Kyndelmisse nat bærer man en ville bo ud i garden. Kyndelmisse dag ad aften ser man efter; er det blæst bort, kan man røgte lige sa meget, man vil. og behøver ikke at spare på foderet; ligger det der endnu, skal man samle det nøje op og det ind, og må så derefter ikke bruge mere bo hver gang, end man kan gnide af gulvet med sin ryg. 597 0g 598 P. K. M.
Eegner det trefoldigheds søndag, vil det regne de kommende søndage. P. K. M.
Løverdags glimmer er aldrig god. p. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00547
Løverdags gladder gi'r søndags bladder. p. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00546
Mandags bleg til middag gjør ugen sveg til fredag.
Mandags vejr til middag giver liver dags vejr til fredag P. K. M.
Lanunesne kabler man noget af den sidste sne. der falder. P. K. MF.
da.etk.JAT_01_0_00478
Når nordlysene brænder stærkt om efteråret, vil man fa en stræng vinter. P. K. M.
Det skal aldrig slå fejl, når månen ligger på ryggen og er så årbar, sæ får vi langvarigt tørvojr. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00349
De gamle kaldte nordlyset rimmænd. I aften er der rimmænd oppe, fordi dette mentes at være teen til rim og frost. P. K. M.
Det ar. der er mange sortbør (kræklingbær), vil rugen blive god; det ar, da der er mango blåbær, vil bygget blive godt. Sortbærrene gror pa høj Inind ligesom rages, bl&bflBrrefle pa lav bund ligesom bygget. I'. K. M.
Bugner træerne mellem jul og kyndelmisse med rim. skal kornet bugne lige så meget af kjærne. p. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00278
Den, som kan blæse dunet af Fandens mælkebøtte (troldkonljeger) i ét pust, må komme til marked. P. K. M.
Lige sa mange prikker der er pa mariehønsene om hoften, ligeså mange rigsdaler vil ru gen koste. p K. yj
Storken kommer med se meldmad om æ hals. (Foruiiddagsineldmaden, som mange ikke får før april). P. K. M.
Den hjordedreng, der kommer sidst op pintsemorgen, skal have det stykke: Swinbøved swet, dryw di sow te æ klet. nær hun løwer vrå, så ka du ri hend æ, nær hun lægger griis, så ka du drik hende sood his, å nær hun lævver ad a* dannn, sa ka du gjør de saimn. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00043
For flere år tilbage var der en herremand på Eskjær, som gjærne vilde tiltales: Herren på Eskjær. Det lod han en Furbo vide, men denne svarede: Herren er i Himlen, men her står Døvlen slå mæ stodderen på Eskjær. P. K. M.
I Nørre- Snede ligger Hampen by, der består af tre gårde: Vestergård, Meldgård og Østergård. De var i gamle dage før udskiftningen trillinggarde, så stuehusene var sammenbyggede i én længe, udhusene gik ud derfra, og laden lå på den fjerde side. De havde en stor fælles gårdsplads, for så vidt ikke et stakit eller gjærde gjorde skjel. Den ene vestre gård...
Den, der pintsemorgen forst får hovederne ud, kaldes kongen, den, der får dem sidst ud, kaldes hisekongen eller svinehoved. Den, der kommer hjem i gården pintseaften, før solen tager jorden, kaldes sultenso, fordi han ikke kan vente med sin nadver, til solen er gået ned. Den, der får hovederne sidst ind, kaldes natravn. p. k. Madsen.
da.etk.JAH_04_0_00462
