Imellem Darum og Vilslev går en mand med et gloende hoved og en landmålerkjæde. astrid feilberg.
da.etk.DS_05_0_01419
Der går en hvid jomfru med sit nøgleknippe i Lunderdal i Brørup på præsiegårdens mark og rasler med det. astrid feilberg.
Hyrdedrengen lægger sin kasket pa jorden, gar så i retning af solen, så langt hans skygge når, indtil den lige kan røre kasketten, og måler da hvor mange fod. Er der 67, véd han, at han skal drive hjem. H. F. Feilberg.
Per Vase fortæller, at hans fader snakkede meget om ulvene, der for hundrede år siden ikke var sjældne. Der blev sat præmie på dem og på at fange ungerne, og så blev de udryddede. H. F. Feilberg.
Ser man noget (Varsel eller deslige) inden Solnedgang, skal det ske snart; sees det efter Solnedgang, skal det vare en Stund. H. F. Feilberg.
da.etk.DSnr_02_H_00069
Er et dyr sygt og forgjort, er gjerningsmanden den første, som kommer at låne noget. h. F. Feilberg.
da.etk.DS_07_0_01361
I Vester-Vedsted var der en gård, hvor en pige havde hængt sig i laden, for det hun var bleven lokket. Siden den tid var der altid en kalv for meget i stalden, og der hørtes en stemme, som råbte om hævn. astrid feilberg.
1802 brændte den vestre gård i Tørslev. Det var netop Bartolomæi dag. Vinden var i vest og bar ind på byen, så det så sorgeligt ud. Pastor (?) stod på gaden ovenfor skolen og sagde: »Nu skal vi straks få en anden vind.« Han gik der efter hjem, og det gik, som han sagde, så byen blev skånet. V.-Tørslev. Hr. Jens Feilberg. 17901806.
I et nu nedbrudt torvehus ved Hvidding præstegård var i et hjørne en brolagt rund plet. Deri var en præst i gamle dage bleven nedmanet. Om natten skal han med sit hoved under armen vandre omkring i haven og i præstegården, h. f. feilberg.
IEkvad kirke, Hellevad sogn, findes en sten, som aldrig kan mures fast . . . "Tys tys, i aften kommer Ekvad hjem med kristen mands blod." .... "Nå, Ekvad, sæt nu den sidste sten i." Den fremmede forsvandt med et bulder, og fra den tid har det været umuligt at få den sidste sten muret fast. h. f. feilberg.
Der var en lille pige, som havde læst i hende3 bedstemoders Cyprianus, men det vidste ingen, før en dag hun havde været ude på markeu med nogle andre børn. Dem siger hun til: »Vil I tro, at jeg kan malke jeres røde ko, som står hjemme i stalden, mens jeg er her ude?« Det vilde de ikke tro. Så stak hun en kniv i ledpælen, og så sprøjtede mælken der ud af....
A sku si en go dav? fra Jakob Skuldmand å Maren Skurrehat, om di vild kom te djer brøllop i da\ oot daw. Di sku ha fæmten gue rætter i swot sætter, hakkels å bakkels å lanng rætter, selat å grejs å gooslort, de va trej grønn rætter, kalk, kriid, eggehviid å storkskiid, de va fiir hwiid rætter. Isterkumpever å tallekorenner å roer å ræddiker å niistien,...
Anden bryllupsdag dandses der tospring i Lø nb or g, og denne dands er opfunden der. Den dandses under åben himmel, før der dækkes bord. De unge folk under hoveriet fandt på den, for at gjæsterne kunde komme ud, så der blev plads, meus bordet dækkedes. De dandsede ud af gården og ud på marken, så til en nabogård, svingede ind i gården og dandsede der...
Der har for længere tid siden, mens toldgrænsen var ved Kongeåen, været en Kontrollør i Gredstedbro, som vidste råd for alleslags. Nu traf det sig på en bondegård i Eskelund, at alle kalvene døde. Det gik jo nu således en tid, men omsider kom manden i tanker om, at det var for galt, og søgte råd hos Kontrolløren. Denne sagde straks: »I har sat kalvene,...
Nogle folk havde spøgelse i deres stald, som karlen var bange for, det var et stort hvidt spøgelse. Så kom der en karl at tjene, og han mente, at han turde nok være der. Om aftenen svøbte han sig i et hvidt lagen og stillede sig an inde i stalden. Han gjemte en fireskilling i krybben, og så stod han og ragede der. Da ser han skikkelsen komme og gå hen...
For 30 år siden var der en del tale om en gjengangerske, som viste sig på og ved landevejen mellem Kværndrup og Egeskov. Ned ad mod Egeskov var der en stor mærgelgrav indenfor hegnet til højre, når vi går mod syd, og her ud fra denne mærgelgrav har der af flere pålidelige folk været set en høj sort dame, der forst stod oppe i hegnet, så ude ved vejen tæt...
Pastor Feilberg i Husby havde for vane at rykke i hårtoppen på konfirmantdrengene. Han kuude også rykke dem i ørerne og slæbe dem omkring på gulvet i dem. Nu var der en dreng fra Nissum, der var bleven temmelig hårdt behandlet, og han lod så håret klippe af. Næste dag gik det ud over orerne, for nu havde præsten intet hår at rykke i. Da han så kom hjem...
Pastor Feilberg i Husby var overordentlig omstændelig i alt skriftligt, hvilket også kirkebøgerne noksom bærer vidnesbyrd om. Desuden raderede han så voldsomt i dem, at de mangt et sted er fulde af huller. Et par egsempler på hans bredde hidsættes: Som fadder anføres: Gårdmand i Bækby, tømmermand, snedker, rokkedrejer, fisker, strand- og klitfoged Jens...
da.etk.JAH_06_0_00848
Jeg havde en aftægtskone, de kaldte An' Kragens, hun var plaget af onde ånder, påstod hun, og når hun sad og spandt, så hængte de i rokkehjulet. Men der var to slags, de onde trak hjulet tilbage, men de gode drev det frem. Når de blev alt for utålelige, foer hun op og greb ildtangen og slog op mod loftet. Samtidig lukkede hun dørene op og sagde så: Til...
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
