Ved vejen mellem kirkebyen Førslev (også kaldet Øde-Førslev) og Eskildstrup molle er Manglehøj. Den er meget langstrakt i øst-vestlig retning, og der er en hel del spidse, temmelig store kampesten rejste rundt om dens fod - ja, nu er der ikke så mange, som der var for en del år tilbage, men de få, der er, får vel lov at stå, da den horer til de fredede...
da.etk.DS_01_0_00941
Langerne på Kjærgård var så slemme. Efter deres død har de faret i luften om natten over ad Eesbjærg og Jærne sogn, og der blev de henne i et vognskjul. Lærer Mortensen, V.-Vedsted.
da.etk.DS_04_0_00597
Sæ tit der falder en stjan-ne, farer en skrædder til Helvede. Chr. Weiss, A. H. P.
Vi må ikke fløjte om Natten, så kommer Kasper Jæjer med hans Hunde. Han kommer farende i Luften, og vi Børn var bange for ham. Anders Nielsen, Krogsbølle.
Howens Jæggerer farer oppe i Skyen, og hans Hunde de tager på. De gamle sagde, når de hørte den Lyd: »No kommer diher Howensjæggere!« eller: »No taer Himmelhunden o.« Lystrup v. Århus. Johanne Sørensdatter, Ejstrup.
Når en drage farer gjennem luften, er det den Onde, der farer med penge til frimurerne. J. M.
Den gamle Skrædder-Mette her fra Dokkedal fortalte, at hun havde mødt en mand fra Mov hede, der hed Niels Kusk. Han havde hængt sig og gik igjen. Det var på Mov-vejen, de mødtes, og hun fulgtes med ham et stykke. Han brand i lys lue hele vejen, sådan så det ud for hende, og andre har set ham komme farende som et hjul, der var ild i. elise marie...
Ude i Ruderskoven, BirJcerod, er en høj banke, som hedder Manglebjærg (Maglebjærg?), og der er eu stor og ældgammel trold, som kaldes Manglebjærgsgubben, og han forhekser folk, så når man går der forbi om aftenen, er man vis på, at man farer vild, og kan hverken komme frem eller tilbage. Der går kun en sti der forbi. F. L. Grundtvig.
Nede ved Skjødstrup er der to steder, hvor der har været bjærgfolk. Der har også været her på bymarken. Vi gik nogle kvindfolk en aften fra Bygballe, og det var så lyst for den venstre hånd, men det var så mørkt for den højre, for der lå Bastruphøj. Da vi kom ud for den, stod der et højt kvindfolk med grønne bindærmer og rødt liv og hvidt forklæde og...
Denne her gård lå forhen inde i byen (Hårup). Da kom manden hjem en aften, han havde været i Linå, og fortalte konen, at på vejen var der kommen noget til ham ude ved KjællingJwj og havde råbt, at han skulde sige Biddter, te Båldter var død. Så farer Buldter ud af arneskjodet og hen og ud af døren, idet han råber: Æ, er Båldter død, er Båldter død !"...
Der ligger et bomhus ved chansseen imellem Ringenæs og Gråsten. Her var i ældre tid en bom over vejen, og alle vejfarende måtte betale for at komme videre. Hejls efterskole. Kristine Jepsen, Ringenæs.
da.etk.JAT_05_0_00431
En mand havde været gift i fjorten dage, og da kom han til præsten for at ville skilles ved konen. Da han kom ind i præstegården, kom præstens store hund farende imod ham og gjoede forskrækkelig. Så siger manden: Ja, véd du hvad, min faersen, havde du været gift i fjorten dage, da havde du ikke været så knævvermundet. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_01796
Kfa faret gar med sit lam, hvad farve tungen du haver, således bliver lammet.
Når vi kommer til Gravers dag. så skal faret tag" sit lam til sit lar og takke sin hosbond vel.
Når det sneer i solskin, farer der en skrædder til himmel og en smed til Helvede. A. H. Povlsen.
Det regner, og solen skinner, der farer en skrædder til himmels heller og to stævningsmænd til Helvede. Jens Kristian Nielsen, Grindsted.
I Hornslet var en pastor Boeck. Så snart han ud af vinduet så én komme ind ad porten, der var nede i et hjørne af gården, kom han farende ud i døren og råbte: Hvad skal du? En dag kom en gammel mand ind ad porten og fik samme tiltale. Han svarede: Ja, han kan vel give sig stunder, til a kommer hen til ham. Kristiane Pedersdatter, Kvotrup.
Mår hegsene kom farende over kornet st. Hans nat, blev det svedet af. Derfor satte man en grøn kvist i hvert stykke korn. H. P. Nielsen, Sejling.
Da Ingeniørerne stak Banen af her tæt øst for Velling Holdeplads, kom en gammel døv Mand, der hed Niels Høj, og råbte efter dem: »Det er ikke der! den skal gå længere til Nord!« for der havde han nemlig set Toget komme farende. De brød dem dog ikke om hans Snak. Men siden kom Banen alligevel til at gå der, som han vilde have den. E. Bruhn, Rybjærg.
