Folk var meget overtroende forhen og ikke mindst fiskerne. Der blev gjort noget ved en kobberskilling, og den blev så stukken ind i hovfloddet æ fiæjj, for at intet skulde gjøre garnet skade. Niels Josef, Risgårde.
Når man delte fisk efter garotrækningen, lod man en fisk blive i båden. Th. J.
A har givet mig noget af med at fiske og har da et Ear gange hørt, at det råbte ved færgestedet her ved Sebbersund. "et var, mens vi var ude på vandet, og det hændede os to gange, at vi roede efter den lyd, og der har flere roet efter det, men der var ingen ting. Ingen véd nogen besked om det, men der er vel én bleven øde der en gang. jens mark, vocslev.
Når barnet er født, da forend det nyder noget, skal man gnie det i munden med et stykke salt fisk, så bliver det ikkefuatet eller sanker lus. j 3
Der sidder en ring på den indre kirkedør i Sjøring, og den skal være kommen fra den kiste med en skat i, de søgte at fiske op af Sjøring sø. De fik den så langt op, at de så den og beholdt ringen. Deraf skal kirken have sit navn. l. n. bertelsen.
Der skal have været en fjord her sydost for, som fiskerne har fisket i. Men den er knøgen til med sand, og det har Flyvholm navn af. kristian lancer, harboøre.
Gamle fiskere i Fjaltring har flere gange, når de om natten lå ude på havet og fiskede, set Enevoldsgård i brand. Gården er også nedbrændt for nogle år siden. j. G. P.
I Limfjorden ud for Hindsels er flere gange set et lys. Nogle fiskere, som en nat lå og fiskede i fjorden ud for gården, så, at den stod i lys lue, og at det gav gjeuskin i fjorden. Det skal være et varsel om, at gården en gang skal brænde. Nik. Chr.
da.etk.DS_02_J_00230
Ashoje i Tg skal en gang blive havbanker, og der skal fiskes torsk på Vestervig kirkegård, men så er også Verdens ende nær forhånden. a. C. Poulsen.
Fiske torsk på Flovlev gade på Tyholm. Det er nu for resten gået i opfyldelse i min tid en gang ved hojvande. Joh. Nielsen, Randrup.
da.etk.DS_02_G_00370
På Gammelvrå drog de en gang i Lunerne med et stålvåd og fangede en fisk så stor som en kalv. Den havde både hale og manke. Våddet stødte sig løs og blev der og er der endnu. Nik. Christensen.
Det passerede ved Rydhave, at der gik en havhest op og gik ved de andre heste. Da der kom folk ned og vilde flytte dem, gik den der, men så foer den ud i fjorden, og de så den aldrig mere. Den er i bagenden som en fisk og i forenden som en hest både med hoved og ben. De kuude ikke komme den nærmere end at se, hvordan den så ud. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
Når fiskerne har været ude at fiske, og de har haft held med fangsten, så siger de: No kommer den velsignede suel. Men når de" intet har fået, så sætter de en bette dønvt på det og siger: No kommer'dywlen regier mæ æ suel.
Når konerne fik et stykke tøj af væven, kom mændene hen til degnen og sagde: Kom med hjem, vi skal have sodsuppe og pandekager. Til slættegilder fik de grød og fisk, og det var degnen også med til. J. Kornerup, Egå.
Pastor Buchholt x i Vestervelli?ig prækede om bespisningen af de 5000 mand og vilde gjore det rigtig begribeligt. Så sagde han: Ja, I skal nu ikke tro, det var ene fisk, de fik både sovs og kartofler til. En anden mand spurgte ham om, hvad han fejlede, han gik så dårlig. Jeg har podagra. Hwaal A, jeg er pojfodet! Lærer Bagger, Vellev.
Nar fiskerne om morgenen ved solopgang kom til land med deres fisk og havde gjort en god fangst, sagde de: No kommer Guds gowe sowel! Syntes de derimod, de havde fået lidt, sagde de: No kommer æ sowel! Mads Skriver.
Fruen på Voldbjærg vilde vide af Røde-Jens i No og hans nabo, hvorfor de kun kom til hove hver anden dag og aldrig samtidig. Jens svarede, at de begge kun havde én skjorte at møde til hove med, og så skiftedes de om den. Det havde til følge, at fruen gav Røde-Jens en ny skjorte. De to var ved havet en gang at kjøbe fisk. Men de havde ingen penge, og så...
Det var forhen meget varmt om sommeren, og når så mandfolkene en tre timer midt om dagen holdt op med at arbejde, gik kvindfolkene med glibe ned i fjorden og fiskede ål. Lavrs Knudsen, Bode.
I førstningen avlede de ikke flere kartofler her på egnen, end at de kunde hvert sted gjemme dem vinteren over i et gammelt hoseskaft, og de lå i en sengfødderende for ikke at fryse. Her omkring spiste de meget fisk. Niels Tranbjærg, Tirstrup. *) Blev gift med datteren i gården.
Ejeren af Fårupgård, der hed Kirstein, han kom efter en Mand, der gik og fiskede i Søen, og jog ham væk. Manden blev fornærmet og lovede ham, at herefter skulde ingen Gj edder findes i Fårup Sø. Siden forsvandt de og. En senere Ejer har været her omme ved Daldover Sø for at fiske Gjedder at sætte ud i Fårup Sø. Jelling S., Tørrild H. Knud Schmidt,...
