I Koldkjær skal en mand være bleven slået ihjel for mange mange tider siden oppe i gjæstekammeret, og man fortæller, at en hovedløs hest farer fra gården i nordvest ud til stedet, hvor han blev begravet. Lærer Bliksted, Hillerslev.
da.etk.DS_04_0_01308
En mand, der boede i nærbeden af kysten, var så dristig til at stjæle,at ban kjørte derud om natten med både heste og vogn. En gang strandede der så mange fjæl, og så kjørte han fjæl op i de nærmeste bakker det meste af natten i god ro og mag for så siden at transportere dem videre fort. Men han vidste ikke af, at en mand der boede i nærkeden af ham,...
En broder til manden i Koldkjær gård var ugift og levede som et tåbeligt menneske i mange år. Han var bleven det, efter at han var kommen hjem fra en rejse til Norge. Han havde været der ovre for at inddrive en del penge, de havde til godefor korn i de tider gik jo mange småskuder fra kysten hertil Norge men han skal have inddrevet pengeue på en hård...
Fra Hundstrup af fortælles om en præst, der blev hugget midt over af en høle udepåeugen ved Hundstrup kirke. Præsten og karlen var komne i strid med hinanden. Den sidste satte sig straks på eu hest Og rømte. Lærer Bliksted, Hillerslev.
I en gård nede i Frøstrup, Tømmerby sogn, har de et gammelt skab, der er muret ind i væggen. Man kan endnu se mærker i skabet af, at låsen er bleven brudt op, og der siges, at det har Svenskerne gjort for at finde penge og kostbarbeder. Skabet er blevet muret ind i det våningshus, der er blevet bygget siden den tid. Lærer Bliksted, Hillerslev.
Da Svenskerne kom til Tømmerby i Han herred, flyede alle folk fra byen ud i et kjær vesten ude fra byen, der kaldtes Tømmerby kjær. Men i Meld-MøUe, der både er vejr- og vandmølle var en karl, som var så modig, og han sagde, at han vilde blive der, han var ikke bange for Svenskerne. Da han mærkede, at de nærmede sig gården, blev han lige godt ræd og...
På toppen af Skarreklit skal stå et sølvfad fuldt af guldpenge. Man siger, at der har været prøvet på at tage det, men dette har altid ført til ulykke, og nu står skatten i fred. En meget gjerrig mand hørte om skatten og besluttede at tage den. Han fik lavet stiger og andre nødvendige redskaber og gjorde sig så rede til at komme derud selve st.-Hans nat,...
I midten af det forrige århundrede skal de fra Hassclo være kommet sejlende her op til Nykjøbing i eger, der var udhulede af en eneste træstamme. H. J. Jakobsen, Nykjøbing, F. Til 4. Fiskeri.
da.etk.JAT_05_0_00387
Det blev efter lang Proces bestemt, at Latinskolen i Viborg skulde have Ret til Fiskeriet i Limfjorden, og de forpagtede det så ud. Men det er for længe siden gået i Stykker, da Fiskeriet er ophørt. Forpagteren i Vorde Præstegård. Viborg.
da.etk.DSnr_03_0_01044
Der skal have været en trold her i Tastum so i skikkelse af en rød kalv, og han vilde ikke lade søen udtørre. En aften, nogle mænd var ude at fiske, gav det et stort plask lige uden for dem, et judetisk pludder, som den gamle mand sagde, og så vilde han ikke have mere med det fiskeri at gjøre. Søby.
Ja. I kan nu sige, kvad I vil, men det var får mæ siin: for nogle dage siden, for et stod siden, ikke passeret for nys. A skulde gå og landdroww, og min fader han vadede i vandet efter hans brystben: om fiskeri: nå, fallil, let med din baghånd og slå bedre igjennem, siger smeden til den, áév hjælper ham at slå. Der var sådan syggen fra sengen af ham:...
Den første fisk, der fanges om våren, skal opskjæres, og den hvide del af hjærtet gjemmes, men den røde i vandet udkastes, deraf lykke til fiskeri. J. B.
1828 kom den første damper til Ålborg. Fiskerne troede, at han jog sildene væk med al den damp, og gjorde påstand på, at han ikke måtte sejle ind i Fjorden. Kapitainen blev så fortrydelig over forbudet, at han hængte en hestesko ved Hals Tønder (o: indsejlingen til fjorden), da han sejlede tilbage fra Ålborg og skulde ud af fjorden igjen, og flere sild...
I Havhusene i Klim boede nogle fattige fiskere, men en gårdmand oppe i landet ejede i almindelighed båden og fik derfor en lod i udbyttet. Hovedfiskeriet dreves en 5 mil ud i havet ude på de udre hug. Når fiskerne kom til land, deltes fangsten så ligelig som mulig i portioner, og så skulde der bindes en mand for øjnene, og man spurgte ham: Hvem skal...
I Ajstrup, Vindblces sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap n;k, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne bar derfor levet meget af fiskeri. Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen...
Der findes et slags frøer i Norge, noget gråagtige, kaldet Lappen, om hvilke fiskerne har den mening, at dersom de om våren ser dem først på tort land ti de lever både på land og i vand har de det år ingen lykke med fiskeri. J. B.
Der ligger en bakke i Haraldslund skov, som kaldes Fandens bakke, og derved boede en trold. Lige over for på Hår mark på den anden side af åen boede også en trold, og disse to kunde ikke komme til rette om fiskeriet i åen. De vilde da kaste sten efter hinanden for at slå hinanden ihjel. Men stenene nåede ikke så langt, at nogen af dem blev dræbte. Hvor...
Til fattige folk leveredes fattigkorn. Anders Svendsen i Klosterlunch der var sognefoged og havde tilsyn med de fattige, byggede ved århundredets begyndelse et fattighus nede under bakkerne ved Bølling sø. Det var meningen, at de fattige selv skulde bjærge det meste af foden ved fiskeri i soen. Hans hensigter var gode nok, men opnåedes ikke, da kun ét...
Ved Sebbersund var fiskeriet så svært forhen, at fiskerne ikke regnede penge. Det var ikke sjældent, at en mand tog en tidalerseddel og tændte sin pibe ved. Fiskerne havde så mange sølvkruse og -kander. Da så fiskeriet ophørte, og de ikke var vant til arbejde, sad de på kroen og svirede, og så måtte de tilsidst af med deres sølvkander. Min bedstemoder...
Der var to Herskaber, der ejede Herregården Søgård, det var Ahlefeldter begge, men de var lige godt meget fjendtlige imod hinanden. Det ene Herskab, der boede på Gården, ejede Skoven og Jagten, men det andet ejede Fiskeriet og Søen. Når Søen så om Vinteren var tilfrossen, hug han på Herregården en hel Del Bøgetræer om og slæbte ud på Isen og lod ligge...
