dem i. Vandet hentede a ved Gammelkjelde lige østen for Store-Arden Kirke. Johanne Pedersdatter Hald, Agselterp (Astrup S., Hindsted H.).
Der ligger en stor Høj øst for Kjæmpegården i Lem i Salling. På den lå en Kjæmpe med sit Hoved, og Fødderne nåede da ned i Limfjorden, en halvanden Fjerdingvej eller en lille halv Mil vest for. Deraf har Gården Navn. Da han lå nu der og spjattede med Benene, trampede han i Jorden, og deraf dannedes Sønder-Lem Vig. Lem S., Rødding H. P. C. Kæmpegård,...
Min Fader tjente i en Gård her i Byen i Hø og Korn og til Højtid. Så kom han og Manden, han tjente ved, i Tanker om, at de vilde gå op til Troldkirke og feje og gjøre rent til Højtid, og de tog en Lime og et Trugfuld Sand med. De fejede og strøede, men Morgenen efter, da de gik derop igjen, var det så overtrampet over det hele af ene små Fødder. Lars...
En mand fra Smed&trup kom til nogle mænd, og dem spørger han, om han kunde komme op at age med. Nej, de havde ingen plads. Så kjorte de lidt, da blev deres hest så lam, at den kunde ikke gå af stedet. Så nåede han dem. Hvorfor de kjorte ikke? Nej, deres hest var lam. Å, det betød vel ikke noget. Hau tog benet op og strøg glat hen over foden med sin...
For flere hundrede år siden skal der have levet en herremand på Grinderslev kloster, som var en slem ugudelig krop og stod i forbund med Fanden. Han fik lov af ham til at få en stor hede, som han kunde pløje, mens præsten prækede. Han fik også en stor mængde pløjet, og det kom til gården. Efter hans død sees han nogle gange om året komme ridende op til...
Den gang jeg tjente i Engesvang, skulde jeg en dag gå over til konens moder, der hed Skov-Ane, og hente en bog. Jeg måtte ikke se i den, blev der mig sagt, men jeg dristede mig dog til det, og på foden af hvert blad stod med store røde bogstaver: Kast længere om! Da kunde jeg nok mærke, at det ikke var rigtig fat med den bog. Det måtte være Cyprianus. J....
Når man løber i duggen med bare fødder, får man natild. For at fordrive den skal der slåes ild over den syge tre nætter i rad, så går det bort. j. a. Jensen.
For at slippe koldfeberen er det godt, når man seer den første svale om foråret, da at tage det kul ind, der ligger under foden, hvis man er så heldig, at det ligger der. p. o.
Ved foden af Hælle (sagtens hellig) banke, Tjæreborg, er en lille kilde, hvorfra man hentede vand til syge mennesker. Brugen af dette vand var lige så god som den beiste medicin. Den ligger i den sydøstre side af banken. leopold bruun, tjæreborg.
Der ligger et kjær, som kaldes Dragskjær. i det sydostlige hjørne af Vistoft sogn, og et parti deraf kaldes Vandkjæret. Øst for er Snogbakken. Sagnet siger, at der skal have været en kirke, og folk har den sige: Den Dragskjærs præst i Vandkjær boede, hr. Tern, hvilket også vendes om til: Den Vandkjær præst i Dragskjær .... Sandsynligvis har her været et...
