Nytårsaften, den gang de havde fået deres nætter, gav de dem til at spille kort om pebernødder på Hestehave. Så var der sådant et levnet på hunden. Den stod bunden uden for stalddoren, og Jens Hårby vilde da ud at se, hvad der var ved det med den. Så kunde han se, det var gårdboen, der drillede hunden. Han sad i et svalehul oven stalddøren og puttede så...
Mads Klavsen i Vejby og Mads Olesen i Ejstrup de vilde gjore julebesøg hos min fader. Så sad de nu og fik en bid brød til deres meldmad. Da siger min fader: De er bleven så meget i bande til at stjæle fra mig i den sidste tid, det er snart ikke til at være bat (o: tjent) med. À kommer til at vise det igjen, og det er a snart kjed af, for det er så længe...
Min fader var klaget ud fore, te han lavede selv brændevin, og det gjorde han også da. Så en sommermorgen meget tidlig kommer de kjørende for at fesentere. Der var 8 karle på vognen, og byfogc'en i Skive var med. Vi skulde til at brænde den dag og havde været ved det, hvis vi ikke havde sovet over. Min fader var lige godt bleven dem vaer, en lidt før de...
A pust dæ, Batel, var et udtryk, der meget brugtes, mens jeg gik i skole, når vi gjorde hinanden hastig bange. Det betyder: A pudsede dig, Bærtel. - Butdar: spise eller forrådskammerdør. Stutdør: stuedør. Bruges endnu af meget gamle folk. En mand fra Stokholm i Sale sogn, Harsyssel, havde fået høsttjeneste hos Thomas Andersen i Balling. En...
Pastor E. Rasmussen i Håsum var så ligefrem. Det var i den tid, da kjæltringerne rendte rundt omkring. En dag kom der en kjæltring ind til os i Andrup med et sygt barn, og min moder gav det nogle dråber. Så gik hun om til nabogården, og der døde barnet. Nu skulde det jo begraves derfra, men folkene betingede dem af moderen og så en anden kvinde, der...
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
da.etk.JAT_06_0_00287
Peder Larsen i Lem arbejdede på Spøtrup. Så kom der bud, at hans kone var bleven syg, og han måtte da hjem om aftenen. Men han turde ikke gå ene, og så vilde han have ou karl til at følge med sig. Det tykte Nissen sært om, han var en voksen karl og havde (vel ingen ond samvittighed. Nå ja, så måtte han jo te'n, men gik og blev ræd for hans skygge. Han...
Der var en præst i Lem, som hed Mehl. Han brugte meget at gjøre husbesog hos sognebeboerne. Da han en dag kom til Peder Larsen, der havde en datter, som gik til præst, sagde præsten, idet han kom ind: God dag, Peder, nu hvordan går det så? Hvorledes ynder Else at gå til præsten? Tak faer, sa møj gåt, huren onner fåer Ælse? Jeg er så glad ved...
Der var en ejer på Bustrup, de kaldte Peter Skov. Der var to drenge, der lå ved høvderne om sommeren, og de havde et hus med en seng i, de kunde kjøre omkring, det lå de i. Ovre på Vestermarken er der en høj. Så kommer de en dag om hosten og mælder, at de vilde gjærne af tjenesten, de kunde ikke være der længere. Så siger Skov: Ææ, falill, de kan æ et...
Der boede en mand ikke svar langt fra kirken, han havde en enøjet kone, de kaldte Ma' Bundester. Præstens heste stod altid der omme, når han var til sogne, og kirkenøglen hængte der. Så havde hun for skik at tage nøglen hver aften og gå op til kirken og falde ned på knæfaldet og bede. Det var jo ingen slem skik. En aften listede karlen sig om ved hende...
Peder Larsen var snedker og arbejdede meget på Spøtrup. En dag kom manden der hed Nissen ud til ham, som han var ved at sætte vinduer ind på fæhuset; han strakte armene ud og målte således langs med muren. Manden siger så til ham, om han havde glemt sit mål hjemme. "Nej, så pinedød nej har a ikke." "Hvorfor måler han så med armene?" - "Æ bruger...
Jens Hårby, der i sin tid tjente på Hesthave, var et forfærdelig stærkt menneske. Der står en stor sten lige ved hjørnet af Rødding kirkegårdsdige, og den har ligget ved Albæk land. Mange fiskere snakkede om, hvem der kunde skaffe dem den derfra, for den var slemt i vejen for dem. Da var Jens Hårby der nede efter flynder, og han siger: Hvad vil I give...
De skulde herfra levere skattekorn i Århus. Gamle Jens Kristian i Andrup var med. og da de kom ind i et værtshus og skulde spise deres meldmad og have en dram til, så gav folkene der sådan agt på ham. for han lagde for det første så meget smør og kjod på, og dernæst vendte han meldmaden om og lagde igjen på den anden side. Endelig siger de: "Mig foilov...
Hesthave er fra Først af bygget fra Kås, for det der var kommet en lov om, at de ikke behøvede at kjøre så lang vej med deres tiender, de bønder fra Wojens (o: Oddense) og Otting, og så blev Jens Hårby og en pige og en dreng sat til at bestyre det. Der var 4 køer og 2 heste til besætning. Niels Ebbesen, Andrup.
Peder Larsen kom om til hans nabo Severin, som var kyndig på kreatursygdomme. Hor, Severin, siger Per, kan du følge med mig hjem og se til min ko, hun er så meget syg, hun står og lekker og lækker og ser i vejret og vil slet ikke æde. Severin fulgte da med ham, men da han så koen, kunde han snart skjønne. hvad den manglede. Træk den til Bustrup, de...
Der var en sort jomfru på Hesthave, den havde Jens Hårby nær ikke kommen godt af sted med. Hun spøgte i et gjæstekammer i gården, og de fremmede, som lå der, kom al tid ind ved midnatstid og sagde, at de turde ikke være der. Så kom Jens Hårby i tanker om, at han vilde ligge der, for han var en meget stærk karl. Nu var det for tidlig at gå i seng, tykte...
Det er vist, der er havfolk til. 1826, da havet brod ind, var det sådan forfærdeligt godt vejr dagen for. Det var den dag, de skulde have deres juleaftens-natter, og fiskerne var tagne ud og var rigtig komne til at fiske. Så lå der en fisker noget fra de andre og fiskede. Da kommer der en havfrue op lige tæt ved hans båd, og hun trækker en hose af den...
Jens Hårby på Hestliave stod sig svært godt med gårdboen. Det var skik at sætte sødgrød med dygtig smor i ud til ham juleaften. Men nu var der noget kunster i Jens Hårby, og han stopper da smorret ned til bunden af fadet. Ud ad aftenen kommer gårdboen hen til grøden, og han bliver vred, går op i nødset og slår den bedste ko ihjel. Derefter går han...
Der boede en gammel pige her nede i Andrup, der hed An Ovster (Ovesdatter), hun lod sig bruge som jordemoder. Så havde hun en gang om sommeren været nede hos Lillekræns-mand hans kone, og der var hun kommen om ved de to høje, som hans agre lå imellem. Der Mi ver hun en ualmindelig stor tusse vaer, en af dem de kalder padder, med hvide striber på ryggen....
A er opfødt i en gård her nede midt i Andrup. Før Andrupgårdene blev frigårde, da havde de ager om ager, og hjorderne kunde tælle op på deres fingre, hvem agrene tilhørte. Så var der to høje, og imellem dem havde min fader hans ager. De brugte ikke den gang at behandle jorden som nu. De fælledefor host noget, de vilde have byg i til næste forår. Men det...
