204 datasets found
Danish Keywords: fisker Place of Narration: Menstrup
Der ligger en skat i Gudenå, sønden for Ry by. Over åen fører en bro, som ligger mellem Emborg og Ry, og imellem den bro og Guden sø er det, skatten ligger. De gamle fiskere var en gang ude at drage våd i åen, og da fik de en stor kiste med jærnhanker i vadet og fik den også op i vandskjellet. Men så kom de til at snakke, og da slap den fra dem. Siden...
da.etk.DS_03_0_02285
På et vist sted i åen mellem Emborg og Ry mølle ser fiskerne tit et lys brænde oven på vandet. De gamle fortæller, at en skat her skal være nedsænket i krigens tid. Efter sagnet skal det være en kiste helt fuld af penge. th. jensen.
da.etk.DS_03_0_02283
Der skal have været en fjord her sydost for, som fiskerne har fisket i. Men den er knøgen til med sand, og det har Flyvholm navn af. kristian lancer, harboøre.
da.etk.DS_03_0_01790
Gamle fiskere i Fjaltring har flere gange, når de om natten lå ude på havet og fiskede, set Enevoldsgård i brand. Gården er også nedbrændt for nogle år siden. j. G. P.
da.etk.DS_02_J_00236
I Limfjorden ud for Hindsels er flere gange set et lys. Nogle fiskere, som en nat lå og fiskede i fjorden ud for gården, så, at den stod i lys lue, og at det gav gjeuskin i fjorden. Det skal være et varsel om, at gården en gang skal brænde. Nik. Chr.
da.etk.DS_02_J_00230
På Bovbjærg har fiskerne den skik hver påskemorgen at gå ned til havet, for solen kommer; de mener da at kunne se, hvorledes det kan gå dem det år. For flere år siden gik nogle af fiskerne dér, og en anden, der også brugte havet, sagde, at de ikke måtte sætte der, hvor de hr.vde i sinde. De blev ved deres; men det væltede båden i landingen, og de...
da.etk.DS_02_H_00535
En fisker gik op på Lodhøj for at se, om der var fiskerbåde på fjorden. Da fik han øje på en hund, der lå på højen og vendte sig og så ilde til ham og skottede efter ham. Strandby.
da.etk.DS_01_0_00151
Når fiskerne har været ude at fiske, og de har haft held med fangsten, så siger de: “No kommer den velsignede suel”. Men når de" intet har fået, så sætter de en bette dønvt på det og siger: “No kommer'dywlen regier mæ æ suel”.
da.etk.JAT_05_0_00075
Nar fiskerne om morgenen ved solopgang kom til land med deres fisk og havde gjort en god fangst, sagde de: “No kommer Guds gowe sowel!” Syntes de derimod, de havde fået lidt, sagde de: “No kommer æ sowel!” Mads Skriver.
Bjærgmanden red ud i Fjorden og vandede hans Hest, de gamle Fiskere så det tit. Der var Sølvsko under den, og så havde han også Sølvbidsel på den. Når Solen skinnede, var det så blankt og glimrede så stærkt. Ane Dorotea Pedersdatter, Lundø.
da.etk.DSnr_01_0_00133
Den fisker, som skyllede sin båd, skilte sig ved fisken. Th. J.
da.etk.DS_06_0_01034
Min fader lå i Agger den første nat, han var på Tylands grund. Da kom der en fisker løbende og sagde: »Ae, der kommer en stranding.« Så gik folk ud på bakken for at se, hvordan det gik, men den klarede sig. Da sagde fiskerne: »Ae, de fåbandede røwer! han snøed wås endda.« Ellers plejede de at sige, når det kneb for et skib: »Skakan stråånd, så Gu la ham...
Der skal have ligget tre jærnbundne kister med en skat ude i Lading sø. Fiskerne har stødt på dem med årerne og skal have prøvet på at trække dem op, men fik dem dog ikke. En gammel fisker i Fajstrup, Mads Givskov, havde en gang fået fat på en af kisterne med et reb og vilde have trukket den op, men fik ikke held af det. jens peter smed, ladinc.
da.etk.DS_03_0_02275
På Bovbjcerg har fiskerne den skik hver påskemorgen at gå ned til havet, for solen kommer. De mener da at kunne se, hvorledes det vil gå dem det år. For flere år siden druknede nogle af fiskerne der, men en anden, der også var på havet, sagde, at de ikke måtte sætte i land der, hvor de havde i sinde. De blev ved deres, men da væltede båden i landingen,...
En dag fik en fisker, som gik ved fjorden, nogle havfruer at se. Deres sælhundeskind havde de lagt på brinken, og de solede sig på landet. Så snart de så ham, greb de deres skind og svommede ud, men én af dem var ikke så hurtig som de andre, så fiskeren tog hendes skind. Nu måtte hun følge med hjem og blive hans kone, og de fik fire born sammen. Men en...
da.etk.DS_02_D_00016
Dåwwerol kaldes de største ål, som fås ved pulsvåddet. Navnet skriver sig fra den måde, hvorpå fiskere fra havegnen indkvarterer sig ved fjorden både i Ty og på Mors, hvor de (o: de 4) giver 2 eller 4 af de største ål hver morgen til værterne foruden betaling. (4 fiskere er sammen, 4 hører til et våd).
Søren Fisker har fortalt ret morsomt om en kone, han boede i hus sammen med. Hendes mand gik på arbejde om dagen, og konen drak. En aften kom manden hjem og sagde : “Nå, mutter, har du så disse kål færdige?.- Hun svarede: “Det er godt at vide, hvad forstand de mandfolk har, te de kan tænke, en kan lave kål i disse korte dage”. Se, hun har nok ikke været...
Når mågerne i flokke flyver ind over landet, véd fiskerne, at soen bliver urolig, og landmændene véd, at der kommer stærk vesten-blæst. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
En gammel døv mand kom ned til havet for at tigge sild af fiskerne, idet de kom til land. Så siger han: “Hvor mange sild har I i jer gåer?” De svarer noget grovs, som det er den slags folks skik: >A, vil du ikke kysse os i vor rov”. Dertil svarer han: “Jøsses ha lov og tak for hvert fiskeben, i dem er”. Ane Kristensdatter Holm, Myrhøj.
Nogle fiskere var en nat ved at landdrage deres sildevad. Den ene gik ned i vandkanten og hæftede tovet på krogen i sit bælte. Sa slap den anden, som stod længere oppe, og vilde ga ned til ham for at hjælpe ham at trække — de er nemlig altid to til det arbejde. Men strømmeri var så stærk, at den første blev trukken ud, da den anden slap, og da det ikke...