202 datasets found
Danish Keywords: fiskeri Place of Narration: Ravnkilde Himmerland
De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. — Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
I Froecr skulde mændene fastelavnstirsdag have deres tyr til kirke."' Efter at ungdommen havde haft lystighed de to dage før, skulde bytyren, der gik på omgang, flyttes fra den ene mand til den anden, og det kaldtes at få den til kirke. Om aftenen sad de så og fik nogle dramme og snakkede sammen. De gik en gang imellem sammen om aftenen ved en mand i...
da.etk.JAT_04_0_00073
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
da.etk.JAT_04_0_00049
Mæjjbogen blev rejst pintsenat. De kjobte den i skoven og pyntede den, så det flagrede rundt omkring den. Så red de unge omkring forsto eller anden pintsedag og sang og var pyntede med hvide skjorter over klæderne. De sang: Vor mæjjbog haver vi opsat, og den satte vi om pintsenat, og den satte vi så fast i jord, og den skal stå i fjorten år. Karen Marie...
De brænder blus både Voldborg og st. Hans aften. — Den sidste aften får de gadelam, og alle de unge er med. Er der for mange piger, får én to lam. Somme får gamle enkekoner. De unge lærere her i skolen får gjærne sådan én. Der råbes blot: “Her brændes blus for N. N. og N. N.”. Karen Marie Jensdatter, Ravnkilde.
da.etk.JAT_04_0_00007
Det bebuder ulykke, når én stanger en sild. I regelen drukner en sådan. Der er tit fortalt om én og anden, der havde stanget en sild og så var druknet. C. Br., Bavnk.
da.etk.JAT_03_0_01014
Pigerne havde det strængt i de tider. A var kun seksten år og skulde både moge under øg og hoveder, røgte og malke og give kalvene. Den store pige skulde moge ud af svinehuset, og a skulde trille det ud. Vi skulde også læsse og sprede mog, og det var altid kvindfolkene, der skulde passe brændingen. Kuren Marie Jensdatter, Ravnkilde.
da.etk.JAT_03_0_00941
Furboerne klippede ikke deres hår, del hængte ned ad ryggen på dem. De kom tit til Aggersund i mine drengeår og var inde hos mine forældre. Min fader sagde til én af dem : “Hvorfor klipper du ikke dit hår af?” Hnn svarede: “Tror du, Kræjsten, Vorherre bar ladet os få hår, for det vi skulde klippe det af”. De var så gode til at synge, og når de medede...
da.etk.JAT_03_0_00281
Folk lagde ikke så mange børn til den gang som nu. Det kom vel af, at karlene ikke kunde komme til at røre ved næbbet af pigerne. Deres skjæggehatto gik jo ud over øjnene og bag omkring. Men tilsidst blev de så villele, at de lod hattene skilles ad i bagenden. Karen M. Jensdatter, Ravnkilde.
De små piger gik også med skjæggehatte, og de små drenge med røde luer. Undertiden var de hvide, men efterhånden blev de jo lidt snaskede. Karen M. Jensdatter, Ravnkilde.
På den her side af fjorden var kvindfolkene altid pyntede med røde ærmer og havde røde hjemmevævede bånd på deres skjorter, og rødstribede torklæder. De holdt meget af rødt og gult og pralende farver. Men nord for fjorden har jeg aldrig set rødt på kvindfolkene, det var grønt og blåt og hvidt i striberne. C. Brøgger, Ravnkilde.
da.etk.JAT_03_0_00270
Mikkels kone i Fyrkilde gjorde ost i en træskobunde, ovret var tagen af, og hun brugte, når gjæslingerno var krøbne ud af skallen, og det var gået heldigt, at tage de skaller, der var nogenlunde store, til smørbrikker. Et år, stalden var falden ned, tog Mikkel hestene og trak ind i vesterstuen, bandt dem der, trak en dragkisteskuffe ud og lod dem stå og...
da.etk.JAT_03_0_00245
Da jeg en gang på en fodrejse kom til Norup, gik i'- ind et sted og vilde bede om noget at drikke. Konen var eanmiel, og hun var just ved at dejne, men det var ikke noget smukt BJB, for næsen dryppede uafladelig ned i dejtruget. Jeg lik nok af det og betakkede mig for at få drikke der. C. Kolstrup, Ravnkilde.
da.etk.JAT_03_0_00241
Hjemme ved Sebber fik de formgrod til gilder, Det kom ind på store tinfade og var lavet af rismel og mandler. Sa Idev grodon hældt varm i overkopper og formet, og nar den var kold, blev de hvælede, og grøden sat rundt omkring på store tinfade. Der blev ved anretningen budt omkring, og kagerne overhaddt med in.jud. .Kggoost stod også på fade, disse...
da.etk.JAT_03_0_00235
Isterlev hængte oppe i skorstenen og blev røget noget der. Ti havde mange i møllen at smøre værket med. C. Brøgger, Kavnkilde.
da.etk.JAT_03_0_00121
En bekjendt lærer i Torum, Rasmussen, der fik understøttelse til at holde kemiske foredrag, havde det ikke meget renligt i huset. Konen brugte f. eks. deres vask til dejtrug. C. Brøgger, Ravnkilde.
da.etk.JAT_03_0_00091
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
da.etk.JAT_03_0_00085
Et hus i Ravnkilde. a. torvehus, b. kølle, c. ovn, d. skorsten, e. arnested, f kjøkkeu, g, h, i. senge, j. bænk, k. bord, l. stue, m. dragkiste, n. forstue, o. vesterstue, p. spisekammer. Hvor kellen nu er, var ovnen forlien, og noget af tørvehuset var grisesti. Skorstenen var, som den nu er. Indgangsdøren var i det nuværende kjøkken lige ind for...
da.etk.JAT_03_0_00042
Kjeldsen på Molgård var forst vornet til Mariager kloster, men så kjøbte ban sig fri ved at give en brun hoppe. Han var meget gudfrygtig på sin vis. Hver morgen sang han en lang salme, og det kunde da hænde, at han skulde på vandhuset, inden han blev færdig med den, men så sad han der og sk., og sang. Han skrev ret ordentlig for sig mon på jysk, og hvert...
da.etk.JAT_02_0_00109
En gang kom Peder Kjeldsen i besøg på .... Så skulde de til bords, og han fik til borddame. Nu vilde han jo underholde hende. “Ja, a har også været på Deres faders gård”, siger han, “men det var, inden a blev herremand. Den gang handlede a med stude og heste, og da a så kom til den gård, lå a ved ladefogden om natten. Hver morgen skulde ban op til fruen...
da.etk.JAT_02_0_00108