Maren kan ikke gjøre den skade, hvis ojenhår er sammenfiltrede. Maren filtrer håret på den, hun rider, så at den ikke kan rede det. p. k. Madsen.
da.etk.DS_02_F_00075
I Salling har hyrdedrengene det råd, så snart en angermus har bidt ens hånd el'er er løbet over den, straks at slå musen ihjel med bagen af den befængte hånd og dernæst stryge denne hen ad et kreaturs ryg. p. k. Madsen.
Når man spiser brådden af den hvide hugorm (kongen), kan man se kalvene i køerne. p. K. M.
En dag fik en fisker, som gik ved fjorden, nogle havfruer at se. Deres sælhundeskind havde de lagt på brinken, og de solede sig på landet. Så snart de så ham, greb de deres skind og svommede ud, men én af dem var ikke så hurtig som de andre, så fiskeren tog hendes skind. Nu måtte hun følge med hjem og blive hans kone, og de fik fire born sammen. Men en...
I Kristen Madsens gård i Vejlby har nissebuk al tid haft sit tilhold. Når drengene ikke trædede (drillede) ham alt for meget, var han helt omgængelig og gjorde ikke en kat fortræd. Kom manden end nok så sidlig hjem fra kjøbsted, kunde han frit kaste tommen, nis skulde nok spænde fra. Af taknemlighed gav konen ham en ny pels til vinteren, men siden...
Nissens julegrød på Fastergård. Nu vidste han, at der var en ko i Himmerland, men da han kom derned, var der malet et stort hvidt kors på stalddoren, og så kunde han ikke komme ind ad denne. Han lavede derfor et hul på muren, hvor igjennem han fik den døde ko slæbt ind og den levende trukket ud. Efter megen moje fik han endelig den ny ko sat ind på sin...
I Rodding havde de i gamle dage en gårdbo-nisse til at passe byens hoveder, og folk skiftedes til at bære grød ud til ham i kjæret om middagen; men de måtte ikke glemme at komme smor i dem. Så var der en kone, der havde lagt det ved bunden en dag. Da nissen så groden, men så intet smor, blev han så vred, at han lob hen og vred halsen over på konens ko....
En gang havde Kristen Madsen i Vejlby (Middelfart) givet en stodder natteleje på høslyden. Der blev sat sødgrød ud til nis, men da han kom og vilde spise dem, havde stoddermanden taget dem og lagt «noget andet* i potten. Herover blev nis vred og endevendte hele slyden for at finde og få fingre i stodderen. Da folk kom og gik til kirke, kunde de næsten...
Slagsmål imellem Klokmose-nissen og Fastergårdsnissen. Denne undskyldte sig med, at det blot var hans eget foder, han gik med, og derfor vandt han, da han havde retten på sin side. «Den nisse, der har uret, kan aldrig stå sig,» siger folk. Der blev en pøl eller en plump, som endnu hedder Nissesig. Men den samme nat havde en karl fra Klokmose været ovre...
I Ginnerwp ved Krejbjærg er der så mange hoje, og der har for i dage været ellefolk. Min moders moder har fortalt, at de var så tyveblændte, man kunde høre dem komme om natten og øse op af dejnekarret i deres malmgryder, men når man slog kors på dejen, kunde de ikke tage det, og det gjorde man så og gjor endnu, men uden at tænke derved. En gang ellekonen...
En gammel og troværdig kone fra Staby, der hed Ane Marie Digeborg, har fortalt: Da jeg var en lille én, så jeg en lille bitte kvinde komme op ved den ene side af klokkehuset, Hun stod stille et bitte gran, så sagde hun: «Hvem er a?» «I er æ bussemand,* sagde jeg, og så sok hun for en ulykke lige ned igjen. p. K. Madsen.
I Vester-Asseh er en stor hoj, hvorpå ellepigerne dandser om aftenen. Man har også hort hammerslag der inde, og en kone har set smeden kjore ind i hojeu på en glødende vogn. Gamle folk har tit fortalt om den smed. p. k. M.
Ellekonernes bryster er så lange, at de ligger over kors på skuldrene. Der boer smede og harpespillere i hojene. Ellefolkene boer i moser, bakker, hoje, under hyldetræer og i folks bryggerser. De skal bære hvide klæder, p. k. M.
En fornuftig og agtet gårdmand i Rbjle havde en gang mødt troldfolket. Det var en nat i krigsåret 1848, at han var i ægt med en gammel oberst. Da de nærmede sig de berygtede Dandsehøje på Bubbeyàrds mark mellem Odense og Middelfart, satte obersten sig hen på det forreste sæde ved kusken. Det var bælmorkt, og bonden mærkede, at obersten trak sin sabel,...
Der var et par folk i Harre, som havde et barn, der ikke voksede af stedet. Så tvivlede de nok på, at deres barn var forbyttet. En gang, de havde slagtet en gris og havde kommet hovedet i en gryde, så tumler dether barn der framme og ser hovedet i gryden. Så siger det: "A kan håww løw å grønt græjs trej gånng, hur Harre å Hjærk kjærker står, men en sådan...
På Jens Jensens mark i Skaftelev ved Slagelse ligger tre høje, to lange og en rund. I den runde skal der have boet en trold, som hed Brun, og han var ejer af den og et stykke jord, som ligger imellem højene. I gamle dage blev dette stykke jord aldrig dyrket, fordi man troede, at det tilhørte trolden. Nu kom der endelig en mand, som vilde dyrke det op,...
I Femhøje i Velling sogn bor en bjærgmand, som hedder Find. Hyrderne, som vogtede får ved højen, gik derhen og råbte: Bjærremand Finnd, er du her innd, så skal Fanden jage dig ud med alle vore egepinnd !" Med det samme hørte de et svært rabalder i højen, og siden den dag lod de sligt være. p. k. M.
Når man vil kalde bjærgmanden ud af en høj, går man hen til den og råber: iBjærgmand, bjærgmand Brinde ! er du herinde, så skal Fanden føre dig ud med femten gloende pinde og en stålstang på din nakke. " P. k. Madsen.
Mette Overmølle i Randum har følgende fortælling efter sin moder, som boede henne i Oudum. Der i sognet, henne osten for var det nok, går der nogle lange dybe dale mellem høje bakker. Vor nabos datter gik der inde og passede på høvderne, og man vidste, hun havde samkvem med eliefolkene, der boede i højene. En dag, hendes fader gik og pløjede der ved...
Det var en gang, da Anders Mortensen var ude på Mannehyw hede i Borris, at han kom i nærheden af Møgélhøj, og da tykte han, at det var, lige som det smedede inde i højen. Det kunde han snart vide var vætterne, og han lagde da en daler og sagde: "Læg nu en le for den daler, til jeg kommer tilbage.* Da han kom igjen, lå der også en le. Denne tog han, og...
