I de to høje, der er ved Amstrup huse, var der to hjærgmænd. En dag, da en mand fra Amstrup, var ude at plove, kom der en bjærgmamd til ham og klagede sig over, at hans nabo vilde al tid være over ham. "Han har en skjæppe penge flere, end a har, og derfor vil han al tid være villere end mig, når vi kommer sammen i gilder. Vil du ikke hjælpe mig at få den...
Der var en præst, der havde en engparcel, som var lige i en runddel, og den skulde slåes én dag. Så skulde Djævelen slå med. Det havde han akkord på, foruden en karl, som præsten sendte derned. Men Fanden havde altid begyndt, uår karlen kom, s:: han måtte gå bag efter, og derfor fik han altid det længste skår, og så blev endelighedeu af det, te karlen...
Der skal have ligget en Herregård i Skarrild, hvor nu Kragelund Dam er, og den hed Kragelund. Den sank, fordi de bespottede Præsten. Der blev foregivet for ham, at Herremanden var bleven syg, og så blev Præsten hentet til ham for at berette ham, men da var det et Svin, der var bleven sådan udstafferet og lagt i Sengen. Nu sank Gården. Niels Kragelund,...
da.etk.DSnr_03_0_00688
Biskop Kochs Bedstefader var Præst i Døstrup i Sønderjylland. Der havde de to Klokker i Kirken, en stor og en lille. Med den store blev der ringet ved Begravelser, når det var en mere formående Mand, der blev jordet, men med den lille, når det var Bern og fattige Folk. Det kunde Præsten ikke lide, men det var nu en Gang Skik, og han kunde ikke ændre...
Til Jyske Folkeminder IV Nr. 426 tilføjes, som der udeladt: Det tykte Eva var kjønt, og så vilde hun og gjærne have Skjæg lige sådan. Men da hun skulde nu til at smøre sig selv, kom der en Hund i det samme, og da hun vil til at slå efter den, kom Dyndet et uheldigt Sted, og så fik hun Skj ægget der. Markus Hansen, Arnborg.
Det var en mand, der hed Hans Jensen, han gik om ved Rask skov en aften. Så kom der en hvid skikkelse imod ham og sagde: "Hvidt, hvidt!" Så rev han et stykke af hans skjortetlisken og smed til den, og så svandt den væk. Han tænkte, det var en kone, der var bleven frugtsommelig, og som de havde glemt at fly noget med. trebjærc.
Flæskesøndag (fastelavns søndag) må man ikke undlade at give sine folk flæsk at spise, ellers er der fare for, at de løber af tjenesten. Jeppe Jensen, Fly.
Der er Bjærgfolk i Fly Klinker. Der er en Høj, som ligger til Nordøst for Bækken, og det er til Nordøst for, hvor den gamle By har ligget. Hen imod Aften smækkede det der inde. Erik Pedersen, Ure Kjær.
Der var en mand, som havde en slem tådpine. Så var der en klog kone, som flyede ham en seddel, han skulde putte i ilden, men der måtte ingen se det. Lige som inauden var ved at putte seddelen i ilden, kom hans søster og så det. Men så blev der og sådan et spektakel, det var, som man kjørte heu foi vinduerne med et stort læs krat. S. J.
Der var en gammel heks, der vilde lære en ung at ride til Troms kirke på st. Hans aften. Den gamle hun tog hendes bryggekar til hest, den unge flyede hun ovnsragen. Så gik de ud i skorstenen, og så sagde den gamle: »Nu siger vi her op og her ud og ingen steder imod.« Siden hun så kom op af skorstenen, kom hun op til Nørrehavet (Nordstrand), og så sagde...
Min moder fortalte efter hendes aldefader Niels Enevoldsen, at han en gang havde hørt én klage sig så stærkt oppe på kirkegården, og den sagde, at der var lidt til én og intet til to. Så rev han hans forrer flig af hans skjorte og tog hans ene hosebånd og gik hen og lagde på graven. Hun skulde have født to børn, og de havde kun flyet lidt med til den...
Min bedstefader var fra Tànum, og han kom en aften ridende forbi Ålum kirke. Da standsede hesten ved diget, og han kunde ikke få den videre. Der sad en hvid skikkelse og græd for svøbetøj til to børn. Nu vidste han ikke, hvad han skulde gjøre, men så tog han hans kniv og skar et stykke for af hans skjorte og flyede hende. Hun sagde så: "Det var lidt til...
Når det ser allergalest ud for Danmark, så vender Holger Danske sig i hans grav, og så skal fjenderne fly. Peder Jensen Smed, Strandby.
Luciæ nat, når folk har læst deres aftenbon, skal pigerne sige: »Lucia den blide skal fly mig at vide, hvis dug jeg skal brede, hvis seng jeg skal rede, hvis barn jeg skal bære, hvis kjæreste jeg skal være, hvis arm jeg skal sove i.« Derefter kommer kjæresteu ind i kammeret, og der bliver lyst hos dem. j. b.
Der var en mand, der havde givet sig til at være frimurer. Da han kom hjem og fortalte hans kone, hvad han havde gjort, blev hun så elendig og rejste hen og vilde have ham taget ud af det igjen. Så siger de, om hun kunde tørre hans navn ud, og de flyede hende en tavle, som hans navn stod på. Hun prøvede da også på at tørre det ud og fik held af det. Men...
Det var også en gang der kom én gående over Alstrup kirkegård ved nattetid. Da sad der én og græd på en grav. Han talte hende til og spurgte, hvad hun græd for. Ja, hun havde ingen list at svøbe sit barn i. Han var ikke ræd og havde et klæde om halsen, det rykkede han lige af og flyede hende. kristen jensen, hestbæk.
Der \ar en mand på Kálvø, der hed Værum, han gik igjen på gården, og blev så manet sif hr. Clausen i Mørke. Han var kjørende et stykke af vejen, men så var der et sted, kusken skulde holde, for han måtte ikke med helt derhen, og så flyede han ham en bog, den skulde han beholde, til han kom og tog den igjen. Der vilde komme to og forlange ham til at...
Min fader fortalte, at på Møgelbjærg hede, Mønsted sogn, og sydost for Gammelstrup havde i gammel tid været fire store gårde, og de havde været så villele hver en, at de kunde sadle deres hest og ride hen i Fly enge at kjøbe hø. De havde jo ingen høbjærging selv. Den gang skulde det være så stort at kunne ride på en sadlet hest. I mange år var der kun én...
I Fly boede en gang en kone, som gik under navn af Ma Yverste (Iversdatter). Hun lå i sengen i syv år uden at tage mindste uæring til sig, og endda så hun fed og rodlig ud i ansigtet. Man sagde, at hun i disse syv år blev moder til syv børn, til hvilke bjærgmanden var fader, og han tog da også børnene, ligesom det var ham, der passede og plejede konen,...
En frue havde en gammel kokkepige, som hun sagde til en dag: Ja, du véd vel, lille Kirsten, at det, som vi selv spiser, det skal folkene have. Hun svarede: Jammen, lille frne, er det ikke for godt til dem? Jeg synes, at når De selv har spist det to gange, så kunde det være passende til folkene. Fly.
